Returret scooter?

  • Hej. Det kan være nogen af vores forbrugseksperter(Burger) ved dette.


    Jeg købte en scooter forrige mandag. Jeg går nu med overvejelser omkrig bil, og det var derfor måske ikke verdens smarteste investering lige nu. Så vil jeg høre hvordan jeg står omkring returret på en scooter. Altså som udgangspunkt har man vel 14 dages fuld returret. Hvad siger loven omkring brug?
    Jeg har kørt omkring 20 km på den.


    Fra thansens hjemmeside står der bla dette om returret:

    Quote

    Det forudsættes, at varen returneres til os i væsentlig samme stand og mængde.


    Scooteren er som sagt indregistreret og har kørt 20 km, men hvordan stiller det mig ift. væsentlig samme stand?


    Jeg ringede til dem, og det han tilbød mig var at jeg kunne komme med den og så ville deres mekaniker kigger på den og komme med et tilbud på hvor meget jeg kunne få for at de købte den tilbage.


    Nogen der ved hvad der er ret?

  • De 14 dages returret er KUN hvis det er nethandel (dvs købt og BETALT via nettet).


    Når det drejer sig om handel i en butik er der ikke noget der hedder returret (udover hvad mange btikker selv vælger at yde).


    /ask

  • Returret – Ombytningsret


    En returret giver forbrugeren ret til at få den betalte pris tilbage. Det gælder, selvom prisen for varen senere er sat ned. En ombytningsret (bytteret) giver ikke forbrugeren ret til at få pengene tilbage, men alene en ret til at bytte varen. Også her gælder det, at selvom varen på ombytningsdagen er sat ned, kan forbrugeren vælge varer til en pris, der modsvarer den oprindeligt betalte pris. En ombytningsret giver forbrugeren ret til at vælge varer inden for forretningens varesortiment.


    Ergo der findes ingen tvunget returret ved køb i en butik, det er helt op til butiken om de tilbyder de service, samtidig er der normalt heller ikke returret på ting som knallerter/biler og andre ting der bliver slidt så snart de er taget i brug og derved mister værdig.


    Du har dog ret til at få varen byttet, hvis den er i samme stand som da du købte den, dog vil de nok ikke betegne den som at være i samme stand da den allerede er taget i brug.