Indkøb af router

  • Goddag folkens,


    Jeg er i den situation at jeg skal ud og investere i min første router.
    De steder jeg har haft internet tidligere, fik jeg stillede en router til rådighed, men det gør jeg ikke mere.


    Jeg har ikke den helt store viden inden for routere, og hvilke der skulle være de bedste. Derfor vælger jeg at oprette dette indlæg her på Tweak i håb om at I kan hjælpe mig lidt på vej.


    På nuværende tidspunkt har jeg en "Zyxel P-660R-D1" fra CyberCity som jeg er forholdsvis tilfreds med. Jeg kunne dog godt ønske mig mulighed for at port fowarde et range af porte, således jeg ikke skal angive hver enkelt port inden for et bestemt range. Derudover vil en trådløs del også være lækkert.


    Jeg har tidligere været ude ved folk, der havde problemer med deres internet. - Forbindelsen faldt ud af- og til på et kablet netværk.
    Det viste sig så at problemet var routeren, der ikke kunne håndtere alle de forbindelser der kom ind til den.


    Derfor vil jeg gerne høre hvilken router I anbefaler når:
    - Den skal have en god NAT løsning med mulighed for at forware en range af porte.
    - Den skal ikke gå ned bare fordi der er en lille håndfuld forbindelser til computeren (med lille menes ca. 4-500).
    - Den må gerne have mulighed for trådløs opkobling (kablet prioriteres dog højest).
    -- Den trådløse del skal undestøtte WPA krypteringen.
    - Den må helst ikke være alt for dyr. Mit budget ligger på <1000 kr.


    Jeg har søgt lidt rundt på google.dk og umiddelbart ser det ud til at folk anbefaler en Linksys WRT54GL, men de anbefalinger var af en lidt ældre dato, så er de stadigvæk gældende?


    På forhånd mange tak for hjælpen


    ...
    René

  • Hvis du har en cybercity opkobling nu er der en god risiko for at det kører med PPOA frem for PPOE. Jeg er ikke så netværksteknisk, men stikket er anderledes end et rj-11 og jeg har indtil nu kun fundet ud af at få min wrt54 til at forbinde via den ruter jeg fik af cc, hvilket er temmelig træls.
    Men som sagt ved jeg ret lidt om det, men sådan er mit bare.

  • Jeg har for ikke længe sørget for at få købt 3 x D-link 650 DIR-635 til den store familie her.


    Den router er simpelthen fantastisk!


    Hvis man synes at port forwarding var let på en Linksys BEFRS41, altså hvor man lige indtaster værdierne og ip-adresserne, så er det en reeen leg at gøre alle disse smarte ting på d-linken, der er ullemenuer med ip'er man lynhurtigt vælger, en lang række spil og programmer har en profil man kan vælge for at port forwarde, så åbner den selv de relevante ports.


    Stabil, trådløs (Draft N!) WPA1/2, ok flot og den funker bare.


    Lige mht. de 400-500 forbindelse, jeg ved det ikke, men regner da med at den kan klare det.


    Og det bedste er at den koster i omegnen af 500 kr.!


    Men ja, lav lidt research på den, og tag lige Slackers post i betragtning.

  • Min søster har CC og kører med Linksys WRT54GL (standard firmware)
    Min kammerat har CC og kører med Linksys WRT54GL (DD-WRT)
    Jeg har TDC og kører med Linksys WRT54GL (standard firmware)


    Min søster og kammerat kører begge med deres standard router yderst, og konfigurerer så ellers deres netværk fra linksys'en.


    Der er ikke nogen af os der har problemer med den, så kan varmt anbefales herfra.

    Q9450 | Asus P5Q3 Deluxe | 4GB Corsair DDR3 (1600MHz, CL7) | Sapphire 7870XT Boost

    Dell UltraSharp U2410 | Windows 7 Home Premium 64 | 80GB x25-m

  • Jeg skifter forbindelse fra CyberCity til Midtvest Bredbånd (fiber), så et RJ11 og RJ12 stik skal jeg ikke bekymre mig om. Forbindelse kommer via et standard RJ45 stik, som jeg pt. kan proppe direkte i min computer og gå på nettet den vej.


    Routerens formål skal så være at gøre det muligt at koble min stationære + mediecenter på nettet sammen. Derudover vil det være nice at slippe for kabler til min laptop (har dog ikke noget imod at trække lidt kabler rundt i hytten).


    Jeg vil prøve at søge lidt mere på WRT54GL'en og se hvad den indeholder af funktioner.
    Hvad giver DD-WRT firmwaren da, som standard firmwaren mangler?


    ...
    ReneNP