[11/6 - 17/6] Forslag til nye emner og en opdatering af retningslinierne

  • Så er vi klar igen! Jeg har opdateret retningslinierne til nu også at omhandle lister af ting og små historier. Det betyder, at man ikke kun kan løse en udfordring ved at tage et billede. Lad mig komme med et eksempel:


    Hvad er dit yndlingssted?


    Her kan man så enten deltage ved at tage et billede og evt. skrive et par ord til, eller udelukkende nøjes med at bruge ord. Det kan gøres både kort og langt, men nu kan alle i hvert fald være med, også selvom man ikke har tid, lyst eller lejlighed til at tage et billede.


    Det åbner også op for flere forskellige udfordringer - så det er nu I kan komme på banen med en masse forslag. Hvis der kommer mere end et forslag vil jeg sætte afstemningen i gang enten inden jeg går i seng i aften eller senest i morgen tidlig. Afstemningen vil senest blive stoppet i morgen aften, og så vil udfordringen blive sat i gang.