Hej folkens!
Da det er første gang jeg selv skal samle en computer søger jeg hjælp. Jeg har læst og set youtube videoer den sidste måned. Hvilken fantastisk verden jeg er gået glip af indtil nu, hver gang jeg tror jeg har en ide om hvad jeg vil ud og have finder jeg 2 nye valgmuligheder! Frustrerende på en underlig fantastisk måde!
Jeg har besluttet mig for at gå med et Fractal Design Define R5 windowed i titanium, så med udgangspunk i det har jeg været igang med at finde dele. Den er primært til spil fra League of Legends til den noget tungere ende af skalaen og streaming samtidigt. Det er vigtigt for mig at den er så lydløs som muligt.
Jeg har kig på følgende dele:
- Intel Core i5-4690K eller Intel Core i7-4790K
- Samsung 850 EVO 250GB SSD
- Asus Z97-Pro
- Asus GeForce GTX 970 4GB STRIX
- Kingston HyperX Beast 2 x 8GB DDR3-1866 MHz
- EVGA SuperNOVA 750W G2
- NZXT Kraken X61 CPU Køler
Tanken er at beholde den medfølgende blæser bagpå og smide radiator-delen af CPU køleren som vist på billedet her: http://imageshack.com[...]
Om jeg beholder de 2 medfølgende blæsere fra CPU køleren eller om de skal skiftes ud har jeg ikke helt besluttet endnu, input modtages med kyshånd! Grafikkortet skulle være 288.6mm ifølge producenten og med harddisk "holderne" i må det max være 31 cm, så når jeg flytter dem i bunden og sætter CPU køleren på indersiden af fronten burde der altså være rigeligt luft imellem.
Er jeg på rette vej her? Skal noget skiftes ud eller tilføjes? Gode råd søges!
Jeg har endnu ikke fundet ud af hvor delene skal købes, men regner med at tjekke edbpriser og pricerunner når jeg altså er kommet frem til præcis hvilke dele jeg skal have.