Anti-pirateri

  • Hey,


    Jeg kom til at tænke på en nær perfekt løsning på at stoppe pirateri.


    1) Gør det lovligt for håndhævere af loven at downloade torrents så de kan se IP'en på folk man er forbundet til.


    2) Gør det lige så strafbart at besidde en torrent til noget ulovligt som at have downloadet indholdet allerede.


    3) Gør det ulovligt at downloade 'ikke-freeware' selv om man har en lovlig udgave.


    Med de 3 steps er der ingen undskyldning tilbage for at besidde torrents til noget ulovligt. Er der nogen huller i den her metode?


    Jeg mener ikke at tråden her er imod forummets regler.

  • 1: Må de allerede, da de har rettighederne til deres software og dermed bestemmer hvad de må og ikke må. Og det gør de allerede...


    2: Det er ikke ulovligt at besidde informationerne der er i en torrent fil - de er kun data der fortæller om en fil på en andens maskine, og indeholder ikke nogen form for copyright data som man kan straffes for. Svarer lidt til at politiet anholder dig for at kende til en ven som "måske" sælger lidt stoffer, uanset om du vælger at købe hos ham eller ej.


    3: Ikke freeware? - altså shareware, og buyware? Så du vil tilbage til en tidsalder hvor alt skulle købes på fysiske skiver? Det ændrer intet. Du kan stadigvæk kopiere en fysisk skive, og om du henter et program/spil/film lovligt fra firmaets hjemmeside, eller køber det i butikken er i lovens øjne ligemeget.

    Cyberduck
    | Lian Li PC-O11DXL | ASRock PG Velocita B550 | Ryzen 5600X | 4x8GB TridentZ Royal RGB @3600 Mhz | RTX 3080 | Seasonic Platinum 750W | 4T NVME, 1TB NVME | 6TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK |

  • Aller først kommer det ikke til at virke i virkeligheden.


    punkt 1: det er muligt idag med et simpelt program, at skjule din IP, selv for avancerede programmer som søger efter den.
    Du kan med nogle programmer "spejle" en IP, og derved fremstå som værende et andet sted end du i virkeligheden er.


    punkt 2: selv på torrent sites ligger der materiale som er fuldt lovligt at DL hvem skal så bestemme, det er ikke muligt at gennemføre. Derved er teknologien bag software programmerne alt for langt fremme sat op imod de kontra metoder, som findes idag.


    For at punkt 2 skal kunne holde i retten, skal det i ren praksis have været gjort med forsæt og i flere omgange for at det overhovedet vil kunne betale sig, både at undersøge- prøve ved domstolen, samt bevisbyrden skal være iorden.


    Blev rent hypotetisk dit punkt 2 til noget, så ville du sætte ræven til at vogte gæs, prøv lige at tænk på de skræk senarier som allerede findes bla. i USA mellem RIAA og herhjemme mellem antipiratgruppen og ganske almindelige mennesker.
    Det ville føre det DDR tilstande på nettet hvor der vil være vogtere over hvert eneste elektronisk skridt, som du så end foretager dig og vil bringe "vogterne" i kambollage med grundloven, og det er noget som domstolene ikke ser på med milde øjne.
    det er slemt nok, som det allerede er. Dine grundlovs sikrede rettigheder er allerede udvandet i sådan en grad, at der er lige på grænsen til at være en joke, og langt de fleste mennesker syntes det er helt fint lige indtil de selv ryger i saksen eller nogle tæt på dem gør, så de kommer til at mærke hvor uretfærdigt det kan være.
    Hvem skal forresten vogte over vogterne og holde tilsyn med, at de overholder alle regler selv, sådan en kontrolfunktion skal der være siden du vil tillade dem at få uindskrænket magt. Det er en ting som aldrig nogensinde har fungeret i den menneskelige historie grundet vores urgamle trang til frihed hvilket i øvrigt osse er en menneske ret. Store imperier er faldet på det, lige fra Karthago- oldtidens grækenland- Aleksanders imperie- Egypten osv. op til nyere historie som Tyskland under 2.verdenskrig- DDR- Sovjetunionen- og til det som sker idag i mellemøsten i Libyen og Syrien. Sådanne skræk senarier sker hver eneste gang man giver mennesker lov til at få uindskrænket magt, nemlig at det bliver misbrugt til at understykke andre med og vendt rundt til egen fordel. Hvis det er den vej som du gerne vil gå, så værsgo, bare jeg kan få lov til at slippe for det.


