21

lørdag, 19. september 2015, 23:40


Ja, fredag formiddag kom den flinke postmand så med pakken. Indpakningen var lækker og solid, intet andet end en bærbar, strømforsyning og to strømkabler. Senere fandt jeg ud af, at man ikke mere bruger Windows lisens. Den er mega stor, heldigvis flad, og ser godt ud på sofabordet. Den har en pæn riflet overflade, for at begrænse fingeraftryk. Tastaturet er lækkert, stabilt, og tegnene lyser op i mørke. Hvis man trykker hårdt på spiltasterne, er der lidt flex, jeg trykker ikke hårdt, men for nogle 3D spillere, der ikke kan lade være, kan det i det lange løb være et problem. Skærmen er helt fantastisk, jeg har aldrig set noget lignende. Langt bedre end min gamle Toshiba gamer. Bedre end mit 1 år gamle fjernsyn til TV og Video. Det er en IPS skærm, så man kan sidde 3 i sofaen og alle ser lige godt, fantastisk. I følge NotebookCheck er farverne også meget præcise, så perfekt til foto-redigering. Lyden er meget fin til tale, og man kan skrue højt op, til musik er den ok, men næsten ingen bas.

Så kom den tidskrævende installation m.v. En del bloatware, hvor er det irriterende, et plus til den gamle Vision, der var intet. Problemer med at få overført gamle mails (LiveMail). Installation af programmer og tisidst Backup af harddiskene. Det tog ved gud mange mange timer.

Den er kun lidt hurtigere end den gamle Vision. Lyden over USB og stereoanlægget er også kun en anelse bedre, hvis overhoved. SSD drev: Toshiba. Harddisk: Seagate. Ram: Samsung. Wifi: Atheros/Qualcomm CA, max speed 300Mbps, ikke optimalt. Jeg bliver fristet til at få hurtigere internet forbindelse og måske et CA accespoint(TDC), og se film og serier fra Netflix i HD.

Det er en lækker maskine, helt igennem. En fornøjelse at bruge. Jeg synes den er pengene værd, selv om jeg må spise vandgrød resten af måneden.

Tak til jer alle, der har hjulpet mig med dette valg. Håber den holder.


PS Hvis I synes der mangler noget-Spørg løs.


22

mandag, 28. september 2015, 23:39


De sidste nyheder om Acer Aspire V Nitro 7-791G-732H

Jeg testede med Prime95-64 Torture test i 8 timer, mens jeg sov. Blæseren larmede en del, ikke i nærheden af en hårtørre, men alligevel. Ingen fejl i ram eller cpu, fint. Musik over USB, blæseren så godt som ikke hørbar. FarCry 4, blæserne lidt hørbare. Almindeligt brug, blæseren høres ikke.

Jeg har været meget uheldig med DVD drev fra bærbare: Toshiba Win XP, dyr 17tommers gamer, fremragende til at rippe. Billig HP Win 7, elendig til at rippe. Middelklasse HP Win 7, middelmådig til at rippe. Vision Win 8, elendig til at rippe. Jeg hentede 13 cder på biblioteket, mange ridsede. En så beskidt, at jeg ikke nænnede at putte den i Aceren, så jeg vaskede den i halvvarmt sulfovand, den blev ren, men stadig meget ridset. Alle 13 blev rippet uden fejl, med Accurate rip, eller Secure rip. Hurra, det ser ud til, at jeg kan slippe for at slæbe Toshibaen frem.

Desværre kunne TDC ikke levere en hurtigere forbindelse, der hvor jeg bor. 15Mbps. Ærgerligt. Den virker
dog hurtigere end den gamle Vision, da den kører på 5Ghz båndet.

Endnu en gang, TAK til jer alle, for at have hjulpet mig til denne vidunderlige maskine.

PS. Hvis I er sultne, desværre, det ser ud til, at modellen er udsolgt overalt, ja man skal være hurtig.


23

onsdag, 30. september 2015, 16:02


Og du kunne have gjort det hele billigere/bedre, men det vil du ikke høre på.

.-.Philips 27"273E3LH, LG 29" 29ea93-p Ultrawide
.-.GTX Titan@1110 Mhz
.-.8320 4,2Ghz@Arctic Freezer i30
.-.Asus Sabertooth 990FX R.2
.-.8Gb Evo Corsa@1666Mhz
.-.1050W X-series Seasonic
.-.Define R4 2x140mm front 1x120mm back

24

onsdag, 30. september 2015, 21:50


Til Emilpapis93

Hvad du synes er bedst, og hvad jeg har brug for, er to forskellige ting.

