Køb af ny gamer pc & vurdering af gamle

  • Hej!


    Skal til at købe en ny gaming pc, men er lidt bange for, at jeg køber en dårlig pc, da jeg ikke har så meget viden inden for feltet, håbede derfor at nogle herinde måske kunne hjælpe mig. Jeg leder efter en pc som kan køre de nyeste spil på højeste grafik og ville også godt kunne installere mods på de spil hvor det er muligt.



    Går efter en pc på cirka 7000-8000 kr og har indtil videre kigget på denne:


    http://www.stratek.dk/extremeg…t:10500532;c:1000052;fl:0



    I må meget gerne sige hvis i kender i samme prisklasse som er bedre og hvis den jeg har kigget på er god, om der er nogle tilpasninger jeg burde ændre f.x om founder edition på grafikkortet er nødvendigt. Tænker at de 8gb vram ikke er nødvendigt og at jeg måske skulle vælge msi udgaven, er også usikker på om jeg skal skifte til en i7 processor da jeg har læst, at de snart kommer til at have større betydning da spil snart begynder at udnytte en funktion som hedder hyperthreading (ved ikke rigtigt hvad det er)


    Ville også gerne høre jer om hvad i tror jeg kan få for min nuværende pc. Har haft den i cirka 2 år uden problemer.


    Specifikationer:


    Cpu: i5-4670k 3.40GHz


    Gpu: Gtx 770


    Ram: 8gb

    Bundkort: Z97-K


    Harddisk: 1Tb


    Tak på forhånd :)

  • Ikke for noget, men du kunne jo bare smide et nyt grafikkort og en SSD i det system, som du allerede har, så kan den da længe endnu. Der kommer du langt for dine penge, og vil du endelig opgradere yderligere, så kan du smide en i7-4790K deri. Men det er slet ikke nødvendigt.


    Personligt ville jeg ikke købe ny. Jeg ville opgradere. Enten til et brugt GTX 980 Ti 6 GB eller et nyt GTX 1070 8 GB samt en 250 eller 500 GB SSD. Eksempelvis Samsung EVO 850. Et 1070 og en SSD er 5000 kroner. Så kan du selv overveje, om du vil gå videre med en i7 processor. Men det er slet ikke nødvendigt til gaming.

  • Tak for svarene. Har overvejet at udskifte grafikkortet, men har ingen erfaring så er lidt bange for at ødelægge noget i computeren eller det nye grafikkort. Skal man øve sig på nogle ældre computere eller er det måske lettere og sikrere end jeg tror?

  • Ok så gør jeg det, det lyder klart bedre! Ville gerne kunne spille de nye spil på højeste grafik og en stabil fps på 60 et par år frem, men bruger en 1080 60hz skærm og har ikke planer om at opgradere så er en gtx 1070 overkill for mine behov? Ville en Rx 480, Gtx 970 eller gtx 1060 passe bedre til mine behov?
    Får jeg brug for mere ram eller er 8gb fint? Og hvor meget watt får jeg brug for hvis jeg køber en 1070 og den ssd som du foreslog? Tror du mit gtx 770 kan sælges for noget?
    Undskylder for alle de spørgsmål :)

  • 1070 er mere fremtidssikret, men du kan sagtens køre med 970. Jeg ville dog ikke gå længere ned end 970. Så skal du vente på at se benchmarks af GTX 1060, når de lander på markedet.


    8 GB RAM er fint endnu, men om igen koster ekstra 8 GB ikke ret meget i dag. Men du kan sagtens vente et stykke tid endnu med den opgradering.


    Jeg ved ikke, hvad du har af strømforsyning nu, men jeg har kørt både 1070 og 1080 samt en 500 GB Samsung EVO 850 SSD på en 550 watt PSU af ordentlig kvalitet.


    Dit 770 kan sagtens sælges for et eller andet beløb. Sæt det til salg med en mindstepris på 500 kroner på diverse Facebooksider og lad så folk byde. Så skal du nok få det solgt :)


    "Der findes ikke dumme spørgsmål. Kun dumme svar!" ;)


    Ekstra info: Jeg tjekkede lige den Stratek computer, og før den lever op til de krav, en gamer PC skal have i min verden (SSD, ordentlig strømforsyning, Windows 10 og en i5-6600K processor, der kan overclockes i fremtiden), ender den helt oppe i 10.600,00 kroner. Du har allerede et Z97 bundkort, som er et super chipset, og en i5-4570K, som tilfældigvis også kan overclockes :) Du skal klart opgradere dit nuværende system. At købe nyt ville være tosset.

  • Ser ud til at jeg har denne psu http://xfxforce.com/en-us/prod…ies-550w-psu-p1-550s-xxb9 ville den kunne klare gtx 1060/1070 & ssd? Hvor lang tid tror du at en 970 eller 980 ville kunne følge med de nyeste spil i forhold til god grafik og høj fps? Har læst at nogle kort bedre kan udnytte det nye dx12 end andre ved du om 1060 eller 1070 er nogle af de kort? Indtil videre tænker jeg at gtx 1060 er det bedste valg for mig da jeg har læst at den er både bedre og billigere end gtx 980. Ved du hvad forskellen er på et founders edition kort og kort fra Msi eller Asus og hvilke anbefaler du?

  • Det er en fin PSU, så der kan du fint køre GTX 1060 eller 1070. Ulempen ved 1060 er, at det ikke er udkommet endnu, så der kommer du til at vente. Men et brugt GTX 980 kan være med længe endnu for et par tusind kroner.


    Personligt ville jeg vælge et custom kort. Om du går efter MSI eller ASUS er for mig ligegyldigt. Jeg har haft begge varianter gennem tiden, og de klarer sig begge sublimt. I modsætning til referencekortene som oftes larmer mere, end godt er, og som yderligere også kommer til at døje med varmen, som tiden går.


    Hvad angår DX12, så er det først og fremmest en Windows 10 feature, så der skal du være med på den platform, hvis du ikke allerede er det. Opdatering til Windows 10 fra Windows 7 eller 8(.1) er gratis lidt endnu :) Og nu mangler vi også for alvor at se nogle spil, som bliver ported til DX12, inden vi kan sige, hvor stor en forskel det gør.


    Der er kort og godt ikke nogen forskel på Founder's Edition og andre reference modeller. Nogen siger, at FE har et bedre overclocking potentiale, men mange medier rundt omkring har godt og grundigt fejet den idé af bordet. Du betaler kort og godt 1000 kroner ekstra for navnet "Founder's Edition" :)