PC til programmering og gaming. Ofte i brug

  • Hej


    Jeg skal til at have skaffet mig en stationær pc og har et build jeg lige håbede der var en venlig sjæl der kunne give input til inden jeg køber.


    Som det fremgår af overskriften skal den bruges til lidt af hvert. Jeg kommer til at være ved den flere timer om dagen hver dag (næsten) ofte mange timer. Det er derfor vigtigt at det er en skærm der er behagelig at kigge på i længere tid ad gangen, men vigtigere at pc'en har en god ydeevne da jeg er udvikler og ofte kører tunge programmer med flere tråde.


    Mit build indtil videre er således:


    - Processer: I7 3770 (I7 pga. hyperthreading)
    - Grafikkort: GTX 660TI Gamer ind imellem adventurespil (Diablo,WOW osv og sjældent FPS,), men ikke på noget seriøst plan.
    - MotherBoard: P8Z77 V-PRO.
    - PSU: Corsair CX 600W PSU ATX 12V V2.3, 80 Plus Bronze, Standard. 2x 6+2pin PCIe, 6x SATA, 4x Molex (Har ikke vildt meget forstand på denne kategori)
    - Chassis: Corsair Graphite 600TM Midi Tower Sort Blæsere: 1x 200mm Front, 1x 200mm Top, 1x Bag 120mm, ATX, mATX (Heller ikke her er jeg speciel ferm)
    - Hukommelse: Corsair Vengeance DDR3 1600MHz 16GB CL9 Kit w/4x 4GB XMS3 modules, CL9-9-9-24, 1.5V, Vengeance Heatspreader, 240
    - SSD: Crucial m4 SSD 2.5" 256GB SATA 6 Gb/s (SATA3.0), 500MB/260MB/s read/write
    - HDD: Western Digital® Desktop Green 2TB SATA 6Gb/s, (SATA 3.0), RPM = IntelliPower, 64MB, 3.5"


    - Monitor: Dell 27" LCD UltraSharp U2713HM 2560x1440, 2M:1, 8ms, VGA/DVI/DP, IPS, Height adjust/pivot (Har hørt den skulle være lækker og input lag ikke skulle være noget kæmpe problem medmindre man er seriøs FPS gamer)


    Evt vandkøling hvis det er nødvendigt?


    Diverse:
    Nogle anbefalinger til Tastatur, mus, headset?


    Det vigtigste er at det kører godt og ikke om det koster 500 kr. mere eller mindre.


    Vil sætte STOR pris på ethvert konstruktivt input.

  • Ser ud til at blive et dejligt system.
    Om du skal have vandkøling eller ej, er lidt op til dig selv mht. støj. Men da du sidder ved den meget, kunne mit fokus godt være der.
    Ved ikke hvordan boks køleren larmer, da jeg ikke har brugt en sådan i mange år.
    Det er det samme mht. grafikkortkøler. Brug et par hundrede ekstra så du får en forholdsvis støjsvag køler. Eksempelvis MSI 660TI power edition som er testet herinde.


    PSU synes jeg umiddelbart virker lille. Tænker her på at såfremt du om noget tid vil banke til den mht. grafikkort, gaming og endda evt. bygge et nyt build - så kan de penge være givet godt ud nu. Men det er helt fint til det system du bygger der.


    Tastatur. Synes godtnok det er en smagssag. Jeg vil gerne have lys i mine knapper fordi jeg ofte sidder i mørke.


    Mus. Kommer meget an på størrelsen af din hånd. Jeg kan ikke bruge de razer mus jeg har prøvet, da min hånd simpelthen er for lille. Når jeg skal bruge en mus, er det ud i butikkerne og prøve.


    Dette er bare mine tanker....der er nok mange herinde der ved en hulens masse om alle de enkelte dele og de kommer nok også på banen :)

  • Hey h@rdcore


    Tak for svaret, gode input!


    Tror jeg ender med at gå efter Corsair H55 liquid cooling.


    Tænker du evt. jeg skulle tage f.eks. 750W fx.? (Kan man få for meget i forhold til hvad systemet kan klare tænker jeg ?) :)


    Mht. GPU-cooling hvor vigtigt mener du (eller andre) så det er at få noget ekstra grafikkortkøling ?


    Genial ide med lys i tastatur, havde jeg slet ikke tænkt på, det er jo selvfølgelig et must.


    Mus må jeg ud og prøve i butikker kan jeg se.


    Nogen der har andre input omkring evt. Skærm og/eller chassis ?

  • 600W er rigeligt til ethvert grafikkort med en enkelt GPU. Du kunne evt. vælge en af højere kvalitet end Corsair CX600. F.eks. en XFX Core Edition PRO550W. Eller Corsair TX550M hvis du kunne tænke dig en modulær strømforsyning.


    Mht. køling er luftkøling lige så godt som vandkøling, så længe man ikke overclocker. Den processor du har valgt kan stort set ikke overclockes. Det betyder også at bundkortet nok er lidt i overkanten.

  • Klasse !


    Evt. gå efter ASUS P8Z77-V LX, Socket-1155 ATX, Z77, DDR3, 1xG3+1xG2-PCIe-x16, CFX, VGA, DVI, HDMI, UEFI til MB i stedet ?


    Har ingen umiddelbare tanker om at bruge overclocking anyway, det var mest for "stilhedens" skyld at tage vandkøling men ved ikke hvor meget det har at skulle have sagt her.


    Tak for input mht. PSU var meget i tvivl her men tror jeg vil gå efter modulær og i hvert fald en af dem du foreslår.


    Er dog stadig meget i tvivl omkring chassis?


    Er der nogen der har gode forslag her ?

