Oplysning: Svar fra forbrugerstyrelsen vedr. 12dailypro

  • Ved godt at tråden om det netfirma blev lukket. Men jeg sendte en forspørgsel til forbrugerombudsmanden. Her er så svaret, som jeg synes alle ska' ha' mulighed for at læse. Der er et par link i teksten, som kan bruges til at få uddybet tingene vedr. pyramidespil o.lign.
    _____________


    Henvendelse vedrørende 12dailypro.com - spørgsmål om konceptet er et pyramidespil


    Tak for Deres henvendelse vedrørende 12dailypro.com.


    Vi er ikke bekendt med den omtalte virksomhed, men vi kan oplyse, at hvis det er tale om et ulovligt pyramidespil, kan dette anmeldes til politiet.


    Det afgørende for, om der er tale om et pyramidespil er navnlig, om der skal foretages et ind-skud af penge, uden at der er noget salg af reelle varer.


    Er det ikke et ulovligt pyramidespil kan der i stedet være der tale om en lovlig multilevel marketing virksomhed.


    Her er der forskellige regler, som skal overholdes. Vi har lavet en tjekliste, der gengiver hvilke regler der er tale om:
    http://www.forbrug.dk/markedsf…loven/retningslinier/mlm/


    Endelig kan der også være tale om et af de pyramidisk opbyggede arrangementer, der udby-der forskellige former for spil om penge – herunder lotteri, aktiespil og kasinospil - som i den seneste tid er begyndt at dukke op. Der er ikke tale om pyramidespil i traditionel forstand, og de er ikke nødvendigvis omfattet af lov om offentlige indsamlinger og forbud mod pyramide-spil. Alligevel vil arrangementerne som oftest være i strid med lovgivningen, da spillelovgiv-ningen kræver, at udbyderne har fået tilladelse fra myndighederne til at udbyde spil. Personer der "hjælper" et ulovligt udbud af spil ved eksempelvis at skaffe nye medlemmer/spillere vil kunne ifalde ansvar for medvirken eller formidling.


    Nærmere omlysninger om spillelovgivningen kan findes på: http://www.spillemyndigheden.dk.


    I øvrigt kan vi henvise til http://www.hvadergodskik.dk, hvor der er letlæselig information om For-brugerombudsmandens regler og praksis.


    Med venlig hilsen
    På Forbrugerombudsmandens vegne


    Anne Zerman Nielsen
    Fuldmægtig, cand.jur.


    Da dette bare er en oplysning så lukker jeg tråden, så unødig gossip undgås. ;) God læselyst til dem, som er interesseret.