Dobbelt Abonnement hos TeleSelskab

  • >>> Kan huske jeg har haft en masse bøvl med Telia, men troede sgu at de ville tage sig sammen før eller siden ... Er så åbenbart ikke sket endnu for når jeg læser det her, så undre jeg mig sgu over at folk vil være kunde hos et firma med den politik... :boxed:


    ... Hvis andre teleselskaber kan og må følge trop efter Telia på det område, så er det vattet... Bare fordi man ikke vil ringe til deres priser, så skal man straffes ?... :boxed:


    ------------------------------------------------------------------------
    Tavshed koster penge for telefonkunder
    ------------------------------------------------------------------------
    Flere selskaber kræver forhøjet eller dobbelt abonnement, hvis kunden køber sine samtaler i et andet selskab.

    Hvis du f.eks. har et fastnetabonnement hos Telia og køber dine samtaler et andet sted, fordobler Telia abonnementsprisen. Det gælder også for Tele2-abonnenter der ikke ringer 1001.


    - Jeg kan godt forstå, hvis en forbruger føler, at det er uretfærdigt, men vi kan kun tjene penge, hvis vi har både abonnement og samtaler, siger Telias kommunikationschef Robert Neimanas til avisen Urban.


    Forbrugerrådet opfordrer kunderne til at være ekstra på vagt og læse samtlige linjer i kontrakten.


    - Det er et af eksemplerne på, at det fri telemarked stiller store krav til, at kunderne er på vagt. Det virker begrænsende, og det gør det svært at benytte det frie valg, siger Anders Hjorth Jensen politisk medarbejder i Forbrugerrådet.


    Abonnenter hos TDC risikerer dog ikke at skulle betale dobbelt abonnement, hvis de ringer 1001.
    TDC er underlagt en politisk beslutning, der har fastfrosset abonnementsprisen.


    Til oktober skal Folketinget imidlertid kigge på forholdene igen, og til den tid er det muligt, at TDC også får lov til at hæve abonnementsprisen individuelt.


    Men TDC forventer ikke det får betydning for selskabets politik på området:


    - Vi er godt klar over, at dette er politikken fra vores konkurrenters side af. Hvad de gør på det område, er deres problem. Vi har ingen planer i den retning. Vi ønsker at vores kunder skal føle sig trygge og vide, hvad de køber - altså en klar og gennemskueligt prispolitik, siger Gert Rieder, direktør for TDC Privat.


    ------------------------------------------------------------------------
    Ingen milliard-regning til elkunder
    ------------------------------------------------------------------------
    Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen lover, at det ikke bliver kunderne, der skal betale, når elselskaberne etablerer bredbåndsnet.

    En række af landets elselskaber arbejder med planer om at etablere et bredbåndsnet i deres dækningsområder.


    Elforsyningsloven kræver dog, at der er en adskillelse mellem elselskabernes monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter som f.ek.s. bredbåndsleverancer.


    - Elselskaberne har derfor ikke lov til at etablere og drive bredbåndsvirksomhed, uden at denne udskilles i et selvstændigt selskab, siger Bendt Bendtsen til IT-avisen ComOn.

    Teleanalytiker John Strand har tidligere kritiseret elselskaberne for at træde ind på bredbåndsmarkedet med denne konstatering:


    - El-selskaberne sælger verdens mest kedelige vare, som de har haft monopol på. Det vil sige, at de intet kender til markedsføring og salg. Nu vil de så gå ind i en ekstremt konkurrencepræget branche...


    >>> Hvorfor lovet politikerne altid mere end de kan holde ? ... Hvis ikke kunderne ville komme til at betale, hvem fanden skulle så ? ... Kender ikke ét firma hvor kunderne ikke betaler de omkostninger som der nu er. På en ene måde eller den anden. Det er jo ikke en gavebod... De skal jo leve af det og kan jo kun lade sig gøre hvis kunderne slipper slanterne. Fandes politikere. De skulle have en kæmpe bøde hver gang de udtaler sig om noget som de ikke kan holde eller lovet noget som de ikke holder alligevel. Så kan det være de stopper med deres selvpromoverende deres PR-snak der ikke kommer os til gode.

  • Det er lidt sørgeligt at de skal gå så langt for at kunne tjene deres (ikke så) hårdt tjente penge.