    punkt 3: jeg kan slet ikke lide din tilgang eller ordlyden af denne linie, fordi i mine øjne ligger du bevisbyrden over på "anklagede" og ikke lader den være hos anklageren hvor den rettelig hører hjemme.
    Simpelt sat op så siger du, at man er skyldig indtil du selv har modbevist det, det er hvad man kalder omvendt bevisbyrde hvilket groft sagt går imod alt hvad lov og domstole står for, nemlig at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist og tvivlen er fejet bort.


    Du har flere ting som allerede skyder dine synspunkter, eller postulater ned for fode inden de er kommet i luften.
    Allerførst så har både lovgivningen og kontra metoderne altid været bagud i forhold det dem som sidder og udvikler sådanne programmer hvilket er simpelt grundet man skal kende sin fjende for at kunne bekæmpe dem, derved kommer dine kontra metoder altid et eller flere skridt bagefter fra en start.


    Man kan så sætte et senarie op hvor en eller anden har fået adgang til din IP og misbrugt den til noget ulovligt hvor tror du så der vil blive ringet på døren henne ?, du får lige et lille vink, det er ikke hos den, som har misbrugt den ;). Man kan så spørge sigselv om du ville bryde dig om det ? der tillader jeg mig at tvivle med henvisning til dit synspunkt 2 hvilket vil sige at du er skyldig fra en start af og derfor skal du jo have din straf jfr. loven. Den vej er allerede prøvet ved de amerikanske domstole hvor RIAA tabte en sag om ophavsretlig software var blevet misbrugt ved hjælp af en stjålet/overtaget IP adresse og heldigvis tabte sagsøger ellers ville det have fået uoverskuelige konsekvenser.


    Den eneste simple løsning, som jeg kan se er at ingen af os brugere skal have et OS installeret for at kunne gå på nettet, men kun en box som vil give adgang til alt i skyen. Det vil gøre det så meget sværere at programmere ting, som ikke er "godkendt" til at fungere i skyen og lave ændringer i det.
    Jeg tror selv at det er den vej som vi allerede er gående ned af, du kan se på de tiltag som allerede bliver brugt i spil verdenen nu hvor mange spil online kun fungerer på store centrale servere og det ikke længere er muligt at lave en dedikeret lokal server. Andre som UBIsoft har fået mange tæsk for at de i flere af deres spiltitler "kræver" at du er online hele tiden, selv når du spiller singleplayer og min yndlings aversion overdrevent kopibeskyttelse( hold da helt KnudHenning for en fejltagelse).


    Google og microsoft har jo allerede lanceret det og er godt i gang med det, bare se på de online muligheder, som du har nu for at bruge fx. officepakken osv. Giv det 10 år og du vil ikke kunne kende nettet, som det fungerer idag. Vil det så begrænse os eller være med til at udvikle os hen af vejen ?, tja det er lige det helt store spørgsmål, som en klog mand engang besvarede med et: Det er svært at spå, især om fremtiden.


    Mvh
    Sam

    AMD 2600X Ryzen, MSI X470 gaming plus, 16GB G.Skill 24ooMhz DDR4 ram, Noctua NH-U12S, Sapphire RX Vega 56 Pulse ,Crucial MX100 512GB SSD(OS), Crucial MX500 2TB SSD,2 WD 1.5TB Black Caviar, 4TB WD Red HD, Thermaltake thoughpower DPS G 1050 wattPSU,Lian-LI PC-011 Dynamic white, Iiyama 27" IPS skærm. Logitech Z213 højtalersæt, Win 10 pro 64 bit.

