opgradering af pc - hjælp til dele

  • :ph34r: Hej allesammen ! Jeg er ny herinde, og tænkte det nok var på tide at jeg meldte mig ind i noget pc forum da jeg begynder at tage mit gaming mere og mere seriøst, hvis man kan det ;)


    Jeg står og skal opgradere min computer, i starten ville jeg egentlig udskifte den totalt, med ny cpu men så lod jeg mig fortælle at min i 5 4460 3.2 ikke var så ringe igen til gaming som jeg troede. Så nu er planen simpelt bare at købe et nyt kabinet, nyt grafikkort, strømforsygning om nødvendigt, et nyt SSD til at have windows på, vil så bruge min gamle harddisk til at lager på, nye ram (16gb forstiller jeg mig) og ellers lidt af hvert som jeg støder ind i det på vejen, nok noget bedre køling til min cpu, mest fordi det ser godt ud, den model får vist ikke brug for det hehe. Så hvidt jeg ved kan den ikke overclockes.


    Men nu til mine egentlige spørgsmål.
    1. Hvad er fordelen ved 1151 istedet for 1150 ? Bør jeg skifte og vil det uppe mine chancer for en god opgradering i fremtiden ?
    2. Er et Zotac gtx 980ti amp! extreme overkill til min cpu ? altså vil den bottleneck it på nogen måder ?
    3. Ville jeg kunne mærke den store forskel på zotac extreme modellen frem for den normale amp! ? eller er det bare snopperi ?
    4. Skal have købt mig en ny gaming skærm, gætter på jeg max vil bruge 2500... MÅSKE 3000 :pinch: Har i nogle forslag ? synes at ASUS ser meget tiltalende ud, men spørgsmålet er om de er gode ?


    Mit nuværende setup :
    Gtx 760 OC edition
    i5 4460 3.2 stock fan
    z87-k motherboard 1150
    LC5550 v2.2 Silent series - 550W (strømforsygning)
    8gb corsair ram
    Det hele i et kabinet fra 2003 hehe :pokey: overfyldt med klistermærker og nostalgi, men nu må det ud... for det er godt nok grimt :P


    Jeg har nogenlunde valgt mig de ting jeg skal have ud over grafikkortet, jeg vil lige senere (snart) poste en liste over delene så som ram og kabinet og alt det, mest for at høre om i har noget skidt at sige til mit setup. Jeg takker for at du gad at læse alt det igennem, har jeg glemt at dele noget vigtig info om min maskine der gør det svært for dig at svare ordenligt på mine spørgsmål - så oplys det endelig.

  • Det skal måske lige nævnes at jeg går efter at spille spil som total war attila, just cause 3, fallout 4, metro last light og det der ligner, køre med windows 8.1 64, men overvejer snart også at skifte det ud hvis der er noget der er bedre optimeret til gaming derude.

  • Allerførst velkommen til :9xo .


    Jeg vidste ikke rigtig hvad du ville i post 1, men post 2 fortæller mig, at du spiller meget CPU tunge spil. Der vil en I7 være at foretrække, især i total war serien, metro o.s.v.
    Sørg for at have godt med ram, det letter når spillet skal loade og man zoomer ind i de store slag, samt en SSD.


    Til dit spørgsmål ang, Zotag, så er det lidt hip som hap, du kommer til at betale for noget, som du selv kan opnå via OC.


    1151 kontra LGA 1150, jamen det siger lidt sigselv, da 1150 allerede er lagt i graven og en død platform og fremover bliver det 1151 i hvertfald de næste 2 år.


    Skærme er lidt en ulden ting, da det helt kommer an på personlige ønsker. Jeg kunne ikke drømme om idag og købe en skærm til "kun" 3 kilo, jeg ville kigge på hvilket GFX du har købt og hvilken opløsning som den virkelig skinner igennem ved, og vælger du et GFX 980TI, jamen så hedder det mindst 2560x1440 i min optik, alt under er simpelthen spild. Problemet ligger lidt i, at kortet selvom det er rigtig godt, så er det ikke kraftigt nok til 4K, det bliver næste generation forhåbentligt, altså topkortene, men de kommer til at koste. Jeg ville vælge en skærm med et budget på omkring de 5-6000 i stedetfor, da man normalt har sine skærme i lang tid, og skifter den ikke som man gør med GFX.


