[Info fra Teamet] Mulige kopidufte og organiseret videresalg

  • Lad mig lige starte med at slå fast, at denne tråd på ingen måde er oprettet for at hænge enkelte brugere ud, men er udelukkende blevet lavet for at informere om de beslutninger der er blevet truffet i forbindelse med en brugers salg af herredufte der muligvis ikke har været ægte. Der har været flere brugere blandet ind i sagen, og derfor er den relevant for flere.


    Ligeledes har den også relevans i forbindelse med hvilke former for salg vi er interesseret i her på tweak.dk, og lige den del vil være relevant for samtlige brugere.


    Kopidufte eller ej?
    Ingen i teamet besidder præcis viden om kopidufte og hvordan man gennemskuer dette, men med hjælp fra et par brugere har vi fået oplysninger der peger i retningen af, at de solgte produkter måske ikke er ægte, men da man selvfølgelig også på Tweak.dk er uskyldig til det modsatte er bevist, vil det umiddelbart ikke få yderligere konsekvenser for sælger. Skulle nogen føle sig snydt i de pågældende handler er det derfor op til køber og sælger selv at løse konflikten. Vi kan fra Tweak.dk's side ikke gøre noget.


    At det ikke umiddelbart har nogle konsekvenser betyder naturligvis ikke, at der er frit lejde til at gentage lignende handler, men det er I nok også alle klar over ;)


    Organiseret videresalg
    På baggrund af ovenstående episode har vi internt i teamet truffet en beslutning om, at vi ikke er interesseret i lignende former for salg fremover. Det gælder naturligvis ikke kun parfumer, men alle varer.


    Det har den betydning, at vi ikke vil se brugere tilbyde at bestille varer hjem, på samme måde, til flere brugere. Køb og Salg har aldrig været lavet med henblik på, at folk direkte skal tjene penge på hinanden, men ment som en mulighed for, at folk kan købe og sælge brugte ting og på den måde være med til at hjælpe hinanden nøjagtig som på resten af forummet.


    Det betyder selvfølgelig ikke, at hvis en bruger får et godt tilbud om at købe f.eks. 5 bundkort til en fordelagtig pris, at personen så ikke må dele det tilbud med andre herinde - men I kan nok også alle se forskellen på dette eksempel og så at tage varer hjem på bestilling gentagne gange. Det kræver selvfølgelig stadig, at der ikke er tale om hverken kopi- eller hælervarer, og skulle der være tvivl om, at salget ikke er helt lovligt, forholder vi os naturligvis ret til at forlange beviser for, at det ikke er tilfældet eller helt stoppe salget.


    Vi håber naturligvis for, at I vil have forståelse for det her, og se det som hvad det er - information om en episode flere brugere har været indblandet i. Ændringen omkring organiseret videresalg vil få konsekvenser for meget få brugere, men vi har fundet det nødvendigt at opridse betingelserne for Køb og Salg, ikke mindst for at beskytte jer, og for at sikre, at lignende ting ikke vil gentage sig.

  • Lyder for mig som en rigtig fornuftig løsning i har fundet jer der.


    Kan godt lide at i ikke forbyder en form for samkøb (kan ikke bruge ordet "fælleskøb" da det er et registreret varemærke på en anden side :crazyeyes: ), altså handler hvor alle får fordel af at købe en og samme vare hjem på én gang.

    Q9450 | Asus P5Q3 Deluxe | 4GB Corsair DDR3 (1600MHz, CL7) | Sapphire 7870XT Boost

    Dell UltraSharp U2410 | Windows 7 Home Premium 64 | 80GB x25-m

  • kan også kun tilslutte mig det, dem der har en hel forretning kørende med den slags, kan bruge qxl som alle andre.....

    Asrock x570 Taichi, Asrock 5700XT Challenger 8GB@AMD ryzen 7 2700X 3,7mhz, 4*16Gb DDR4g. G-skill TridentZ neo 3600, Seasonic 700W PSU, Kingston SSD M.2 1TB Harddrive.

  • Udviklingen i de seneste salgstråde har været så ualmindelig latterligt, at jeg godt kan forstå Teamets beslutning. :9xo Dog vil jeg bestemt ikke have noget imod, at folk laver et salgsannonce med sådan en slags fælles købsammen halløj, da jeg mener det er et fint måde at spare penge på, men selve aftaler skal laves udenom forumet og annoncen skal laves som "LUKKET" annonce med kontakt til sælgeren. Dette giver fortsat mulighed for at spare penge samtidig med at forumet holdes fri for spam af den slags vi så i de førnævnte tråd.


    Rafal Pyszko

    ASUS P6X58D-E + Xeon X5675 @ 4400 mHz

    MSI 1080Ti Armor OC ed

    12 gb Kingston Hyper X

    Samsung 840 Evo 120GB + WD 500 3ABYX

    28" Samsung U28D590D

    CreativeSB Audigy 4 ~ Logitech Z-2300 ~ Kingston Hyper X

    1000W Corsair ~ LianLi PC-P60 Armorsuit