1

søndag, 24. maj 2015, 02:04


Jeg skal til at have en ny gamer pc, som jeg nok også kommer til at bruge til noget arbejde (grafik, billederedigering og evt. lidt video). Jeg er casual gamer, dog går jeg en del op i det når jeg spiller. Det er vigtigt for mig at den har god ydelse til at køre med høje indstillinger til fx Witcher 3, WoW og Battlefield 4, at den er støjsvag og at den holder en stabil performance en del år ud i fremtiden, evt. med et par opgraderinger hen ad vejen (fx SLI og flere ram).


Jeg er ikke vildt meget inde i den nuværende hardware-situation, men efter at have læst en masse tråde og artikler, har jeg efterhånden en ide om et udgangspunkt. Her er hvad jeg kommet frem til indtil videre:


Case: Fractal Design Define R5 Black
MB: Z97-A
RAM: 8 GB DDR3 1866MHz (2x4)
CPU: Intel Core i5-4690K
CPU køler: Cooler Master Hyper 212 Evo
GPU: GeForce GTX 970 4GB
SSD: Samsung 850 EVO 250GB SSD
PSU: EVGA SuperNOVA 750 G2

Hvad siger I til det? Er der nogle steder jeg med fordel kan spare lidt, eller findes bedre alternativer? Jeg kan få det til omkring 9.000, hvilket virker som en okay pris. Dog har Topdata en færdig maskine der også ser attraktiv ud (og sparer mig for bøvlet ved at samle). Hvad siger I til den?


Jeg takker på forhånd!


2

mandag, 25. maj 2015, 06:29


Begge alternativer ser fine ud i mine øjne, ingen tvivl om det.

Der hvor jeg har lidt "bekymringer", er den del hvor du siger, at du vil bruge din maskine til andet end gaming. Jeg ville overveje en I7 i stedet for, da netop billed og videoredigering tager godt brug af de flere tråde, end en I5 kan levere.

Det er selvfølgelig helt op til dig, men jeg ser det altid sådan, at det er bedre og være sikker end at have for lidt.

Jeg gør selv en rigtig god del i billed/videoredigering og havde før en 8 kerners AMD, den kunne til fulde gøre det hele. Efter skiftet til min langt kraftigere platform som jeg har nu, så blev redigeringstiden skåret ned med over 50% til tider.

Jeg siger ikke, at du har brug for en LGA 2011.V3, men jeg ville kraftigt overveje behov og brug af din nye maskine og ville nok i sidste ende vælge den lidt dyrere I7 til din platform, det tror jeg ikke du vil fortryde.

Mvh
Sam

Intel I7-5820K, MSI X99S gaming7 Polimatech Megahelem 2 Bitfenix Spectre 120mm ,Crucial 4x4GB Sport 24ooMhz DDR4 ram,Sapphire R9 290 Tri-x OC ,Crucial MX100 512GB SSD(OS), Seagate Momentus XT 500GB,2 WD 1.5TB Black Caviar, Thermaltake thoughpower DPS G 1050 wattPSU,Lian-LI PC-P50R, Iiyama 26" skærm. JBL Creature III black, Win 10 64 bit.

3

mandag, 25. maj 2015, 14:15


De komponenter, du har valgt, er praktisk talt de samme, som jeg ville vælge til en ny gamer pc.

Jeg ved ikke hvor stor forskel en i7 vil give til videoredigering, da det er meget begrænset hvor meget video jeg selv roder med. Så hvis du også kun leger med video-redigering en gang imellem ville jeg tage i5'eren...


Nyeste Videoer og Trailers

Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.