Opgradering af CPU eller køb af nyt bundkort, CPU & RAM?

  • Mine to knægte på snart 12 & 14 år har et par ældre pc’er hjemme hos deres mor hvor de bor til dagligt. Det er AMD baserede maskiner, et mærke indenfor hvilke jeg er fuldkommen blank.


    Maskinerne er ved at kunne mærke tidens tand og jeg spekulerer på om det er værd at opgradere dem med hurtigere CPU’er?


    De har netop arvet et par MSI GTX 760 kort med 4GB RAM efter en opgradering af deres pc’er her hos mig, så på det punkt kan de godt følge med et stykke tid endnu.


    Opgraderingsspørgsmålet drejer sig om dette bundkort: https://www.asus.com/dk/Motherboards/M4A77TD/ hvorpå der pt. sidder en: AMD Phenom II X2 545 3.0GHz CPU, angiveligt i en sokkel 941 efter opgivelser i silketrykket på bundkortet.


    Kan der opgraderes til en kraftigere CPU, evt. en 4-kernet processor, for ikke meget mere end 1000 kroner/pc og kan det overhovedet betale sig? I givet fald, hvilken AMD CPU skal jeg så anskaffe?


    Begge pc’er er udstyret med 8GB RAM og powersupply’en er på 560W. OS er Windows 10 Home.


    En opgradering skal stå i forsvarligt forhold, både økonomisk og ydelsesmæssigt, til indkøb af et nyt kvalitetsbundkort, en i5 CPU på mindst 3.5GHz og ny RAM.

  • Du kan kigge efter noget brugt Intel CPU. I5 2500k og op. Hvis det skal være nyt, er eneste mulighed at kigge efter et h110m bundkort + en Pentium G4500 3.5 GHz. Det er selvfølgelig ikke den mest optimale løsning, men ellers skal du op i en i3 6100. Den sprænger dit budget, da den koster ca. 900 kr.

    Acer Aspire E15 | Pentium 3556, Dual Core 1,7 GHz | 6 GB DDR3 RAM @ 1600 MHz | 128 GB SSD

  • Howdy
    Jeg har kikket på det du skriver er bundkortene i pc'erne og fundet at det er AM3 sokkel, herefter har jeg gået div sider igennem i dk efter AM3 cpu'er, og lige meget hvor jeg kikker bliver prisen en del højere end 1000 kr per stk


    Det er helt enkelt for gammelt udstyr, at skaffe stumper til !


    Har fundt AMD cpu, bundkort og cpu-kølere indenfor 2 gange 1000 kr
    https://www.proshop.dk/CPU/AMD…ner-AMD-Boxed-PIB/2454776


    https://www.proshop.dk/Bundkor…R3-RAM-Micro-ATX-/2473069


    https://www.proshop.dk/CPU-Koe…koeler-Max-21-dBA/2525503



    Her kommer så den grimme, du skal også købe 2 windows 10 licenser, for dem du bruger nu er formodentligt de gratis opgraderinger, som er bundet til de pc'er de nu bruges på !
    billigste windows 10 på dk grund er
    http://e-gear.dk/microsoft-windows-10-home.html


    Fra amazon uk
    https://www.amazon.co.uk/gp/of…new?ie=UTF8&condition=new ca 230 kr per stk inkl fragt


    det er kun licenser du køber fra amazon, som du får med brevpost !
    Du kan hente nyeste windows 10 her
    https://www.microsoft.com/en-u…re-download/windows10ISO/


    her vælger du "windows 10" rent og "confirm" længere ned vælger du "sprog" "confirm", og til sidst tryk "64 bit" og så starter download, brænd til usb eller dvd !

  • ShoutingSeeker: Jeg kan ud fra dit forslag forstå, at du ikke mener en opgradering af AMD CPU’en på det gamle MB er anbefalelsesværdig?


    Mht. til at købe brugt: Ja, det er en mulighed og jeg ved at der er mange der med held benytter sig af den det, men det er ikke en model jeg ønsker at gøre brug af. I dag har langt de fleste formidlere af nyt udstyr lært at behandle elektroniske komponenter korrekt og meget ofte kommer tingene endda i antistatiske forseglede pakker/poser direkte fra ISO certificerede fabrikker hvor der er styr på tingene, mens det er rent lotteri når man anskaffer sig brugt udstyr fra tilfældige fremmede. Jeg orker simpelthen ikke at slås med problemer forårsaget af fejlhåndtering, ”excessive overclocking”, dårlig køling osv. BSOD fejl er meget ofte afledt af beskadiget hardware, så for mig er det det ikke værd.


    En i3’er er højst sandsynlig bedre end den gamle AMD processor, men det er efter min ydmyge mening et forkert sted at spare når pc’en stort set kun bruges til spil. Skal jeg anskaffe nyt så skal det minimum være en 4-kernet i5.



    DaveP: Jah, jeg ved godt det er et gammelt MB, vidst nok en 5-6 år efterhånden. Den hardware du foreslår lyder umiddelbart som et interessant alternativ, men der er desværre kun 2 DIMM sokler til rådighed og den RAM jeg har består af 4 stk. 2GB moduler :(. Det betyder at jeg også skal købe ny RAM og i så fald vil jeg ikke investere i DDR3 når nu det hedder DDR4 i dag.


    Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er ”Intel-mand”. Jeg har skam tidligere forsøgt mig med AMD baserede systemer – ikke mindst fordi der har været penge at spare – men det er altid endt med at jeg er blevet skuffet over ydelsen. AMD ser ud til at matche Intel når man kigger rene benchmark tal, men i praksis så har AMD skuffet mig. På den anden side, så har de her AMD baserede maskiner jo holdt mine unger underholdt i mange år, så tiden er måske inde til, at jeg revurderer min opfattelse af AMD’s processorer…


    Det var mit håb at det var muligt at få en 4/6-kernet CPU til det gamle MB, til en billig penge, nu hvor der må være kommet flere nyere generationer til, men det tyder altså ikke på at være tilfældet.


    Mht. til nødvendigt indkøb at ny Windows version, så har jeg altså for ikke så længe siden, med held, udskiftet bundkort og processor i en pc – hvilket bragte Windows i en tilstand af ikke at være registret. Jeg har skrevet noget om det i en anden tråd herinde, men kort fortalt fik jeg den rent faktisk genregistret ved at indtaste den gamle gyldige Windows 8 kode.


    Tak til jer begge to fordi I gad ulejlige jer med at reagere på mit spørgsmål :)

  • Hej igen
    Min indgang til dine spørgsmål er at finde løsninger der holder sig under de 1000 kr pr pc, som du skriver er max !
    angående ramslots så er det et 131 kr dyrere atx bundkort med 4 slots her
    https://www.proshop.dk/Bundkor…ket-DDR3-RAM-ATX-/2457237



    Du kan da sagtens gå Intel vejen med DDR4 ram, men absolut ikke til 1000 kr per pc


    komplett.dk har et opgraderings sæt med i3 cpu til 1900 kr
    https://www.komplett.dk/produc…pakke-intel-core-i3-6100#



    Billigste proshop er også kun micro-atx med 2 ram slots men DDR4 til 417 kr
    https://www.proshop.dk/Bundkor…R4-RAM-Micro-ATX-/2532941
    Et med 4 ram slots til 551 kr


    billigste i3 koster 924 kr inkl cpu-køler



    1 stk 8 GB DDR4 ram til 381 kr




    Så for det billigste bundkort med cpu og ram bliver det 1722 plus fragt
    Det lidt dyrere bundkort med cpu og ram bliver 1856 kr plus fragt



    Så meget tæt på samme pris og stadigt to kerner, billigste 4 kerne Intel cpu til 1479 kr, altså ca 550 kr mere gange to




    Billigste multi kerne AMD til 2500 kr



    og de har ikke en opgraderingspakke med DDR4 ram til AMD, for DDR4 er stadigt fremtid for AMD




    Håber dette øger din viden og kan bruges !

  • DaveP: Det bundkort du linker til sammen med den processer du tidligere linkede til, vil sammen med den bestående RAM holder sig indenfor de ca. 1000 kroner jeg nævnte. Men hvor meget mere ydelse får jeg?


    Jeg behøver en bedre køler for at overclocke, det ved jeg godt, men out-of-the box så virker det jo i hvert fald til at starte med.


    Kigger jeg her: http://cpuboss.com/cpus/AMD-Phenom-II-X2-545-vs-AMD-A6-7400K så syntes jeg dog ikke det ser så godt ud. Jeg ved godt at den rå CPU kraft ikke er alt, teknologien på bundkortet spiller også ind, meeen…


    Der skal desværre nok kastes flere mønter efter en virkelig mærkbar opdatering.



    Jeg har fået oplyst at mine drenges pc’er er omkring 6 år gamle. De kostede et sted omkring 6000 kroner inkl. skærm, tastatur og mus samt Windows 7 OEM og den eneste opgradering de har været udsat for undervejs, har været ekstra 4GB RAM, op til de nuværende 8GB. Det har først været indenfor det sidste års tid, at de sådan for alvor har fået problemer med nyere spil og dem der slet ikke har villet starte, har været på grund af for lidt RAM på grafikkortet. Så egentligt har det været en relativ billig fornøjelse. Mindre end 100 kroner/måned. Det syntes jeg ikke man kan klage over.


    Så jeg dropper tanken om en mindre opgradering og går efter et godt MSI bundkort, samt en i5 4-kernet processor og ny DDR4 RAM engang i løbet af næste forår. Disse ting kan jeg sagtens selv udvælge og sammensætte, det er kun AMD’s produktlinje jeg ikke aner en brik om.


    Jeg takker igen fordi du gad bruge tid på mit spørgsmål.

  • Hej igen
    Jeg hygger mig med at støve nettet igennem efter brugbare oplysninger til de forskellige spørgsmål, og holder mig opdateret på bla den facon, så altid til tjeneste !
    Jeg krydser fingre for at børnene snarest kan sidde ved meget bedre pc'er, skridtet derefter er så nye grafik kort, så de kan spille nyeste spil ;-) !


    hav en god jul og et godt nytår !

  • Der kommer også en helt ny linje af CPU'er fra AMD i starten af det nye år, lancering skulle ske i slut januar 17, AMD skulle efter sigende være på rette spor med nogle rigtig gode cpu'er, så det bliver spændende at se, Intel bliver så trykket på prisen igen forhåbentligt.