1

mandag, 21. januar 2008, 23:12


Når du sætter noget til salg
Følgende skal ses som en guide til hvilke oplysninger der er relevante når du sætter noget til salg her på Tweak.dk.

1: Hvad vil du sælge?
En nøjagtig beskrivelse af hvad det er du vil sælge hjælper altid interesserede købere med at skabe overblik over de enkelte genstande. Med de basale oplysninger på plads der det langt lettere at give et kvalificeret bud.

Hvis varerne stadig findes på edbpriser.dk, hos forhandleren eller på andre lignende sites, så tilføj et link i stedet for selv at lade interesserede lede selv.

2: Alder og stand
Hvor gamle er de ting du har til salg, og hvilken stand er de i? Både alder og stand har stor betydning for hvor meget du kan forvente at sælge dine ting til.

Har varen været overclocket, så husk at oplyse hvor meget og hvor længe.

3: Kvittering
Er der original kvittering fra forhandleren med, eller har du mulighed for at skaffe den?

4: Købspris
Hvad købte du selv varen til? Og hvis den stadig kan købes, hvad koster den så nu?

5: Mindstepris
Hvis du har en mindstepris, så oplys den endelig i stedet for, at folk enten skal spørge efter den, eller ender med at byde alt for lavt. Det er ligeledes en god idé at oplyse, om mindsteprisen er med eller uden porto.

Mindsteprisen kaldes også HBO (Højest Bydende Over).

6: Billeder
Det kan være en god idé at vise folk nogen billeder af den vare du sælger, så de bedre kan danne sig et indtryk af stand og udseende.

7: Bud
Kan folk byde andre steder end i din salgstråd? Hvis du tilbyder den mulighed, så oplys om hvordan, og vær opmærksom på at holde andre interesserede opdateret om hvem der har det højeste bud og hvad der er budt.

8: Salgssteder
Hvis du har varen til salg andre steder, så oplys om hvor, og suppler gerne med et link til de andre annoncer så folk selv har mulighed for at holde sig opdateret om udviklingen i salget.

9: Når varen er solgt
Så luk tråden. På den måde slipper folk for at besøge tråden forgæves.


Seneste tests og artikler

0

Logitech K830 Wireless Keyboard

Tweak.dk kaster i dag et kriti
Læs Mere

1

Logitech G402 Hyperion Fury Gaming Mouse

Det er os en stor fornøjelse a
Læs Mere

0

Enermax Hot-swap og Harddisk Enheder

I denne test skal vi ikke kun
Læs Mere

0

be quiet! Straight Power 10 - 600 watt

Du kender garanteret den tyske
Læs Mere
Seneste nyheder

0

Gigabyte med nyt GeForce GTX 970 WindForce OC grafikkort

Gigabyte er klar med deres and
Læs Mere

0

Apple produkter husker nu hvor du har været

Hvis du ikke selv kan huske hv
Læs Mere

0

AMD med ny Catalyst 14.9 WHQL driver

AMD har frigivet en ny Catalys
Læs Mere

0

Microsoft har annonceret Windows 10

Microsoft tog de fleste på sen
Læs Mere
Nyeste Videoer og Trailers

Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.