    Men noget jeg ikke fatter, er det hvis der er ikke er dækning for ens eget net, og så man benytter et andet?

  • Er nu glad for jeg har TDC både på fastnet, bredbånd og mobil ..


    Der ringende ligefrem en flink TDC Mobil fyr i går (ja de kan åbenbart godt være flinke *G*) og ville have mig til at spare penge .. Det har jeg da ik noget imod .. Og vi blev hurtigt enige om, at de ekstra penge skulle bruges i fredagsbaren når jeg starter i skole igen .. *GG*

  • For mig lyder artiklens indhold noget mærkelig. Hvis man f.eks. er Tele2 abonnenent, har man jo fast forvalg at 1001 på sit abonnement og skal derfor ikke trykke 1001 for at ringe - det er kun tilfældet hvis man f.eks. har abonnement hos TDC og ringer via Tele2.


    Hele problemstillingen der gør det svært for alternative tele-udbydere som Telia og Tele 2, består jo endvidere i det de-facto monopol som stadig opretholdes af vores gamle, støvede og meget lidt servicemindede teleudbyder, TDC.


    Så længe TDC har ejerskabet over alt det rå kobber og som følge heraf tjener penge på at tele- og datakommunikation uanset hvilken udbyder som kunden vælger, vil dette monopol bestå.


    Det er derfor ikke så underligt at de andre leverandører af tele-kommunikation har behov for at få kunderne til både at betale abonnement og benytte deres systemer til samtalerne - når TDC sidder bagved og skummer fløden af hver eneste samtale i Danmark.


    Når man tager i betragtning af både Telia og Tele2 faktisk er billigere, hvad angår minuttaksterne end TDC, burde det jo heller ikke være noget problem at overbevise kunderne om det fornuftige i dette.


    Jeg er enig i at både Telia og Tele2 kunne være bedre i form af service, men der er da heldigvis intet der slår den ringe service man får hos TDC - igen på grund af deres monopol.


    Et par gode eksempeerl på dette er den bevidste chikane fra TDC i forbindelse med overflytning af telefonnummer til andre operatører, der ofte taget månedsvis at implementere og i forbindelse med oprettelse af Bredbånd hos andre udbydere end TDC - Da det er TDC's teknikere der skal installere bredbånd - uanset operatørvalg, gøres mest muligt for at forlænge ventetiden på teknikerbesøg, hvis der vælges andre internetudbydere end TDC


    Derfor er det heller ikke imponerende at TDC ikke har tænkt sig at gøre lignende tiltag overfor deres kunder - de tjener jo i forvejen penge på samtlige transaktioner, uanset hvilket teleselskab der benyttes.


    Hvad angår El-selskabernes intervention på bredbåndsmarkedet, kan man jo kun sige at det med vandtætte adskillelse mellem forretningsområder jo sikkert er noget af en illusion - der er derfor nok ingen tvivl om at elkunderne kommer til at bære en del af etableringsomkostningerne for elselskabernes bredbånd.


    Omvendt må man jo som forbruger sige, at området slet ikke har tilstrækkelig konkurrence og at el-selskabernes indgang på markedet for første gang giver TDC ægte konkurrence, idet el-selskaberne ejere og driver deres eget net til borgerne - akkurat ligesom TDC.


    For første gang vil TDC altså ikke kunne prisfastsætte den interne ydelse for datatransporten så konkurrencen minimeres - som det er tilfældet med alle de alternative udbydere af bredbånd idag.


