Kæmpe fremskridt! Det overordnede layout på forsiden sidder lige i skabet.
Du har det mest relevante indhold øverst, og vil man scrolle lidt, får man et godt overblik over, hvad siden ellers indeholder. Godt sat op!
Der er selvfølgelig stadig ting, som kan arbejdes med
2 grundregler:
Brug aldrig understregning til andet end links!
Understregning betyder link på hjemmesider. Det går ud over brugervenligheden at bruge det til overskrifter
Sørg for at resize dine billeder til den størrelse de skal vises på siden.
Det holder ikke at lade brugeren loade 1041px × 1299px billeder, hvis du så lader HTML skalere dem til en brøkdel af den størrelse. Det tager lang tid og billedernes kvalitet forværres mærkbart.
Dernæst så tror jeg, at når martinta siger, at siden ikke er i balance, så skyldes det, at du bruger alt for mange forskellige margins.
Se dette screenshot:
http://webdesignerblog.dk/uploads/hardwaresiden-margins.png
Bemærk mine markeringer.
Du bør have en lige kant hele vejen ned. Det er især galt i højresiden, hvor søgefelt, adsense og nyhedskolonne bør flugte.
Afstand fra indhold til sidens kant bør også være ens i begge sider. I øjeblikket er der ca 5 px i højre side og 20px i venstre.
Der var lidt at arbejde med
Jeg håber det kan bruges, og ellers spørger du bare.