Efter en del tids pause med guideskrivningen kommer jeg igen frisk med en ny guide, der er ment som en slags udvidelse eller supplement til min anden guide, nemlig
De 10 dødssynder når man bygger en computer
Der er mange der gladeligt smider ekstra penge efter enten en samlet eller at firmaet samler ens computer for en, men der er visse fordele ved at samle selv.
1. Erfaring
Man finder ud af hvor delene skal sidde, og hvordan de skal sidde. Desuden giver det erfaring med at samle en computer, der følger den ret så almindelige ATX standard, som mange kabinetter og komponenter følger. Desuden får man erfaring til at fejlsøge på egen hånd, sådan at man ikke skal betale en tekniker eller et firma i dyre domme for at få fikset sin spand.
2. Viden
Man ved stort set hvilke dele man har, hvilket kan hjælpe til at optimere både styresystem og BIOS, og man kan hurtigt lære diverse alternative drivere (fx. Omega drivers til grafikkort) der findes på nettet.
3. Sikkerhed
Her snakker jeg ikke om firewalls og hvordan man ikke får virusser eller andet skrammel. Ved at bygge selv, er man sikker på at alle dele følger standarden, og at man selv med nemhed kan reparere sin computer. Diverse firmaer (bl.a Compaq, HP og IBM) er slemme til at lave dele der kun passer til deres egne reservedele og ikke andet.
4. Genbrug
Man kan med god samvittighed tage dele fra ens gamle computer og lægge i den nye, herunder harddiske og optiske drev og spare penge på dem. Desuden kan man beholde det gamle kabinet hvis man vil.
Lad os så få samlet den computer.
1.
Læs først
førnævnte tråd
2.
Det er en god ide at starte med at lægge alle delene og kablerne ud på et bord eller et gulv, tag ikke delene ud af deres antistatiske poser før du skal bruge dem. Desuden er det en god ide enten attage sokkerne af eller at røre en radiator eller andet af metal før man går i gang. Statisk elektricitet kan betyde døden for dit nye hardware.
3."
Bundkort og CPU tages ud af deres respektive pakker og monteres. Dette gøres ved at løfte "armen" på CPU soklen og "line" CPU'en op til hullerne i soklen. Her skal der ikke bruges nogen form for kraft eller vold, da CPUen selv vil falde på plads hvis man har linet den op. Man kan se om CPUen vender korrekt, typisk ved at der er en lille pil eller andet på bundkortet og at der er en lille farvet trekant på CPU'en selv. Hvis CPU'en lgger lidt skævt oven på soklen, så gør det ikke noget lige at trykke det sidste hjørne i med en let finger. Når CPUen er sat i, så lægges den lille "arm" igen, sådan at CPU'en bliver låst fast.
En Socket 939 CPU, der er monteret korrekt, armen ses til højre og er af metal eller plastic
4.
At montere køleren på sin CPU er ikke længere så "drabeligt" som i "gamle dage", hvor CPUens kerne typisk lå frit. Dette betød at der var risiko for at flække eller "chippe" sin kerne, hvorefter CPUen var ødelagt. Da der findes et utal af metoder til at montere køleren på, så kan det anbefales at læse kølerens manual, enten den i kassen eller den på Internettet. Medmindre der er en lille "thermal pad" på køleren, så læs delen om kølepasta i min førnævnte anden guide. Her er det ligeledes en god ide både at dobbelttjekke og trippeltjekke om CPUen's blæser er sat til i bundkortet
5.
Nu er det på tide at montere sine RAM, så stængerne skal tages ud af deres pakke.
Foroven ses RAM porte til både DDR2 og DDR3 på et bundkort der kan køre med begge typer
At montere sine RAM er ganske simpelt, træk de to hvide klammer i enderne udad, og skub derefter klodserne på plads. RAM-klodserne sidder på plads når de to klammer har klikket sig ind i et hul i hver ende af klodsen. Nogle gange kan dette godt kræve lidt fingermuskler. Husk at det lille "hak" ved alle de små kontakter skal passe med det lille hak i bunden af RAM-klodsen.
6.
Skru PSUen (strømforsyningen) fast på sin plads i kabinettet. Denne holdes mange gange i toppen af kabinettet. Der findes dog kabinetter, hvor PSU'en skal sidde andetsteds, så tjek manualen for en sikkerheds skyld.
Øverst ses hullet til PSU'en
7.
Nu er det værd at se om kabinettets bagplade passer med bundkortets stik, og kabinettets lille bagplade gør det ikke altid. Typisk følger der en ny bagplade med bundkortet, hvor bundkortets stik passer. Typisk er disse bagplader en pine at montere, så derfor plejer jeg at smide dem ad helvede til. Tiden er så kommet til at montere bundkortet sammen med CPU og RAM i kabinettet, og medmindre man ikke før har brugt en skruetrækker, så skulle det være ret ligetil.
8.
Alle de ledninger, der skal i bundkortet skal monteres nu. Strømledninger skulle være ligetil, disse skal typisk sættes i de store, hvide og firkantede stik. De passer kun på én måde.
Der skal også sættes et par stik i fra kabinettet. Disse stik går ud til diverse knapper såsom tænd/sluk og reset knapperne, samt til harddisk- og tænd/sluk/dvale lys. Her skal der studeres lidt i bundkortsmanualen, da der står hvilket stik der skal til hvad. Husk dog på at HVID eller SORT er MINUS (hvis der er et par med en hvid OG en sort ledning, så er det hvid der er minus). Desuden kan det være en fordel at sætte kablerne i til drev og lignende.
9.
Nu skal alle harddiske og andre drev sættes i. Som tommelfingerregel skal man helst sørge for at bruge alle 4 skruehuller, medmindre at drevene hviler på en lille slidske (typisk metal der er bøjet indad under drevene, så de kan hvile på det.) I så fald kan man godt slippe af med kun at bruge 2 skruer.
Optiske drev (CD,DVD og brændere) skal typisk sættes ind fra fronten af kabinettet, og derefter skrues fast. Desuden har de optiske drev et lille ekstra kabel der skal sættes i lydkortet. Tjek igen bundkortsmanualen hvis dette lille kabel skal forbindes med bundkortets lydkort.
OBS: Hvis drevene er til PATA (brede kabler) skal man huske at sætte Master/slave jumpers korrekt. Med to enheder på et kabel skal den ene enhed sættes til Master og den anden til Slave, alternativt kan der bruges Cable Select, der selv konfigurerer Master/Slave for drevene
10.
Til sidst sættes alle udvidelseskortene i, herunder fx. grafikkort, lydkort, netkort eller modem. Sørg for at de sidder korrekt i deres porte og at de er sat godt fast med skruen eller klammen til kabinettet, samt at de har alle relevante kabler sluttet til. Især grafikkort har et lille ekstra strømkabel der skal sættes til.
11.
Sæt computeren til elnettet,skærm, tastatur og mus, men lad den køre uden sidepladen på. Hvis computeren starter fint op og alle blæsere kører, så kan man komme i gang med at installere styresystem og programmer på den, samt at sætte resten af tilbehøret til, herunder højttalere, webcams og eventuelt tingeltangel.
Grunden til at jeg i denne guide siger at man skal montere RAM, CPU og køler på bundkortet inden man sætter det i kabinettet, er fordi at man har meget mere plads at atbejde på når man har alt dette udenfor kabinettet. Desuden kan man rimeligt nemt komme til at skære sig på kølere og kabinettet hvis ikke man passer lidt på.
Jeg fratager mig alt ansvar for skader og defekter på hardware og personen der monterer det.