slet indlæsning

  • Indlæsning? Mener du dit eget indlæg, eller?


    Hvis du mener dit eget indlæg så nej, du kan ikke slette det helt. Hvis du selv har oprettet den tråd du har skrevet i, så kan du lukke tråden, og så vil den jo langsomt forsvinde når den ikke kan vækkes til live igen. Hvis du ikke ved hvordan du skal lukke en tråd, så kan du læse om det, og meget andet, her.


    Der kan dog være forskellige årsager til, at du ikke har fået et svar. Det kan rent faktisk være, at det er et problem ingen kender til, og derfor ikke kan hjælpe med, eller også kan det være, at indlægget/overskriften er af så ringe kvalitet, at folk automatisk ignorerer det. En god overskrift og en ordentlig forklaring af problemet er afgørende når man søger hjælp et sted som Tweak.dk. Hvis folk skal spørge alt for meget ind til problemet eller ikke forstår hvad der er skrevet fordi opretteren har haft for travlt, så får man ingen hjælp. Så den vigtigste huskeregel er vel nok, at før man kan forvente at få hjælp, så skal man selv gøre en indsats. Den indsats består så af, at man selv har forsøgt at løse problemet før man spørger og at man beskriver sit problem fyldestgørende. Der er ingen der gider at bruge tid på at besvare halve spørgsmål som opretteren selv kunne svare på, hvis personen havde gjort sig umage fra start ;)