Jeg har netop købt et brugt 4870 512 grafikkort på dba.dk. Sælger bor i Hadsten og jeg bor i Skive. Vi aftaltes at mødes i Viborg for at handle. Da jeg kommer hjem og sætter kortet i, er der 2 tykke blålige lodrette streger og aflange små firkanter på skærmen under opstart hvorefter der så er sort skærm.
Jeg har prøvet med vga og dvi kabel med samme resultat, sort skærm.
Så smed jeg kortet i en anden pc, igen med samme resultat, sort skærm. Begge pc`ere har tidligere kørt med et 4870 512 så de kan sagtens trække det.
Efterfølgende sætter jeg et andet 4870 512 kort i begge pc`er, der er ingen problemer.
Jeg kontakter sælger og forklarer ham sagen. Han siger at jeg skal køre til Hadsten så kortet kan blive testet i hans pc og er det defekt, får jeg pengene tilbage. Jeg har forklaret ham at når det ikke virker i mine 2 computere, så er det overflødigt at teste det i hans pc.
Jeg foreslår at vi mødes i Viborg og lader handlen gå tilbage, jeg har ikke tid til at køre til Hadsten ( der er 85 km fra Skive ca ), men det vil han ikke gå med til, kortet SKAL testes i hans pc.
Hvad mener folket om denne sag?