  • husk nu på følgende ting


    1. TDCs priser er bestemt af Telestyrelsen
    2. Alle andre udbydere kan frit have egne teknikere og bruge dem -> dette koster dog en mindre formue så er det billigere og nemmere at bruge TDCs
    3. Alle udbydere kan frit lægge deres eget kobber ned hvis de har lyst til at oprettet deres eget telenet ved siden af det TDC ejer
    4. Det er aldig bevist at TDC yder chickane overfor andre udbydere - er blevet prøvet en 3-4 gange i retten og intet er kommet ud af det.
    5. at du måske skulle være utilfreds med TDC betyder jo ikke at de yder dårlig service - med så mange kunder/medarbejdere går det galt.. Se bare på mængen af Tele2 ADSL tråde her og på andre fora.
    6. Vi kan dog godt blive enige om at det måske ikke var det fedeste at gøre at sælge telenettet til TeleDanmark i sin tid men det kan der nu ikke laves om på igen
    7. Jeg vil nu sige at der er kokurrence nok i landet her - vi er ~6.000.000 mennesker og har omkring 30 teleudbyderer og omkring 15 Internet udbydere - det vil jeg sige er en del. De fleste er så nok lidt stille, det er dog kun deres eget tab jo.
    8. TDC tjener heller ikke på al data kommunikation - der er mange andre backbone udbydere i Danmark -> Tele2 har også selv en del (her inde under også Uni2) + en del andre -> at de så tjener penge på en f.eks en Tele2 kunde er jo fordi at Tele2 vælger at gensælge TDCs produkt fordi det vil være for dyrt at oprette egne centraler i Danmark, se bare hvordan det gik med Orange som havde egen centraler i store dele af landet.

    Workstation: CPU: Intel Core I5 3570 - MB: AsusTek P8Z77-V LX2 - RAM: 16Gb Corsair DDR3
    GFX: AMD 6850 1024Mb - Display: Dell U2412M 24" - HDD: Samsung 830SSD 128Gb - OS: Win 8 64bit


    Server: CPU: AMD X2 240e - MB: AsusTek M4A785TD-V - RAM: 4Gb Kingston DDR3
    HDD: 8TB (6x2Tb Samsung F4EG i Raid 50) Adaptec 6805 PCIe - OS: Debian 6.0.6


    Internet: Fullrate 50/10Mbit VDSL2

  • uha.. store virksomheder er bare SÅ dumme.. jeg hader den måde de tager penge fra andre virksomheder.. især når de skal vedligeholde ting og opgradere deres udstyr så så mange som muligt kan få en højhastigheds inet forbindelse og den slags.. det er bare SÅ unfair.

  • husk nu på følgende ting


    1. TDCs priser er bestemt af Telestyrelsen
    2. Alle andre udbydere kan frit have egne teknikere og bruge dem -> dette koster dog en mindre formue så er det billigere og nemmere at bruge TDCs
    3. Alle udbydere kan frit lægge deres eget kobber ned hvis de har lyst til at oprettet deres eget telenet ved siden af det TDC ejer
    4. Det er aldig bevist at TDC yder chickane overfor andre udbydere - er blevet prøvet en 3-4 gange i retten og intet er kommet ud af det.
    5. at du måske skulle være utilfreds med TDC betyder jo ikke at de yder dårlig service - med så mange kunder/medarbejdere går det galt.. Se bare på mængen af Tele2 ADSL tråde her og på andre fora.
    6. Vi kan dog godt blive enige om at det måske ikke var det fedeste at gøre at sælge telenettet til TeleDanmark i sin tid men det kan der nu ikke laves om på igen
    7. Jeg vil nu sige at der er kokurrence nok i landet her - vi er ~6.000.000 mennesker og har omkring 30 teleudbyderer og omkring 15 Internet udbydere - det vil jeg sige er en del. De fleste er så nok lidt stille, det er dog kun deres eget tab jo.
    8. TDC tjener heller ikke på al data kommunikation - der er mange andre backbone udbydere i Danmark -> Tele2 har også selv en del (her inde under også Uni2) + en del andre -> at de så tjener penge på en f.eks en Tele2 kunde er jo fordi at Tele2 vælger at gensælge TDCs produkt fordi det vil være for dyrt at oprette egne centraler i Danmark, se bare hvordan det gik med Orange som havde egen centraler i store dele af landet.[/quote]


    ad 1) Ja priserne er bestemt af telestyrelsen som altid har været stærkt knyttet til TDC - de gamle monopoldage lader sig ikke så let fjerne


    ad 2) den besked jeg fik af TDC da jeg skulle have konverteret min ISDN til analog samtidig have etableret bredbånd hos Tele2 var at der skulle en tekniker fra TDC til at gøre dette - jeg ved ikke om denne besked er korrekt - under alle omstændigheder er det jo også her et de-facto monopol idet det som du siger kræver et meget stort volumen, som kun TDC har at opretholde en tilstrækkelig stor serviceorganisation til at kunne servicere alle kunder.


