1

onsdag, 9. november 2016, 09:20


jeg står over for det svære valg af hviket tastatur jeg skal vælge.
i sin tid købte jeg et Steelseries Apexi hvor jeg syntes tasterne sad alt for tæt, så når jeg lavede lidt skrivearbejde på det, endte jeg med at trykke på a i stedet for s-
så købte jeg et Logitech k290 som jeg er meget glad for pt, men har slået det ihjel med cola.

jeg har indset at jeg går lidt mere op i gaming end jeg tidligere gjorde, så jeg er startet ud med at købe en Roccat Kone XTD mus jeg er meget glad for, og kan mærke en god forskel i div fps spil.

så nu skal jeg vælge mellem disse 3

http://gaming.logitech.com/da-dk/product…gaming-keyboard
Logitech, med mekaniske taster, som jeg ikke har brugt i evigheder.
jeg kan godt lide det med mobil holderen man kan bruge som ekstra skærm og de funktioner der tilbydes gennem dette, og er muligheden der, vil jeg helt klart bruge den.

http://www.roccat.org/da-DK/Products/Gam…yboards/Skeltr/
dette tastatur har jeg forelsket mig i på flere måder.
mobilen kan ligge sidevejs, bruges og lades samtidig. Det er Roccat så det passer med musen.
membrantaster lige som i mit gamle illuminated tastatur.

det var de 2 top kandidater
men der skal jo altid være 3 at vælge mellem, hvor jeg vil lade folket tale for det tastatur, hvis i ønsker at råde mig.

http://www.corsair.com/se-fi/corsair-gam…d-ch-9000220-nd
det jeg høre fra folk der vælger dette, er primært fordi at corsair tastaturet virker langt mere solidt og holdbart .
jeg er ikke den store bruger af G taster, men kender godt brugen af dem fra mit gamle logitech G tastatur med orange display.


hvad taler folket for / imod ?

Rigtige nørder er ikke bange for støv !

2

onsdag, 9. november 2016, 10:07


Som Tweak redaktionens keyboard nørd ville jeg klart vælge Corsair K95 af de tre (eller sågar en K70)

Vi tager alle tre helt kort.


K95 Keyboardet er virkelig robust bygget med metalramme og kommer med Cherry MX kontakter, i stedet for Logitech's ... egne Romer-G som jeg ærlig talt ikke har meget fidus til da cherry er en industri standard på tværs af brands (Og så er de langt nemmere at finde og udskifte senere hvis man skulle forsøge sig på det)

G910'et har nogle meget unikt udseende taster, hvilket man enten kan lide eller hader. Men helt praktisk har det færre makro taster, og en kortere håndledsstøtte. Keyboardet er lavet i plastik, så du får ikke helt den samme robuste følelse som K95.

Til sidst har vi Skeltr - et keyboard jeg personligt har meget svært ved at tage seriøst. Den mest åbenlyse grund er at den bruger membrantaster, ikke mekaniske kontakter. De holder ikke lige så længe - og selv om mange bruger argumentet "de larmer ikke så meget", så KAN man få mekaniske kontakter der ikke siger alverden. Ideen med multimedie docken er fin, men hvis man ikke bruger den, kommer bare til at støve keyboardet til.

Men hvis det så skal være et K95, hvilken farve Cherry kontakter skal du så vælge? Og der må det være lidt op til din egen præference. Det fås med enten Røde eller Brune cherry MX kontakter. De brune har en vis modstand der gør at når du trykker en tast ned, møder du modstand indtil et vist punkt, hvor tasten er aktiveret. Det har de røde ikke - der er ingen modstand eller noget, så når du trykker ned aktiverer tasten bare efter et vist punkt.

Men hvilken er så bedst? Smag og behag selvfølgelig, men mange sværger til modstand til gaming, så man aldrig er i tvivl om hvor langt ned en knap skal trykkes for at tænde - hvor røde er mere egnet til Word og anden tekst. Jeg har keyboards med begge i hjemmet, og jeg foretrækker personligt de røde til alting.

Du kan ofte gå ned i de større IT butikker og finde gamer tastaturer hvor man kan trykke på et par knapper for at prøve dem af - Men husk at hvis det er Razer eller Logitech, så bruger de næppe Cherry MX kontakter, så du kan ikke helt stole på dem ift. K95.

Håber det hjælper, ellers har jeg smidt et abonnement på tråden til flere spørgsmål. :9xo

The Hoff - Mansens 80er Retro PC
| NZXT S340 Elite | Gigabyte Aorus X370 Gaming 5 | Ryzen 1700 @4.0GHZ | 4x8GB Trident RGB 3200Mhz @2933 Mhz RGB | MSI 1080 Armor OC 8GB | Be Quiet Dark Power Pro 11 650W | 1x256GB, 1x512GB SSD | 6TB NAS Harddisk | Vandløling fra EK, Hardwarelabs og Enermax |

3

onsdag, 9. november 2016, 10:58


Jeg har et K70 med røde taster og er rigtigt glad for det. Personligt kan jeg også bedre lide røde vs brune. Jeg spiller en del FPS spil og der er generelt et flertal af FPS gamere der faktisk foretrækker røde frem for brune. Som Hermansen nævner er det dog individuelt og man kan ikke entydigt sige at røde er bedre til FPS end brune. Jeg synes røde føles hurtigere og mere naturlige end brune.


