1

søndag, 30. december 2018, 22:14


Halløjsovs!

Jeg tænkte at Atomac ikke skulle være den eneste der bruger Casemodding forumet længere, så jeg har arbejdet hårdt på at dokumentere mit seneste build, så folk har lidt at blive inspireret af. :D

Introduktion.
I starten af 2017, tog jeg springet fra min gamle men trofaste 3570K til den (på det tidspunkt) spritnye Kaby Lake. Og det blev hurtigt starten på en jagt på det ”perfekte system”, en umulig men ganske interessant søgen efter et system der passer mine behov, og som ser ud på lige den måde jeg vil have.

Det er blevet til en del opgraderinger og udskifte, med f.eks. 7600K, 7700K Ryzen 1700 og nu 8700K (Delidded – se f.eks. videoen hvor Tweak var forbi Delid.dk her). Det er også blevet til en del grafikkort skifte, og senest custom vandkøling.

Men – Nok forhistorie. Med lidt hjælp fra bl.a. EKWB, Lian Li og Cooler Master, byder jeg velkommen til et hyggeligt lille build log, som har haft en del udfordringer og forsinkelser med på vejen. (Det blev teaset helt tilbage i November…)

Temaet er Cyberpunk - Der er fuld knald på neonfarver og dystopi her, hvor den pæne facade ofte skjuler et mere råt og rustent indre. En genre kendt fra Neuromancer, Blade Runner og for nyligt Altered Carbon og (forhåbentlig) snart Cyberpunk 2077.


Lidt hurtig inspiration


Det bliver helt konkret et helt nyt system bygget på Z370 platformen, i et Lian Li O11 kabinet (Som I kan læse min test af lige her) med lidt custom artwork på. Den skal bare have hele armen, og da jeg ikke ligefrem har eget værksted, og hel en hel masse erfaring med metalskæring og lign. så bliver det et lidt mere... let opnåeligt build, som de fleste nok kan lave noget lign. af, uden at det kræver en masse knowhow. ^^

Jeg tog lige et hurtigt billede af de dele der skulle have været i buildet, men som skæbnen ville have det, løb jeg hurtigt ind i problemer med at få ting til at passe, og med forsinkelser på de dele der ikke er vist her.


Retro nostalgi sælges separat.


Her er den reelle partlist, som ende med at komme med i systemet for god ordens skyld.

Hovedkomponenter
  • Z370 8700K (Deliddet)
  • Z370 ASRock Taichi
  • G.Skill Trident.Z RGB 2x8GB 3200Mhz RAM
  • Zotac RTX2080
  • Samsung EVO 960 500GB NVME (OS og scratchdisk)
  • Samsung 850 500GB SSD (To styk til spil)
  • Western Digital RED 2TB HDD (Til musik, film og billeder)
  • Lian Li PC-O11
  • Cablemod Custom Sleeved kabler

(Vand)køling
  • EKWB Velocity CPU Block m.RGB
  • EKWB Vector GPU Block m.RGB
  • EKWB XTX 360mm Radiator
  • Alphacool Nexxos 240mm Radiator
  • Enermax Neochanger Pump/Res m.RGB
  • EKWB Cryofuel Solid - Azure Blue
  • Cooler Master Masterfan Pro 120mm (7stk)
  • Cooler Master RGB controller
  • Corsair Commander Pro (Fancontrol)

Cyberduck
| Lian Li PC-O11 | ASRock Taichi Z370 | Intel 8700K @5.2GHZ | 2x8GB Trident RGB @3200 Mhz | Zotac RTX2080 | Be Quiet Dark Power Pro 11 650W | 1x500GB NVME, 2x500GB SSD | 2TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK, Alphacool og Enermax |

2

søndag, 30. december 2018, 22:14


Teardown og klargøring
Før det nye system kan bygges op, skal det gamle tømmes og skilles af. Og da jeg har planlagt dette længe, er mit nuværende system en anelse… improviseret. Vi snakker radiator på papkasse og kølerør der stikker ud af kabinetfronten – Det var jo slet ikke meningen det skulle være sådan her længe, så jeg undlod at indbygge mit loop fuldstændigt i dette kabinet fra Cooler Master.


