Hej til allesammen, er ny bruger herinde, så håber jeg gør alt korrekt..
Forbered dig på at det bliver lidt langt, men skal prøve at fatte mig i korthed!
Fik et kabinet af kæresten her til jul (NZXT H440), så bestemte mig for at få bygget en ny computer.
En indskydelse, jeg gamer ikke, men bruger den til at producere musik med rigtig mange plugins / samples, så ram, cpu og harddisk er i fokus.
Jeg har brugt en Q6600 2.4 GHz med 4 Gb DDR2 ram siden jeg byggede den i tidernes morgen, så jeg var håbløst bagud med dele, platforme og skulle indhente meget for at forstå 'moderne dele'.
Nå, for at komme til sagen, jeg har købt en 6700K 4.0 GHz cpu, og G.Skill Ripjaws V DDR4-3200 - 32GB ram ankom igår..
Har naturligvis tænkt mig at OC, så har valgt Corsairs Hydro H100i GTX vandkølingssæt.
Har egentlig også bestemt mig for hvilken SSD, M.2, normale harddiske og også meget vigtigt .. hvilket PSU..
Mit store spørgsmål er.. bundkort.. Kan simpelthen ikke bestemme mig.
- Har kogt det hele ned til disse kandidater med relevante RAM hastigheder, og i følgende prioritet med ASUS som førstevalg:
ASUS Z170 PRO GAMING - 3200 - 3333 - 3400
MSI Z170A GAMING M3 - 3200 - 3600
MSI Z170A-G43 PLUS - 3200 - 3600
Prisen har ikke høj prioritet, men vil prøve at holde mig under 1500 kr. (Ingen flydende nitrogen OC projekter påkrævet.)
Vil gerne OC ram til 3400 MHz og CPU til 4.4-4.6 GHz.
Vil også gerne ha' så mange USB porte som muligt, helst 3.1 Gen 1 / 2.
ASUS har jeg brugt siden jeg var teenager, så det er et spørgsmål om vane, falsk tryghed og illusionen om, at de er det her store firma ingen kan overgå i kvalitet osv.
Synes dog jeg har læst ting om alle bundkort, der har fået mig til at indse, at det er et andet 'game' i de her dage, end da jeg var yngre.
MSI er interessant fordi de opdeler printet omkring DDR4 delen til CPU (DDR4 boost kalder de det) for at nedsætte støj og jitter ved høje ram hastigheder. Jeg vil jo gerne op forbi 3200 MHz, så om det rent faktisk er skærmet nok og gør en forskel, har jeg hverken måleudstyr eller ressourcer nok til at gennemskue.
Overvejede også kort et GIGABYTE bundkort, men deres udvalg med Z170 er ikke rigtig ATX størrelse - en smule for korte, så når du monterer strømstikket, så bøjer boardet osv. pågrund af manglende støtte fra kabinettet.
- Det virker dog til at de har en rigtig interessant clock generator IC kreds (Turbo B-clock) med flere intervaller, hvilket gør OC delen lettere og mere fleksibel?
Som i kan høre er jeg ikke helt afklaret, men vigtigst er det at jeg kan OC ram.
Nu stiller jeg nok et spørgsmål, der vil fremstille mig som om jeg ikke har læst nok..
Men kan det virkelig passe, at der er så store spring i ram hastigheder, kan man ikke ligge imellem de hastigheder?
- Her mener jeg f.eks fra 3200 - 3600 MHz, som jo egentlig lidt vil udelukke begge MSI kort, da 3200 MHz er for 'lavt' og 3600 MHz for højt til de ram.
Har til i morgen til at vælge, hvor jeg får penge til de sidste dele, så vil virkelig gerne lege med det i weekenden..
Hvad tænker i? Udover at jeg ævler helt vildt meget....
[Blocked Image: http://i.imgur.com/oqfLXos.jpg]