Et par spørgsmål vedr. tilslutning af PC til LED TV

  • Hejsa, jeg er igang med at overtale firmaet til at indkøbe et styks Samsung LED TV til brug som fremviser i mødelokalet istedet for de evindelige larmende beamere. Men jeg har et par spørgsmål som jeg heller må have styr på inden jeg kækt siger 'køb den nu!':
    Er det rigtigt forstået at hvis man ønsker at vise en Powerpoint fra en PC uden HDMI udgang på TV'et skal dette forbindes via VGA ud- og indgang? Når jeg kigger på TV'ets specs. kan jeg ikke se at det har en VGA indgang - hvad gør jeg så? Det har noget de kalder en kompositindgang (AV) - kan den bruges? Og hvis ja, kræver det så specielt stik?
    Jeg går ud fra at HDMI tilslutning er lige ud af landevejen: stikket i f.eks. iPad og derefter i TV og så vælge HDMI kanalen på TVø'et og så bør det spille ... eller?
    På forhånd tak.


    Mvh
    Claus

  • har de ikke HDMI udgange begge 2, så skal de bruge et VGA kabel (er oftest med i de små 10" bærbare fra wupti.com hvis du hverken har pcen eller skærmen endnu) men de fleste har vel også et gammelt kabel liggende fra de gamle 17-19" skærme. ulempen er dog at opløsningen bliver begrænset til 800*600 fx.

    Asrock x570 Taichi, Asrock 5700XT Challenger 8GB@AMD ryzen 7 2700X 3,7mhz, 4*16Gb DDR4g. G-skill TridentZ neo 3600, Seasonic 700W PSU, Kingston SSD M.2 1TB Harddrive.

  • I får ikke et ret godt billede med komposite, da det er et analogt signal med ret lav opløsning.


    Er du helt sikker på der ikke er VGA indgang?
    Hvilken model er TV'et?


    HDMI er som du selv siger simpelt og lige til.

  • Tror du har ret mht. VGA porten.


    Har dog et spørgsmål.
    Til en fremviser til et kontor, hvorfor hulen så købe et 3D SmartTV, med alle mulige features i som slet ikke er nødvendige.
    (Med mindre du selvfølgelig regner med at låne det med hjem) :)

  • Tror du har ret mht. VGA porten.


    Har dog et spørgsmål.
    Til en fremviser til et kontor, hvorfor hulen så købe et 3D SmartTV, med alle mulige features i som slet ikke er nødvendige.
    (Med mindre du selvfølgelig regner med at låne det med hjem) :)


    Indeed, ikke lige den bedste finansielle investering... jeg gav i slutningen af januar 3k for et 40 tommer philips LED TV, som med sit udstyr og egenskaber er langt mere end nok til at blive brugt til fremvisning. Så dit (OP's) argument for et tv til mødelokalet vil stige markant i styrke når bossen kan se du kan lave research i stedet for at tage det dyreste... alle tv'ets funktioner kan i forvejen ordnes af en computer (som den sikkert er sat til i 99% af tiden).


    Composite/S-video understøtter ikke HD opløsninger, og det kan blive svært at indstille computere til standard PAL-opløsning (720x576). Nogle fjernsyn kan godt tage imod mere på composite, men kvaliteten daler kraftigt eller billedet tegnes forkert. In any case er det allersidste backupløsning :) Brug hellere composite, s-video og SCART hvis der skal sættes en VHS eller DVD maskine til.


    VGA vil sagtens kunne anvendes, og fuld HD er tilgængelig. Min htpc bruger pt. VGA indgangen på mit tv... ikke nogen forskel fra HDMI og DVI. Xbox360 kan man også få VGA kabler til, og de giver mulighed for at køre fuld HD, selvom den anvender samme port på konsollen som composite stikkene der følger med. Lyd skal dog uanset hvad trækkes over et jack kabel. Min Samsung syncmaster 957p CRT på sin VGA-tilslutning kan komme op på 2048x1536, så at man er bergænset her til 800x600 er ikke korrekt, medmindre man har er oprindeligt VGA kabel fra starten af 90'erne... og selv af dem kan nogle komme højt op, især hvis de er shielded godt.


    DVI kan nemt konverteres til HDMI, det kræver kuns en lille adapter eller et kabel. Hvis adapteren eller kablet er dual-link, kan flere moderne grafikkort sende lyd over den inaktive halvdel (de tre eller fire rækker pins længst mod "krydset" i den ene side). Hvis grafikkortet understøtter funktionen, kan man finde det under afspilningsenheder ved at højreklikke højttalerikonet ved uret på Windows' taskbar.


    Både ved VGA og DVI/HDMI er det som regel ud af landevejen. En stationær booter per default til alle aktive skærme. Laptops derimod, skal som regel hjælpes lidt på vej (da de booter til indbygget skærm normalt), men inde i Windows kan man bruge "Windowstast + P" kombinationen til at toggle mellem flere opsætninger... udover det skal man måske justere opløsningen på det sekundære output, en god sjat fjernsyn derude kan også i de fleste tilfælde selv justere opløsningen for dig når maskinen er sluttet til via HDMI og DVI.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200