Det her er måske et lidt dumt spørgsmål, men jeg har tænkt lidt:
De fleste 24 tommer skærme er 1080p, hvor 1440p er fra 27 tommer og opefter. Umiddelbart tænker jeg, at billedet må være bedre på 1440p, men så igen, skærmen er større. 3 tommer er ikke så meget igen, når man tænker på, at 1440p er vidst over 60% flere pixels end 1080p. Dog mener jeg at have læst, at pixeltætheden er tæt på det samme imellem 24 tommer og 27 tommer.
Så får jeg reelt et bedre, mere skarpt billede på 1440p, eller er det bare for at gøre op for den større størrelse?
Og med hensyn til gaming: Hvis du før kunne trække ting på ultra i 1080p, så skal du måske ned på high eller medium i 1440p. Er det det værd? Er det igen kun størrelsen, som gør jeg skal tage det performance hit eller gavner de flere pixels også til bedre grafik? Vil grafikken i princippet ikke være pænere på den 1080p på ultra?
Håber min forvirring giver lidt mening.
Bonus spørgsmål!
Vil billede på en 27 tommer skærm, der natively er 1080p være identisk med den samme skærm, som er i 1440p udgave, men indstillet til 1080p?