1

fredag, 28. august 2009, 13:04


Der er ikke mange retningslinier for Tweak of the week, men vi vil alligevel sætte pris på, at I lige læser dem igennem, så alle har helt styr på dem ;)

Hvad går det ud på?
Det handler om, at en fra teamet stiller en udfordring hver fredag. I har derefter indtil torsdag ugen efter til at løse udfordringen.

Kan jeg vinde noget?
Nej, der er intet på højkant. Vi gør det udelukkende fordi vi synes det kunne være et sjovt og hyggeligt tiltag på Tweak.dk, og håber derfor bare, at I gerne vil lege med.

Du kan heller ikke booste din rang ved at deltage, indlæg i denne afdeling tæller nemlig ikke med i det samlede regnskab ;)

Hvordan løser jeg en udfordring?
Du kan løse en udfordring på flere forskellige måder. Det kommer helt an på om udfordringen ligger op til, at du skal tage et billede, lave en liste over ting, eller måske fortælle en lille historie. Listen af ting og at fortælle en historie giver sig selv hvordan det skal foregå - billedudfordringen er beskrevet herunder:

Du løser en billedudfordring ved at tage et billede af det udfordringen går ud på. Billedet skal efterfølgende tilføjes i den tråd der bliver oprettet til den pågældende udfordring.

Lad os komme med et eksempel:

Tweak of the week: Hvilke sko bruger du mest?

Så tager du et billede af de sko du bruger mest, og laver et reply i tråden hvor billedet er vedhæftet. Simpelt? Ja egentlig - det er heller ikke meningen, at det skal være sværere ;)


Kan jeg komme med forslag til en udfordring?
Selvfølgelig! Der vil blive oprettet en særskilt tråd hvor du kan komme med et forslag. Efterfølgende vil der så blive oprettet en afstemning hvor I får lov til at stemme på næste uges udfordring.


Husk: Du kan altid anvende Peecee.dk til at uploade dit billede til den ugentlige udfordring.


Nyeste Videoer og Trailers

Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.