  • Hvad med et fractal define design r4, har det selv og elsker det ;) du har også mulighed for at sætte en 240mm i fronten af den, hvis du lige får lyst til det, samtidig med at det er stilrent og flot.


    Big tower: http://www.komplett.dk/k/ki.aspx?sku=773434


    Miditower: http://www.komplett.dk/k/ki.aspx?sku=757466

    AMD Ryzen 5 5600X / MSI MPG-X570 Gaming Pro Carbon WIFI / Asus GTX 780 DirectCU II / ARCTIC Liquid Freezer II 240 / Sandisk Extreme Pro 480GB / Seagate 500GB 7200RPM / Phanteks Enthoo Luxe / EVGA Supernova G2 850W / SupremeFX / G.Skill RipjawsV DDR4-3200 C14 - 16GB

  • Tænker du evt. jeg skulle tage f.eks. 750W fx.? (Kan man få for meget i forhold til hvad systemet kan klare tænker jeg ?) :)


    En computer-PSU tager kun så meget strøm den har brug for... de antal watt der står på er hvor meget strøm PSUen kan trække igennem sig over en kort periode. Hvis det er en ordentlig PSU, kan den trække effekten konstant.


    Som hovedregel går jeg efter minimum 600 watt til en moderne maskine, så har man plads til leg (OC) og fremtidige udvidelser. 600w er nok til single-gpu systemer.
    Jeg vil dog ikke gå under 600 watt som Sakkura byder, da jeg har oplevet problemer med mindre på nyere systemer der er lavet til gaming, også med PSUere der ellers er af god kvali. Det skader ikke at gå en tand højere op, og evt. skaffe en modulær forsyning (de er guld at bygge med :D)


    RAM: 16 gigs er i overkanten pt, også for en programmør. 8 GB er længe nok. Hvis dine programmer virkelig bruger 16 GB er du doven... lær at optimere din kode og rydde op i dine datatyper. 16 GB er pt. kun aktuelt hvis du har gang i store photoshop projekter, 3D animation eller filmredigering... At sætte lidt hardwarerestriktioner er en god måde at holde sig selv lidt i ørerne med :)


    Resten ser ellers godt ud...


    Tastatur: Dem jeg bedst kan lide at programmere med er Logitech G15 og IBM type M. G15 tilbyder også gode funktioner der kan bruges til dine spil. Type M er det klassiske klikklik tastatur man kender fra IBMs PS/2 maskiner, det larmer en smule, men er hammergodt at skrive på og er ikke til at slå ihjel. Hold dig fra chicklet og flade/laptopknap tastaturer, jeg får i al fald krampe i fingrene af dem efter for mange specialtegn. :)


    Mus: puuuhhh der er mange gode... med logitech er man i al fald godt sikret, de har alle dage lavet solide mus...


    Headset: kommer an på hvad dine ønsker er... et godt valg fra min side var mine creative fatal1ty USB bøffer. De har holdt længe og kan sættes til konsoller som mic også. Modellen kan også fås med jackstik.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

  • Tak for input Jesper og specielt Foxx


    Hmm kan godt se der er lidt blandede meninger omkring PSU, så tror jeg vil gå efter en 650 - 750 modulær ! Så er jeg ligesom dækket ind hvis jeg får lyst til at sætte noget OC på el. lign. og slipper for irriterende momenter som at have for lidt W og skulle købe ny.. Ville være træls.


    Ang. RAM er det fordi jeg ofte laver programmer, ikke nødvendigvis mine egne, der VIRKELIG kræver indenfor optimering af performance (ironisk nok), men også ofte har ufatteligt mange programmer åbne og så koster det kun 300 kr. ekstra :) så tror jeg holder mig til 16.


    VILDT fedt input omkring tastatur til programmering Foxx dem vil jeg helt klart tage ud og prøve snarest muligt!


    Har også selv en trådløs Logitech mus til min bærbare som har fungeret like a charm i over 2 år så tror jeg vil fortsætte med deres produkter.


    Har haft dårlige oplevelser med creative in-ears, men kan da være det er på tide at gå tilbage og give dem en chance mere :)


    Mht. Chassis tror jeg jeg vil gå efter det Corsair graphite midi-tower i beskrivelsen da jeg kan få det en smule billigere og jeg synes det ser lækkert ud :), men har helt klart også overvejet fractal Jesper, det ser virkelig classy ud.


    Tak for Inputs til jer alle igen det er virkelig værdsat :)!

  • Som hovedregel går jeg efter minimum 600 watt til en moderne maskine, så har man plads til leg (OC) og fremtidige udvidelser. 600w er nok til single-gpu systemer.
    Jeg vil dog ikke gå under 600 watt som Sakkura byder, da jeg har oplevet problemer med mindre på nyere systemer der er lavet til gaming, også med PSUere der ellers er af god kvali. Det skader ikke at gå en tand højere op, og evt. skaffe en modulær forsyning (de er guld at bygge med :D)


    De 550W strømforsyninger jeg foreslog er kraftigere end den Corsair 600W strømforsyning. De har flere ampere på 12V rail, som er det der tæller i praksis. Det er derfor man ikke skal stirre sig for blind på antallet af watt.


    Hmm kan godt se der er lidt blandede meninger omkring PSU, så tror jeg vil gå efter en 650 - 750 modulær ! Så er jeg ligesom dækket ind hvis jeg får lyst til at sætte noget OC på el. lign. og slipper for irriterende momenter som at have for lidt W og skulle købe ny.. Ville være træls.


    550W er rigeligt til overclocking og et kraftigere grafikkort. 650-750W er kun nødvendigt til SLI/Crossfire.