Hej fellow tweakers.
Sidder i den situation at jeg skal til at opgradere mit system lidt igen.
Mit nuværende system ser således ud:
AMD FX-8350
Noctua NH-U9B SE2
ASRock 970 pro3 R2.0
Club3D Radeon HD7950 3 gb 13" series
8 gb 1600 mhz ram (16 gb 1866mhz er på vej)
Corsair CX600M PSU
De ting som jeg gerne vil have skiftet ud er bundkortet, grafikkortet og evt. PSU'en.
Grunden til at bundkortet skal skiftes er, at ASRock bundkortet har alt for ringe køling. Jeg købte det på et tidspunkt hvor penge var en mangelvare, så det var det bedste bundkort til budgettet, men med min sidenhen tilkomne FX-8350 bliver det simpelthen for varmt hen over de enkelte komponenter. ASRock anbefaler desuden en CPU køler der blæser ned på bundkortet, hvilket min nuværende Noctua ikke gør. Desuden er der noget med phaser på det her bundkort der kun er 4+1, hvilket vist ikke er helt optimalt til min CPU.
Så spørgsmålet her er hvilket bundkort skal jeg gå efter? Jeg har kigget lidt på MSI 970 Gaming og MSI 990FXA Gaming , og her tænker jeg at prisforskellen på ca. 500,- ikke er det værd at smide ekstra efter en aldrende platform, eller tager jeg helt fejl?
Jeg skal desuden have skiftet grafikkortet ud, da det simpelthen ikke opfylder mine behov mere. Her tænker jeg på at skifte til enten et MSI GTX 970 Gaming eller et MSI R9 390 Gaming . Kortene ligger i samme prisklasse, og ydelsen er nogenlunde den samme, dog trækker R9 390 godt fra i høje opløsninger pga. de 8gb ekstra VRAM, hvilket jeg synes er en dejlig ting. Hertil har jeg ikke noget egentligt spøgsmål, men jeg vælger nok bare det kort der er billigst når jeg køber. Evt. tænker jeg også at R9 kortet vil yde lidt bedre når hele systemet har lidt MSI+AMD synergi?
Sidste ting, PSU'en. Min nuværende PSU er en billig lille sag, men jeg tænker sagtens at den burde kunne bruges uden problemer i det nye system. Jeg har dog ikke en skid forstand på PSU markedet, så her vil jeg gerne lige høre jeres input. Mit budget er ikke så voldsomt stort, så hvis ikke i ser nogen umiddelbare problemer her, så vil jeg helst ikke skulle ud og ofre 1000,- mere for en EVGA SuperNova eller hvad i nu plejer at anbefale.
Grunden til at jeg har valgt så meget MSI er, at jeg dels godt kan lide farveskemaet, og at jeg har en eller anden trang til at ting skal passe lidt sammen når det er muligt.
Computeren skal bruges til vild og voldsom gaming i alle mulige genrer, streaming i fornuftig kvalitet (hvilket mit nuværende system godt kan lige nu), samt en masse besøg på tweak.dk
Så for at opsummere:
- Bundkort - MSI 970 eller 990FXA eller noget helt andet?
- Grafikkort - hvad mener i?
- PSU - Behold eller køb nyt, og i så fald hvad skal jeg købe af nyt?
Edit*: Lagde lige mærke til at det er MSI 970 Gaming og MSI 990FXA Gaming jeg har kigget på, og ikke, som jeg fejlagtigt skrev 970FXA Gaming