Hej tweakere,
Jeg sidder lige og prøvet lidt med noget HTML og CSS for første gange

.. Efter lidt læsning kan jeg se, at jeg skal holde mig fra frames - og i stedet kode layoutet vha. CSS. Jeg er kommet "så langt", at jeg har fået det basale design på plads, men nu er jeg stødt på et problem. Jeg ønsker at lave en "template" html, der loader en bar i hver side, heading og footer samt en main page. Når man så trykker på et link, skal main page skifte - men resten bevares.
Dette var simpelt at sætte op med frames - men jeg kan ikke lige se, hvordan det skal gøres i CSS?
Umiddelbart ville jeg ud fra "programmerings"-tilgang lave en enkelt html template og så indsætte et "tag", der hvor main page content skulle være. Ved at trykke på et link i navigationsbaren skulle dette tag ændre sig til den valgte side (og opdatere). Kan det lade sig gøre?
Jeg kan selvfølgelig godt kopiere hele template koden ud i hver .html fil, men så meget code duplication virker absurd; det ville være ulideligt at opdatere og komplet reload af siden hver gang ville resultere i absurd meget trafik.
Er der en smart udvej?