Jeg er HiFi - nørd. Så lydkvalitet er alt afgørende. Jeg har dog sat grænsen ved en notebook. Så en hjemmebygget audio computer er udelukket af forskellige grunde. Ligeledes er 2 computere (hvor den ene fjernbetjener den anden udelukket), selv om det ville give bedre lyd. Egentlig var det slet ikke en bærbar jeg skulle købe, men en high end streamer, der kom for et år siden, der var på tapetet. Men efter at have snakket med brugere af denne streamer, er jeg meget usikker på, om den vil give bedre lyd, end mit nuværende setup.

Jeg startede denne tråd med ufravigelige krav:

USB2, USB3 kan bruges, men laver mere støj, snavs på linjesignalet. Så USB3 som lydudgang er udelukket. Derfor er ASUS udelukket, da de kun har USB3. Desuden er de høje og klodsede, og vil se grimme ud på sofabordet.

En meget hurtig processor med 4 kerner, var et krav, da mit afspille program er optimeret til 4 kerner. Jo hurtigere processor, jo hurtigere kommer lyden ud, og jo mindre jitter og snavs bliver der opsamlet.

Afspille programmet fylder knap 8GB af hukommelsen, og hvis jeg skal bruge andre programmer, mens musikken spiller, er 12GB lige til øllet.

2TB harddisk var ikke et krav, men er meget praktisk til min store data mængde, fotos, musik og en masse andet. Jeg kan derfor klare mig med 1 extern harddisk, for sikkerhed, i stedet for 2 externe, enklere og hurtigere vedligeholdelse.

Du har været god som modspiller, og kommet med mange forslag. Men nu synes jeg, du skal dele min glæde med mig, selv om du nok ikke helt forstår mig,det. Vær positiv og glæd dig over andres lykke. Hvis jeg vender tilbage, fordi Aceren er brændt sammen, fordi det er noget lort, så lad være med at hovere, og sige hvad sagde jeg. Men trøst mig, og del min sorg med mig.


25

fredag, 2. oktober 2015, 12:07


Der står intet om den skal se godt ud eller være lav. Jeg gik ud fra dine krav.
Okay usb stikkende med mere støj har jeg ikke rigtig nogen jordisk chance for at vide.
4gb ram til at holde et system kørende er rigeligt. Windows 7 skulle bruge 2gb og de nyere systemer bruger mindre ressourcer.
Jeg bruger selv 3gb ram lige nu, så nej 16gb er slet ikke et krav. Desuden skriver du selv 12-16gb.


Ville bare skrive for at du kan se hvad der pirrede mig. Men du har da helt ret jeg skal bare være glad for du er glad. Men jeg har en bedre viden indenfor dette emne og du var altså heller ikke til at hjælpe, da dine krav var i øst og vest og jeg kan altså ikke gætte på hvad der er vigtigst for dig. For det er jo tydeligt at dine krav til bygge kvalitet og kraftige hænglser ikke var så "ufravigelige". Dette var grunden til at ikke kan anbefale Acer. De fejler intet som PC. Men ligsom Asus/Toshiba osv. så er det ikke en kvalitets pc, som man ellers kan få i den prisklasse.

.-.Philips 27"273E3LH, LG 29" 29ea93-p Ultrawide
.-.GTX Titan@1110 Mhz
.-.8320 4,2Ghz@Arctic Freezer i30
.-.Asus Sabertooth 990FX R.2
.-.8Gb Evo Corsa@1666Mhz
.-.1050W X-series Seasonic
.-.Define R4 2x140mm front 1x120mm back

26

onsdag, 21. oktober 2015, 00:17


I de forløbne uger har jeg lært hende rigtigt godt at kende. Jeg har bygget en mur af ild
omkring hende, har en robot gående omkring for at passe på hende, har en anden i reserve,
hvis det er nødvendigt. Hvor er hun dejlig. BrutalisW10 går uden for og prøver hele tiden,
at komme ind, indtil nu er det lykkedes, at jage ham væk. Men lige meget, hvor smuk hun er,
skal hun også have en masse indhold, og personlighed, før det bliver ægte kjærlighed, jeg
tror jeg er tæt på. Men jo mere personlighed hun får, jo mere prøver BrutalisW10, at komme
ind og tage det, ja han prøver, at tvinge mig til at skrive under på, at han har ret til
HELE hendes indhold. Hjælp mig, til at beholde hende for mig selv.


Jeg har abboneret på Viaplay sport. Sportsudsendelserne ser fantastisk ud i HD, også filmene
er flotte. Min forbindelse er som sagt ikke hurtig, og kompressionen er til tider synlig,
især i sportsudsendelserne.


Tak til alle der har hjulpet.

emilpapis93, du skulle have købt en, mens du kunne, du ved ikke hvad du går glip af.


Nyeste Videoer og Trailers

Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.