QuoteDisplay MoreJonathan Wendel vandt CPL og er nu 1 mio. kr. rigere.
Efterhånden er computerspil blevet en fast og ret stor indtægtskilde for de folk, der kalder sig professionelle gamere. De deltager i konkurrencer rundt om i verden og skovler penge ind med deres evner i de populæreste FPS-skydespil.
En af de største konkurrencer, Cyberathlete Professional League World Tour (CPL), er netop blevet afholdt i New York med en finaledyst i spillet Painkiller. Denne kamp vandt 24-årige Jonathan Wendel, der sikrer sig en flot førstepræmiepulje på 150.000 dollars. Det svarer til knap og nap 1 million danske kroner. Det store præmiebeløb er skrabet sammen ved hjælp af en fast pengepræmie, sponsorater og salg af merchandise. Wendel vil dog investere 850.000 kr. og udbetale 95.000 til sig selv -- og nej, det bliver ikke en investering i flere icemats og en ny mus. I ugerne op til konkurrencen har Wendel trænet 8 timer hver dag, så det må siges at være en fortjent timeløn. Wendel udtaler:
- Det har krævet meget træning at blive klar til denne turnering, omkring otte timer hver dag i de sidste to til tre uger. Men at vinde 150.000 dollars ved at spille et computerspil, det er toppen.
Finalen blev spillet mod hollandske Sander Kaasjager, der heller ikke er helt urutineret. Han har tjent 1½ million kroner i løbet af denne gamersæson.
QuoteKilde: Boomtown
http://pc.boomtown.net/da_dk/articles/art.view.php?id=65755
Skal man grine eller græde? Jeg synes det er ret fedt på en måde. Men jeg synes også det er voldsomt nok. Men når man dedikerer så stor en del af sit liv på det, er det jo også fair nok, at der er goder at hente til slut.