1

søndag, 14. juni 2015, 14:28


Hej


Er der nogen der har en smart og nogenlunde billig løsning til, hvordan man bedst kobler en laptop til ekstern skærm, tastatur og mus?

Jeg kunne godt tænke mig en løsning hvor man ikke skal koble en masse forskellige stik til og fra hver gang, men kun et enkelt. Og så vil jeg også gerne have en løsning, hvor man kan koble flere forskellige typer laptops til (på den måde kan flere personer skiftes til at bruge den samme arbejdsstation uanset om de har fx enHP eller en Dell osv).

Derfor tror jeg ikke at en almindelig gammeldaws docking station er løsningen...


Jeg har set, at man kan købe en usb-dock, men fungerer de ok? Og hvis de gør, hvilken skal man så gå efter?


Håber nogen har lidt inputs...

Pia


2

tirsdag, 16. juni 2015, 23:17


Det kommer an på hvad du bruger opsætningen til... Til kontorarbejde er de ok, men de duer ikke til film eller spil...
Desuden er det bedst hvis din laptop også har en USB 3.0 port (Ligner de andre, men er som regel farvet blå).

Prisen ligger på ca. en tusse hvis stationen skal kunne trække en 1920x1200 skærm...
udvalget er en anelse tyndt, men der er gode modeller at få i DK:

ASUS HZ3 er en type der stilles under laptoppen, så denne kommer op i en bedre vinkel. Foden kan justeres. ASUS har også bygget deres fast-charge system ind i USB portene, så mobiler og tablets lader hurtigere op... Mulighed for to skærme op til 2048x1152px opløsning

Targus ACP 70 og ACP 71Ser også ud til at samle en del stjerner blandt testerne. Som udgangspunkt mulighed for to skærme op til 2048x1152px opløsning, men med flere DisplayLink kabler kan man have op til 6 skærme kørende på den ifølge Targus. :rolleyes:
ACP 71 kan også lade alle laptops op der kører med 19.5v oplader (output spændingen står på opladeren eller på selve laptoppen). Der medfølger dog ikke stik til Mac eller Lenovo laptops.

Dockingstationer findes billigere, men ofte går man på kompromis med den maksimale opløsning de kan trække, eller hastigheden på indmaden. Visse billigere modeller kan også have problemer med hakkende billede...

AMD FX 6300
8 GB Crucial DDR3-800
Gigabyte 970A-DS3P
AMD Radeon R9 270X

Nyeste Videoer og Trailers

Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.