Pænt er det ikke, og det er mindst lige så skrøbeligt, som det ser ud.
Godt man ikke har kat. :whistling:


Det blev ikke lige til billeder af selve teardown processen, da jeg ikke har været forudseende nok til at lave en drain port i mit loop. Så bevæbnet med en stor Margrete skål, og en saks til at klippe tubing over, gik det meget hurtigt med at dræne loopet på improviseret vis, og vende kabinettet en del gange, for at få det værste ud af radiator og blocks.

Derefter fik alle delene en hurtig skyller med lidt clear Cryofuel fra EKWB, for at undgå farverester og andet stads fra det tidligere loop. Det oprindelig valg af radiator gik på en vældig tyk XTX radiator fra EKWB på 360mm, og en 240mm fra vores Cooler Master Masterliquid 240 loopkit, men pumpe og radiator ville ikke helt passe i kabinettet, så det blev min anden pumpe fra Enermax og en 240mm radiator fra Alphacool, der lige passede ind i kabinettet, med dens lidt spøjse vinklede ende – mere om dette senere i projektet.


De to radiatore har en del ridser i lakken, og ser en anelse slidt ud
Men det passer jo faktisk perfekt ind i temaet!


Overvejede faktisk at give dem begge en omgang md pensel og grovfil for at gøre dem lidt mere rå i looket, men besluttede mig for at det var nok, da de alligevel ikke er så synlige når alting er samlet, og at den energi kunne bruges andetsteds. Vi går videre til en hurtig testmontering af radiatore, bundkort og pumpe - det skal jo helst passe sammen alting, og som nævnt længere oppe, gik det ikke helt som planlagt første gang.


De kan liiiige være der - Forhåbentlig forbliver det sandt, med fittings og tubing monteret.

Cyberduck
| Lian Li PC-O11 | ASRock Taichi Z370 | Intel 8700K @5.2GHZ | 2x8GB Trident RGB @3200 Mhz | Zotac RTX2080 | Be Quiet Dark Power Pro 11 650W | 1x500GB NVME, 2x500GB SSD | 2TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK, Alphacool og Enermax |

3

søndag, 30. december 2018, 22:14


Prepwork fortsat
Der skal en Vector Vandkølingsblok på Zotac grafikkortet, og det er en forholdsvis let men omstændig proces. Den originale køler skal af, og der er en ordentlig stak skruer til sådan en basse. Derefter skal den gamle kølepasta af, og nyt påføres, inden den nye blok monteres. Jeg glemte i min iver at bestille en backplate der passede til den nye block, men den originale plade kunne lige skrues på med tre skruer, som EKWB blokken ikke brugte - lidt svineheldig kan man vel være. :crazyeyes:



Det er tankevækkende hvor lille et grafikkort faktisk er, når køleren er væk. :what:


Det kreative hjørne
ASRock Taichi bundkortet, som blev valget til buildet passer faktisk godt ind i et Cyberpunk tema med det rå, industrielle look det har kørende. Men det var alligevel en anelse for shiny og nyt, da jeg fik det pakket ud. Så jeg fik den kreative ide at smudse alting lidt til, og fjerne logoer hvor det var muligt.

Men hvad gør manden der på en søndag eftermiddag ikke lige har mulighed for at løbe ned til den lokale isenkræmmer for at købe lidt spraymaling og værktøj? Han finder acetonen og lidt gammel plastik frem og skrubber løs med en tandbørste!


Resultatet blev faktisk overraskende godt. 8o
Man kan virkelig mærke skidtet i overfladen. Closeup


PC-O11 kabinettet er et meget bart skelet, uden nogen ekstreme detaljer eller designgimmicks. Og da jeg ikke lige har en metalsmed gemt væk i lommen, besluttede jeg mig for at hive fat i en illustratør på Reddit, og finde en lokal printer der kunne få det fra computeren og over på det fysiske kabinet. Mange tak til GoGrafix for det fede UV Print arbejde, som virkelig matcher kabinettet.


At top og side matcher hinanden fra forskellige synsvinker er virkelig fedt i person. :love:

Cyberduck
| Lian Li PC-O11 | ASRock Taichi Z370 | Intel 8700K @5.2GHZ | 2x8GB Trident RGB @3200 Mhz | Zotac RTX2080 | Be Quiet Dark Power Pro 11 650W | 1x500GB NVME, 2x500GB SSD | 2TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK, Alphacool og Enermax |

4

søndag, 30. december 2018, 22:14


Det skal bygges væk
Med forberedelserne mere eller mindre ordnet, er det tid til at få samlet skidtet, og se om det faktisk fungerer i praktis, og ikke bare på papiret og i min skøre hjerne. :pinch:


Fedtfingrene må fjernes senere. EKWB Fittings der matcher temaet.


