Netværksdeling af mappe via internettet?

  • Hej med jer kloge hoveder. :)


    Jeg har nu siddet i længere tid og kigget på en løsning, hvis jeg og noget familie skal dele filer. Jeg har fundet ud at dele internt på mit eget LAN - men er der ikke muligt at dele f. eks en mappe med noget familie i Jylland? Så istedet for at benytte 192.168.xxx.xxx så bruge ens offentlige IP adresse?


    Er det muligt? :rules:


    Pft. Mvh Loke

  • Det er skam muligt på flere måder.



    FTP: Det er forholdsvist nemt at opsætte en FTP server selv. Bruger du FTPS, får du også SSL kryptering, så det bliver lidt mere sikkert for dig og din familie.
    Plusser:

    • Din familie kan tilgå billeder og filer både via browser og via FTP klient.
    • FTP kan overføre data, selvom der er problemer på linjen eller hvis der sker omdirigering af data-trafikken
    • Hvis din router har en USB indgang, kan den måske sættes op til at operere som FTP server sammen med en alm. ekstern harddisk. NAS's har også gerne funktionaliteten indbygget.
    • Pladsen der skal bruges er afhængig af hvad du kan/vil investere i hardware
    • Ingen månedlig betaling (SSL certifikater koster dog et lille fornyelsesbeløb , men gælder i op til 3 år
    • Du kan tildele familien egne logins og kodeord og har fuld kontrol over tilladelser til alle medlemmer
    • Du kan dele på din offentlige IP (hvis den er statisk), og evt. købe et domænenavn

    Minusser:

    • FTP kan kræve en del konfiguration, især med FTPS, hvor der skal opsættes cerifikater på serveren.
    • Ikke alle routere/NASs understøtter sikker FTP (fx. FTPS).
    • FTP klienter (og servere) er ikke altid simple at bruge. (navnligt mobil-apps)
    • Kræver måske at du har en server tændt hele tiden.
    • Afhængigt af NAT metode fra din udbyder, kan der være problemer med at "nå" ind til din FTP server
    • Filer skal downloades for at kunne tilgås direkte


    Deling via Cloud (fx. Dropbox, Google Drive): Alle i familien opretter en konto hos udbyderen. Cloud-udbyderen sørger for at hoste filerne.
    Plusser:

    • Ofte simpelt at bruge. Ved at installere program fra udbyderen kan filerne ofte tilgås dom en ekstramappe direkte via stifinderen i Windows
    • Filer kan også sendes via e-mail til andre som et link til filen, eller bruges direkte som link på sociale medier (hvis de har tilladelse fra ejeren af mappen)
    • Du behøver ikke en dedikeret enhed derhjemme
    • Ofte mellem 2-20 GB gratis, afhængigt af udbyder
    • Filer kan åbnes/modificeres direkte
    • Filer er nemme at tilgå både med og uden klient, og der findes ofte apps til mobiltelefoner
    • Uafhængigt af kvaliteten på din egen infrastruktur
    • Du og udvalgte familiemedlemmer kan holde kontrol med tilladelser til filer og mapper


    Minusser:

    • Koster ofte penge hvis du har brug for meget plads, og kan blive dyrt.
    • Du har ikke altid sikkerhed for at cloud-udbyder ikke snager i dine filer
    • Cloud kan være usikre, da de ofte er mere "attraktive" for hackere


    VPN: Du laver en VPN server hos dig selv, eller en tredjepart (fx hamachi eller tunngle) og familien logger ind på dit netværk udefra


    Plusser:

    • Du kan selv styre brugernavne , passwords osv.
    • Trafikken er fuldt krypteret mellem begge endpoints (din server og familiemedlemmets device)
    • Du kan stadig dele filer med alle slags protokoller, inkl. SMB-deling
    • Pladsen er afhængig af din hardware
    • Du kan selv styre sikkerheden
    • Har du en hardware-firewall, er løsningen måske allerede indbygget i den


    Minusser:

    • Der kan opstå problemer ift. protokol der bruges eller infrastruktur.
    • Gode løsninger er ofte dyre.
    • Kan være lidt kringlet at opsætte
    • Der er ikke altid mobil-apps der understøtter den løsning du har eller vælger
    • Sensitiv med din internet-udbyders måde at NATte på


    Syncthing: Er et open-source program der tillader dig at lave din egen cloud-løsning, der i bund og grund fungerer akkurat som Dropbox eller Google Drive.
    Plusser:

    • Et hav af måder at sætte deling op
    • Helt gratis og open-source
    • Der kommer ofte updates
    • Har et web-UI til konfiguration (så serveren kan køres 100% "headless")
    • Findes til alle OSes (dog ikke iOS)
    • Forholdsvist nemt at sætte op, og behøver ikke konto hos Syncthing
    • Kan også bruges til at sende backups (er noget jeg selv har brugt det til, ved at lave en såkaldt "master" mappe)
    • Kan sættes op så det er uafhængigt af infrastrukturen (firewalls, statisk IP, NAT mv.)
    • Meget stabil og har rigtig god error-correction.
    • Fuld P2P funktion hvis det er korrekt sat op. Selvom din server går ned, kan familiemedlemmernes PC stadig agere "node"
    • Kontrol over tilladelser og mulighed for at "banne" enheder
    • Mange muligheder for at automatisere opgaver
    • Du kan (ved at lave en bestemt fil) filtrere på fil- og mappeniveau hvad der skal deles og ikke skal deles/synkroniseres for bestemte medlemmer i gruppen.


    Minusser:

    • Kræver at familiemedlemmer har samme mængde plads som filer der deles (p2p)
    • Kræver, afhængigt af implementering, at du har en server kørende... Du kan dog stadig bruge fx. en Raspberry Pi eller en anden mikrocomputer ^^
    • kan ikke køre på iDevices grundet app-politik fra Apple
    • Kan være svær at update
    • stadig i "beta"
    • Web UI kan være lidt langsom til at opfatte ændringer og status


    Jeg vil helt klart ikke anbefale at bruge SMB/Windows-fildeling over internettet (det kan dog lade sig gøre med ekstern IP + port forward). Det er rimeligt sikkert (hvis du bruger SMB 3.x som erdefaulti Windows 10). Fejlkorrigering på protokollen er dog, mildest talt, elendig, og brugere vil ofte opleve udfald og problemer med at tilgå filer og mapper.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200