    Mvh
    Sam

    AMD 2600X Ryzen, MSI X470 gaming plus, 16GB G.Skill 24ooMhz DDR4 ram, Noctua NH-U12S, Sapphire RX Vega 56 Pulse ,Crucial MX100 512GB SSD(OS), Crucial MX500 2TB SSD,2 WD 1.5TB Black Caviar, 4TB WD Red HD, Thermaltake thoughpower DPS G 1050 wattPSU,Lian-LI PC-011 Dynamic white, Iiyama 27" IPS skærm. Logitech Z213 højtalersæt, Win 10 pro 64 bit.

  • Tak for dit svar, jeg er efterhånden rigtig meget i tvivl om hvad der vil betale sig bedst nu, at ligge flest penge i graffikortet og beholde 1150 eller opgradere, de fleste på nettet ser ud til at mene at i-5 cpu er fin nok og gpu'en er vigtigst, og i-7ern mest er til tungt dekstop arbejde, men nu kommer du jo og siger det her :D daymn det svært at bestemme sig om noget her.

  • Synes det hele kommer lidt an på hvor mange penge du vil smide efter det?
    Den i5 4460 har nogen år på bagen, men den kan sagtens klare det meste.
    Dit nuværende system halter rigtig nok på grafikkort siden som du vist nok selv er lidt inde på. Så der ville jeg kigge efter noget nyt. Et 980ti er vildt, men med dit nuværende system ville jeg nok nøjes med at købe et 970 eller 980, og så smide lidt penge efter en Skylake CPU, bundkort og DDR4 ram. Hvis der stadig er penge til overs, så kunne du overveje om du skulle bruge dem på et 980ti i stedet for.


    Tror stadig din CPU kan være med i et par år endnu, men hvis du allerede nu overvejer at gå efter et 980ti, så spiller du, som Ebo også er inde på, nok en del ret tunge spil, og så ville jeg måske overveje om det nævnte alternativ ikke hellere var noget du skulle kigge efter.

  • Mange tak for svaret. Jeg tænker på en 10.000 - 15.000 kr (med skærm)


    Jeg vil rigtig gerne købe mig et 980ti, valget lige nu står bare lidt imellem et evga hybrid, zotac amp, asus strix, eller asus 980ti. Der er en masse gode kort i den prisklasse (5-6000 kr) jeg aner bare ikke hvilket et jeg skal tage, jeg har brugt mange penge i mit liv på at opgradere pc og har også fortrudt så mange gange, det ville jeg være ked af at skulle komme til igen. Nu har jeg endelig besluttet mig for ikke at ville være nærrig.


    Jeg har tænkt på denne cpu https://www.fcomputer.dk/hardw…ke-processor-lga1151.html
    eller denne https://www.fcomputer.dk/hardw…ke-processor-lga1151.html
    Men hvis der ikke er den store forskel at mærke tror jeg bare jeg tager den billige.


    https://www.fcomputer.dk/hardw…00mhz-pc4-25600-cl16.html


    https://www.fcomputer.dk/hardw…66mhz-pc4-21300-cl15.html



    Og de ram overvejer jeg, dog kan jeg ikke finde ud af hvorfor at de hurtigste ram er de billigste.


    Dog har jeg lidt secound toughts med det zotac, har hørt at mange efterhånden har problemer med bios og dens fans der ikke fungere som det skal, jeg har virkelig ikke lyst til at købe et så dyrt kort der er problemer med selv om det i teorien kan ske med alle kort jeg køber. På den anden side vil jeg også bare gerne have mest ydelse for pengene


    EDIT : ja man lære noget hele tiden, tager self den cpu der kan overclcokes hvilket jeg går ud far er den med K til sidst.