Kommentar til Christiania-debatten

  • Ja, undskyld jeg blander mig, men som tidligere nævnt - det her MÅ være en af de mest omdiskuterede threads. Så må de være på tide at få sat noget fakta på plads:


    I mange år har kriminalitet, mest den organiserede, haft solid grund under føderne på Christiania. Sådan noget yngler når det samles, og bliver hurtigt til mere end det ville have været som spredt på gaden (specielt mht. den organiserede).
    Handel med euforiserende stoffer er stødt og roligt blevet synonym med Staden, og ja - de betaler ikke deres skat som alle os andre!
    Det er også et faktum at en større frekvens end i resten af København, på Christiania lever på bistand o.lign., og at mange kriminelle, deriblandt rockere, har brugt stedet som central og helle fra politiet i årevis. Desuden findes der ydermere på Christiania, som også tidligere nævnt, en massiv omgang sort arbejde, hvilket jeg på den ene side finder ligegyldigt (da frekvensen i resten af det danske samfund sikkert er stort set den samme), men samtidig også tager afstand fra generelt, da hospitalsventelister, plejehjem og uddannelse m.m. bestemt går glip af i omegnen af 15 milliarder danske kroner årligt (som staten altså mister til sort arbejde i hele landet).
    Og for at vende tilbage til stofferne, så har de ikke blot haft en massiv tiltrækning på stofhandlere fra det nære udland, men også haft en i mine øjne stærkt uheldig indflydelse på Storkøbenhavns unges brug af stoffer - specielt hash selvfølgelig. Da jeg absolut ikke tror det var 60'er-generatíonernes ønske, da de for første gang stiftede bekendskab med hashen som 'lystigt karma-redskab', at forbruget skulle ende i snuskede 'dykkerklubber' og bombe enkelte unges fremtid i tusinde stykker.


    De gode sider ved Christiania er selvfølgelig stemningen, ja, men her må det også siges at lignende samfund ikke ville have svært ved at opstå andre steder ved en evt. nedrivning/flytning af Christiania. Arkitekturen (hvis man da kan kalde den det?) er på et vist plan bevaringsværdig - både den oprindelige og den alternative nye, ja, men egentlig når vi snakker om Bådsmandsstrædes gamle kasserne er det godt nok huse med næsten 100 år på bagen, men også huse der i næsten 30 år er blevet misvedligeholdt og uopmærksomt ignoreret. "Vi har nogle gamle huse!" - ja siger jeg til dem, men I har også skedet på deres bevaringsværdighed - så DET forsvar for Stadens bevaring kan i godt putte skråt op. Faktisk endnu en grund til at der bliver sat ind med nye kræfter i området; de huse ER et spændende projekt, men som det står til nu vil der ikke gå lang tid før Christianitternes økonomi ikke kan hamle op med husenes krav længere (vi skal jo huske på at uden opsyn fra statens Vej- og Parkservice skal de selv stå for alt vedligeholdelse - hmmm, gør de det arbejde godt?).


    Jeg tror ikke på den lige mængde kriminalitet som bliver sværere at styre hvis den spredes (det er et meget logisk, men også primitivt synspunk).
    Jeg tror ikke på den sande bevaringsværdighed af Christiania og dets stemning da jeg godt ville gøre det offer, samt ofre den slat penge turistindtægterne måske giver ekstra, for at få noget ulovligt og så skadende (som hash og hårde stoffer - samt en diskret men eksisterende våbenhandel) - væk fra et så lettilgængeligt forum.
    Okay! Staten har ikke været særligt vaks med havelågen siden de glade hippier stormede den efterladte grund (det er en sandhed), men drej lige tanken ind på hvordan du ville have det hvis nogen besatte DIN egendom?, og fordi politiske og kollektive strømninger hele tiden har holdt striden i balance synes jeg det er dybt godnat at 'legalisere' Christiania med kølvand, med begrundelsen at "de(staten) har været for sent ude!"


    Christiania burde der gøres noget ved (hvordan må være op til politikerne og de kloge folk - som altså ikke bare er 'bureaukratiske magthavere'(udtalt af Christianit på dansk TV)), men det 'noget' skal ikke være mere kontrol, men bestemt mere handling istedet og en nedlægning af 'plankeværket' i det mindste - snarest muligt.
    Og så MÅ Christianitternes pinlige fesne bidragsmoral til det danske samfund altså høre op med det samme - BETAL SÅ JERES SKAT!


    Desuden siger jeg grønt lys for mere politi under hele det fremtidige forløb - ikke med flere parkeringsbøder selvfølgelig, men med flere stof-handlere og rockere(de kriminelle af slagsen altså) i brummen.
    'Ryd lortet' er lige groft nok sagt, men jeg må indrømme jeg ikke er langt derfra.