    ad 3) Ja...og her er vi jo ude i det utopiske og endda nok heller ikke særligt hensigtsmæssige, hvis alle skulle til at grave ledninger på kryds og tværs af Danmark - det er tilstrækkeligt at man ikke engang kan koordinere nedlæggelsen af el- og tele-kabler, men skal grave to gange - ofte lige efter hinanden og samme sted.


    ad 4) At noget ikke er bevist er jo ikke udtryk for at det ikke sker - TDC er jo bestemt ikke dumme og sørger naturligvis for at de har dækket sig passende ind i forbindelse med klager fra andre udbydere.


    ad 5) At jeg er utilfreds er naturligvis ikke et udtryk for at alle er det - det er dog efter min erfaring ikke svært at finde utilfredshed med TDC i den danske befolkning - tag f.eks. de sager der var for et par år siden, hvor uvidende borgere blev præsenteret for mastodontregninger, hvor de kunne dokumentere ikke at have været hjemme på de tidspunkter opkaldende var forekommet - her var beskeden fra TDc at bevisbyrden lå på kunden!! temmelig usædvanligt og det blev da heldigvis også lidt for upopulært til at TDC opretholdt denne holdning.


    Generelt er servicen hos TDC præget af ligegyldighed overfor den enkelte kunde - dels pga. deres store volumen, men også på grund af at TDC alligevel tjener penge uanset hvor kunden flygter hen.


    Og JA...alle teleudbydere kunne sikkert blive bedre til at yde service


    ad 6) Nej det var nok den dummeste ide overhovedet, men skal nok ses i sammenhæng med de tætte relationer mellem telestyrelsen og TDC dengang og til dels endnu.


    ad 7) Der er ikke ægte konkurrence så længe der er monopol på kobberet - det kan simpelthen ikke lade sig gøre permanent at dumpe prisen under et bestemt niveau, der reelt sættes af TDC takst for at transportere data på kobberet. Derfor vil en ny udbyder der ejer deres eget net være den første ægte konkurrent til TDC.


    ad 8) Nej det var en mild overdrivelse at sige at TDC tjener på al kommunikation - men jeg vil skyde på at andelen er langt over 90 pct. At Tele2 vælger at gensælge TDC's produkter skyldes jo netop at man kun har fjernet monopolet af navn men ikke af gavn - der er intet reelt alternativ til at sælge TDC's produkter, hvis man vil gøre sig håb om at tjene bare lidt penge og overleve på langt sigt.


  • Absolut enig i dine velformulerede betraktninger. Sidder i et tvunget TDC-fastnetabb. da jeg skulle skifte fra Orange til Cybercity og føler derfor ikke der er fri udbyder valg. Men er da også smuttet når de 6 mdr. er gået.
    Ang. chikane, så har jeg nu oplevet det 2 gange. 1. gang da jeg for en del år siden, skiftede fra TDC til Tele2 og så da jeg her denne gang skiftede fra Orange til Cybercity. Magen til bøvl med uvidende suppertere hos TDC, skal man lede længe efter X(
    Blev hele tiden stillet om til én som heller ikke viste hvad problemet var. :(
    Så'n er det desværre også sket for flere af mine bekendte !

  • Quote

    Oprindeligt indlæg af mulvad
    ad 2) den besked jeg fik af TDC da jeg skulle have konverteret min ISDN til analog samtidig have etableret bredbånd hos Tele2 var at der skulle en tekniker fra TDC til at gøre dette - jeg ved ikke om denne besked er korrekt - under alle omstændigheder er det jo også her et de-facto monopol idet det som du siger kræver et meget stort volumen, som kun TDC har at opretholde en tilstrækkelig stor serviceorganisation til at kunne servicere alle kunder.


    Som DKWolf skriver, så er det jo langt fra rentabelt for de enkelte udbydere at have deres egen "hær" af teknikere, når man kan "leje" en til at udføre opgaven. Det ville en hver virksomhed med bare lidt styr på økonomien da gøre.



    Quote

    Oprindeligt indlæg af mulvad
    ad 5) At jeg er utilfreds er naturligvis ikke et udtryk for at alle er det - det er dog efter min erfaring ikke svært at finde utilfredshed med TDC i den danske befolkning - tag f.eks. de sager der var for et par år siden, hvor uvidende borgere blev præsenteret for mastodontregninger, hvor de kunne dokumentere ikke at have været hjemme på de tidspunkter opkaldende var forekommet - her var beskeden fra TDc at bevisbyrden lå på kunden!! temmelig usædvanligt og det blev da heldigvis også lidt for upopulært til at TDC opretholdt denne holdning.