Jeg havde engang et Steelseries membran keyboard og må indrømme at det er som nat og dag ift mekanisk tastatur. Når man først har haft et mekanisk tastatur så kan man ikke rigtigt gå tilbage til et membran. Det mekaniske tastatur larmer en del, men de fleste moderne gaming headsets skærmer af for den lyd alligevel. Så det er mere om der er andre i rummet der vil blive generet af det.


4

onsdag, 9. november 2016, 11:44


HerrMansen
mange tak for dit gode svar.
det må klart være et corsair keyboard jeg skal gå efter.
jeg fik også at vide det er lettere at rense tastaturet for støv/snot/hår og andet spændende fra computerbordet.

Mht knapperne har jeg en rigtig god ide om hvordan brune vs røde føles, og jeg vil sagtens kunne affinde mig med begge, og da jeg skriver på mit tastatur, ender det nok alligevel ud med røde.
(men jeg er virkelig glad for at i nævner forskellen, for ærligt talt kendte jeg ikke forskellen)

PS: aldrig mere RAZER ! deres mus går i stykekr efter 2 mrd, har slidt 2 deathadder, 1 imperater, 1 deathadder2013 op, og deres tastature er direkte plasticagtige, knirker, og føles direkte "vobbely" når man gåramok med at skrive 2 linier i word eller på irc.

QuintusP
Jeg skal lige en tur forbi de enkelte corsair tastature og se hvad der passer til mig.

Spørgsmål til jer begge: er K70 og K95 ikke mere eller mindre samme tastatur, bare K95 har flere G taster ?

Rigtige nørder er ikke bange for støv !

5

onsdag, 9. november 2016, 11:47


K70 og K95 er præcist de samme, bare med forskelligt antal taster.

De fås også med Cherry MX Blue knapper, men det er sværere at finde dem :)


6

onsdag, 9. november 2016, 11:50


hvordan er blue knapperne "tryk mæssigt"

nu hvor brun har lidt modstand når knappen aktiveres, og rød har ingen modstand.

Rigtige nørder er ikke bange for støv !

7

onsdag, 9. november 2016, 11:59


jeg er lige løbet forbi Corsair Gaming Strafe RG, er det samme som K70 bar med RGB ?

Rigtige nørder er ikke bange for støv !

8

onsdag, 9. november 2016, 12:17


K70 findes også med rgb, og Strafe ligner K70, men er lidt billigere bygget. Vi har både K70 og Strafe herhjemme, begge med Brown keys, og de er begge helt fine til prisen..


9

onsdag, 9. november 2016, 12:28


Strafe passer lidt bedre til mit temperement, hvor K70 ser meget "grov" ud
men er klar på begge, så nu håber jeg at finde et tilbud til black friday med 1 af de 2 keyboards.

(og skal have læst op på mx cherry tasterne)

mange tak for hjælpen, jeg bukker og takker!

Rigtige nørder er ikke bange for støv !

10

onsdag, 9. november 2016, 12:48


Her er en hjælpsom artikel på engelsk omkring Cherry tasterne og de forskellige farver.

http://www.keyboardco.com/blog/index.php…nical-switches/


Men blå er stort set en brun med en tydelig klik lyd oveni. Så du får både feedback igennem tryk og lyd - Det er dem mange klager over når de siger at Mekaniske keyboards larmer. :D

The Hoff - Mansens 80er Retro PC
| NZXT S340 Elite | Gigabyte Aorus X370 Gaming 5 | Ryzen 1700 @4.0GHZ | 4x8GB Trident RGB 3200Mhz @2933 Mhz RGB | MSI 1080 Armor OC 8GB | Be Quiet Dark Power Pro 11 650W | 1x256GB, 1x512GB SSD | 6TB NAS Harddisk | Vandløling fra EK, Hardwarelabs og Enermax |

11

onsdag, 9. november 2016, 14:47


Hej.

Her er en lille hurtig gennemgang af nogle af tasterne. Informationerne kan du finde på linket som HerrMansen har postet.

Personligt er jeg mest til MX Red, men dette er en subjektiv vurdering og vil det altid være.

CN = hvor meget styrke der skal til at trykke tasten i bund.

Black
60CN
Lineær feedback uden click.
- Min vurdering - passer godt hvis du vil have god modstand i tasterne, for mit vedkommende, så får jeg kramper i fingrene, hvis jeg skal skrive på Black switche en hel dag.
------------------------------------------
Red
45CN
Lineær feedback uden click.
- Min vurdering - jeg kan godt lide at tasterne er uden klik eller ryk og 45CN er en god balance mellem et tastatur man kan skrive på og spille spil. Min favorit. ;)
------------------------------------------
Brown
45CN
Tactil feedback uden click - du mærker et lille ryk i tasten, når du trykker den ned så din hjerne får at vide at dit tryk er registreret.
- Min vurdering - perfekt hvis man gerne vil have fysisk "ryk" på tasterne og med lidt modstand uden at frembringe skrivekramper.
------------------------------------------
Blue
50CN
Tactil feedback med click - du mærker og hører feedback fra tasten her
- Min vurdering - Jeg kan ikke forenige mig med larmen fra disse taster, men man er nok nødt til at prøve dem, for at kunne afskrive dem helt selv. :)

Silverstone ML08 - Silverstone SFX-L 700W - i5-6600K - Gigabyte GA170N-WIFI - 16gb DDR4-3000MHz - EVGA GTX 1080 SC - Samsung 850 EVO 512GB - Asus 27" IPS 1440p MG279Q - Razer Mamba TE

Nyeste Videoer og Trailers

Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.