  • Quote

    Oprindeligt indlæg af HerrMansen
    1: Må de allerede, da de har rettighederne til deres software og dermed bestemmer hvad de må og ikke må. Og det gør de allerede...


    De kan ellerede se hvem der henter torrents uden at downloade materialet den linker til, men en IP adresse er som sagt ikke det endelige bevis. Det er som Ebo siger, ufatteligt nemt at skjule, modificere eller reroute sin IP-adresse. Da en IP-adresse ikke er unik for enhver maskine kan den ikke direkte bruges til identifikation, men som led i fx. en trace eller lookup.


    Derudover er torrents ikke den eneste kilde til gratis film og spil, så er det sagt.


    Quote

    Oprindeligt indlæg af HerrMansen
    2: Det er ikke ulovligt at besidde informationerne der er i en torrent fil - de er kun data der fortæller om en fil på en andens maskine, og indeholder ikke nogen form for copyright data som man kan straffes for. Svarer lidt til at politiet anholder dig for at kende til en ven som "måske" sælger lidt stoffer, uanset om du vælger at købe hos ham eller ej.


    indeed. Gennemførsel af punkt 2 vil næppe blive indført i verdens frie lande på grund af den måde torrents fungerer på. Det er i og for sig ikke ulovligt at give mulighed for tilgang til ulovlig data, af eksempler er bl.a. en side kaldet Icefilms (fjern navnet hvis det ikke passer jer admins ;)), De har indtil videre fået fred fra MPAA, da siden ikke selv hoster sine film og serier, men i stedet linker op til bl.a. megaupload via en divx web player applet. Beslutningen omkring Icefilms vakte en del furore blandt fans lignende sider, især fra Ninjavideo der brugte præcis samme taktik til hosting og blev busted på det.


    Af forsøg på at indskrænke pirateri har der bl.a. været ACTA-forslaget, der gav lov til at regeringer bl.a. kunne få adgang til ens computer. Svaret var en række planer fra massevis af hackere og pirater om at lave uafhængige netværk til distribution, enten som en underdel til det eksisterende internet eller som seperate løsninger, herunder sammenkobling af wifi-netværk.


    så ligeud sagt, at stoppe torrents bremser ikke pirateri, piraterne finder bare en anden måde.


    Quote

    Oprindeligt indlæg af HerrMansen
    3: Ikke freeware? - altså shareware, og buyware? Så du vil tilbage til en tidsalder hvor alt skulle købes på fysiske skiver? Det ændrer intet. Du kan stadigvæk kopiere en fysisk skive, og om du henter et program/spil/film lovligt fra firmaets hjemmeside, eller køber det i butikken er i lovens øjne ligemeget.


    hvis man ikke måtte downloade buyware, selv på en lovlig måde, så er det kort sagt farvel til: PSN, Wii shop, xbox live, steam og en masse andre. Samtidig vil man dræbe en masse distributører af software, herunder indie game firmaer, mindre softwarevirksomheder og individuelle programmører der vil slå en skilling på et lille program.
    Distribution på fysiske medier er POKKERS dyrt, og er kort sagt umuligt for et indie firma (det er derfor de sender spil ud på fx. XBLA og steam).


    Internettet er i det hele taget en gråzone, men i og for sig er det film- og musikbranchens egen idioti der har fået mange til at blive pirater. brancerne var ret så forbandet sent ude med betalt download af musik og film, og det er det de føler konsekvenserne af den dag i dag.


    AtotehZ: det kan betale sig at bruge noget tid på at researche problemstillingerne fra enhver vinkel. Først fra den vinkel der hedder: "hvad er dit og hvad er mit?", men uanset hvad, så er der ingen grund til at forbyde et (faktisk ufatteligt smart) medie fordi det pisser et par personer af, men som det nogengange sker, så går det ud over dem som ikke har gjort noget.


    Vil du fx. have hver eneste fodtrin på internettet sporet til dig? vil du have ordensmagten til at snuse rundt i dine private data, herunder de frække billeder du har knipset af konen?
    Alt det bare fordi der er en lille mistanke til du er pirat?


    I think not!

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200