    Generelt er servicen hos TDC præget af ligegyldighed overfor den enkelte kunde - dels pga. deres store volumen, men også på grund af at TDC alligevel tjener penge uanset hvor kunden flygter hen.


    Og JA...alle teleudbydere kunne sikkert blive bedre til at yde service


    Nu må du heller ikke glemme at det ligefrem er populært at hade de store virksomheder.
    Langt størstedelen af de folk man "går lidt på klingen" når man hører at "TDC bare er de værste", så er det noget med at en bekendts bestemors farbrors onkel engang fik lukket deres tlf linie i 1 time. (eller sådan noget)
    Med hensyn til servicen i TDC, så syntes jeg at det er noget bull at fyre af.. jeg sidder selv i en service funktion hos TDC, og den afdeling jeg sidder i er folk BESTEMT ikke ligeglade med kunderne. At der måske finder nogle svipsere sted rundt omkring er så beklageligt.. men i en virksomhed med 16000 ansatte.. så kan det jo ske.. alle kan have en off-day og ingen er ufejlbarlige..


    Quote

    Oprindeligt indlæg af mulvad
    ad 6) Nej det var nok den dummeste ide overhovedet, men skal nok ses i sammenhæng med de tætte relationer mellem telestyrelsen og TDC dengang og til dels endnu.


    Når jeg læser den her.. så kan jeg ikke lade være med at tænke på den film hvor der er en gut der sidder og lavet et nyhedsbrev omkring komplotter i USA (var det med Will Smith?) :)

  • Quote

    Oprindeligt indlæg af bentzin
    Sidder i et tvunget TDC-fastnetabb. da jeg skulle skifte fra Orange til Cybercity og føler derfor ikke der er fri udbyder valg. Men er da også smuttet når de 6 mdr. er gået.


    Det er da klart at de indfører en form for bindingsperiode når du skifter operatør som vinden blæser, det andet er der da ikke noget økonomi i ;)

  • Har mobil, fastnet og webspeed hos TDC.. Har aldrig haft problemer med dem.. Hvis der endelig er noget, er der altid en venlig stemme hos TDC's Kundeservice! :D


    E8200/4Ghz - Passive TRUE 120
    Asus P5E
    XFX HD5850 BE
    4GB Corsair DHX PC6400
    Samsung 1TB F3
    Corsair TX650
    Antec Solo

  • Når jeg læser den her.. så kan jeg ikke lade være med at tænke på den film hvor der er en gut der sidder og lavet et nyhedsbrev omkring komplotter i USA (var det med Will Smith?) :)[/quote]


    Omvendt kunne jeg jo være fristet til at betvivle din uafhængighed, som ansat i TDC. Personlig stolthed loyalitet m.v. kan jo sagtens spille ind i din dømmekraft og forhindre dig i at se tingene fra et mere holistisk perspektiv -
    Der skal ikke meget sund fornuft til at se at de afgørelser der tages i Telestyrelsen gang på gang tilgodeser TDC og dæmmer op for en ordentlig konkurrence - der er jo ikke tale om sorte helikoptere her :-).


    At der selvfølge i en stor organisation som TDC er gode og fornuftige medarbejder er jeg da ikke i tvivl om - det generelle billede er dog imidlertid - også når man taler med andre end ens moster - at mange har haft dårlige erfaringer med TDC.


    Det må da f.eks. også skyldes politisk medvind, at TDC får lov at beholde monopolet på "tryk-5" funktionaliteten, hvor man kan blive noteret og ringet op, når der er ledigt i den anden ende - Jeg kender faktisk mange der alene af den grund bibeholder deres TDC-abonnement, f.eks. af hensyn til lægeopkald m.v.


    Der kan selvfølgelig være en god teknisk forklaring på dette, men hvorfor skulle dette være den eneste service, der ikke kan udbydes af de andre leverandører.


    Generelt har du jo ret - der er mange der ikke bryder sig om store virksomheder - og ofte med god grund - et par fine eksempler på hvorfor denne mistro er opstået er bla. Microsoft, Enron og ja hvorfor ikke TDC :-)