Inden bundkortet monteres i kabinettet, skal CPU'ens vandkøleblok lige monteres - Den er en anelse besværlig at montere i selve kabinettet, med alle de dele, og kølepastaen skal helst være spot on første gang, da det hurtigt bliver svært at få den ud af kabinettet, når loopet først er samlet og fyldt.


Now we're getting somewhere! :D


Et hurtigt testfit bekræfter at det hele skulle passe sammen umiddelbart - Inden jeg skruer alting fast, og begynder at skære softtubing, laves der lige en hurtig måling med gamle stykker tubing, som er ca. samme længde. Umiddelbart ingen problemer med spøjse vinkler eller risiko for tubing kollaps. Perfekt! :)


If it works, don't fix it.


Jeg kunne ikke lige finde skruerne til min Neochanger pumpe, så det bliver lige med kabelstrips i første omgang - Efter en grundig opstramning, går den ingen vegne. :D


Det kan liiiige være der. :))


Vi springer lidt i teksten - Jeg havde egentlig taget lidt billeder af tubing processen, men jeg kan simpelthen ikke finde det SD kort, billederne ligger på, så man må lige bruge fantasien lidt. Jeg plejer at sætte den ene ende af slangen fast på en fitting, med to låseringe i, og så måler jeg og klipper røret til i den anden ende lidt af gangen, indtil jeg har nået den rigtige længde.

Man skal helst ikke have for lange slanger, da de så hænger og ikke ser særligt godt ud (efter min mening). Omvendt skal de heller ikke være for korte, da man så risikerer at de kollapser, så at væsken ikke kan løbe ordentligt igennem (og dette skete selvfølgelig på ét sted senere i processen :S)


Ingen lækager, tak! :thumbdown:


Efter en tre timers tid og en lille lækage på den ene radiator (superlim ftw :whistling:) er loopet endelig dømt lækagefrit, og maskinen startes op for første gang - og uden nogen problemer...næsten da. Det skal vise sig at den ene SSD ikke er koblet på den rigtige SATA port, så jeg må igang med tang og rode rundt inde i kabinettet, hvilket er pænt svært grundet de mange komponenter. :rolleyes:

Cyberduck
| Lian Li PC-O11 | ASRock Taichi Z370 | Intel 8700K @5.2GHZ | 2x8GB Trident RGB @3200 Mhz | Zotac RTX2080 | Be Quiet Dark Power Pro 11 650W | 1x500GB NVME, 2x500GB SSD | 2TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK, Alphacool og Enermax |

5

søndag, 30. december 2018, 22:15


Showroom

Først skal træet vises, og siden skal det spises...eller noget. Cryofuel smager nok lige så slemt som det lugter, så måske vi bare holder os til at vise "træet" for denne gang. :razz:

Ved hjælp af min Cooler Master RGB controller (og nok ca. 15m's kabler frem og tilbage i alt), er RGB opdelt i fem zoner. Top, Side, Bund, EK Blokke og RAM, i henholdsvis Cyanblå og Lilla. Det skal dog vise sig at være en udfordring at få mit Nikon til at makke ret, og opfange farveforskellen korrekt - og på trods af en del pillen i Photoshop, lykkedes det ikke helt at få et retvisende billede frem, så igen må man bruge fantasien lidt, og kigge på de Cablemod sleeved kabler for at se farverne. ^^


Det endelige resultat - Flere billeder her, her og her.


Aftermath
Hvad så nu? Jeg mangler stadigvæk lige at fikse et par småting, såsom flere cable combs samt et nyt tube oppe i toppen, hvor en af de små slanger er kollapset en anelse (hvilket i teorien forringer flowraten). Pumpen skal fastmonteres korrekt, når jeg lige får fundet skruerne, og så vil jeg rigtig gerne have en drain port under den store radiator i siden, da der praktisk er en port på undersiden, så man lige kan bore igennem kabinettet nedefra og føre den igennem.

Jeg har også kraftig overvejet at vende grafikkortet 90", så man rigtig kan se væsken flyde igennem kortet - men så skal jeg have noget andet min Titanfall figur kan stå på - Måske en catwalk over de to nederste fans? Der er mange muligheder. :D

Håber buildet falder i god jord - Det er ihvertfald rart at se det hele falde på plads efter et par måneder i limbo, hvor der har været lange pauser, hvor der ikke rigtig er sket noget. :S

Transmission Ended. :thumbsup:

Cyberduck
| Lian Li PC-O11 | ASRock Taichi Z370 | Intel 8700K @5.2GHZ | 2x8GB Trident RGB @3200 Mhz | Zotac RTX2080 | Be Quiet Dark Power Pro 11 650W | 1x500GB NVME, 2x500GB SSD | 2TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK, Alphacool og Enermax |

6

tirsdag, 1. januar 2019, 14:17


ser sq godt ud må man sige :9xo


7

onsdag, 2. januar 2019, 11:42


Super lækkert stykke arbejde.


8

onsdag, 2. januar 2019, 11:48


Mange tak - Er ganske tilfreds med slutresultatet, nu det er færdig og bare står :clap:

Cyberduck
| Lian Li PC-O11 | ASRock Taichi Z370 | Intel 8700K @5.2GHZ | 2x8GB Trident RGB @3200 Mhz | Zotac RTX2080 | Be Quiet Dark Power Pro 11 650W | 1x500GB NVME, 2x500GB SSD | 2TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK, Alphacool og Enermax |

9

onsdag, 9. januar 2019, 20:37


Yaaaayyy lad os genoplive det bedste danske casemod forum.
Der er mange fede builds i danmark, lad os inspirere hinanden og det her er i den grad en contender!

Ser rigtig godt ud og med det hardware må den være en drøm at bruge :cheers:

Min gaming PC: Killer Panda - Z370 X Code

FØLG MED I MIT DECEMBER PROJEKT: UNAVNGIVET

10

onsdag, 9. januar 2019, 20:44


Vi kunne evt sætte noget på højkant til månedens vinder.


11

torsdag, 10. januar 2019, 08:10


Måske et dumt spørgsmål, tilgiv en "nybegynder"! :rolleyes:

Hvor har du lavet airflow? Mit gæt er at din 360mm og 240mm er intake og fans i bunden er ud? :D

*Phanteks P400 TG* - *Fatality Z370 Pro Gaming i7* - *i7-8700K @5Ghz 1,4V* - *Corsair H115i RGB Platinum* - *2x8GB Corsair Vengeance LPX DDR4 3200MHz* - *MSI RTX 2080 Gaming X Trio* - *1x 960 EVO 250GB NVME, 2x 850 EVO 500GB Raid* - *Corsair AX 760W Plus Platinum*

12

torsdag, 10. januar 2019, 11:11


Airflowet er ikke helt færdig - Oprindeligt var planen at der blev suget ind i siden, og ud i top og bund. Men mine CM blæsere blev ved med at skrabe mod bunden af kabinettet, så jeg måtte vende dem om. 8|

Cyberduck
| Lian Li PC-O11 | ASRock Taichi Z370 | Intel 8700K @5.2GHZ | 2x8GB Trident RGB @3200 Mhz | Zotac RTX2080 | Be Quiet Dark Power Pro 11 650W | 1x500GB NVME, 2x500GB SSD | 2TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK, Alphacool og Enermax |

13

torsdag, 10. januar 2019, 15:07


Okay, overvejede nemlig at lave bund og top til intake og siden som ud, hvor jeg ville have min 240mm rad, men ved ikke om det er bedre at gøre som din plan er :P

*Phanteks P400 TG* - *Fatality Z370 Pro Gaming i7* - *i7-8700K @5Ghz 1,4V* - *Corsair H115i RGB Platinum* - *2x8GB Corsair Vengeance LPX DDR4 3200MHz* - *MSI RTX 2080 Gaming X Trio* - *1x 960 EVO 250GB NVME, 2x 850 EVO 500GB Raid* - *Corsair AX 760W Plus Platinum*

14

torsdag, 10. januar 2019, 15:42


Okay, overvejede nemlig at lave bund og top til intake og siden som ud, hvor jeg ville have min 240mm rad, men ved ikke om det er bedre at gøre som din plan er :P


Ellers bruger du bare tweak til support


Nyeste Videoer og Trailers

Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.