Hej Tweak.dk
Så er jeg på den igen.
Jeg er i øjeblikket ved at hjælpe min nabo, med at få internetforbindelse i deres skurvogn. Problemet er, at skurvognen står 60-70m fra router, og et trådløst signal på ingen måde er kraftigt nok, til at nå ud til skurvognen, da det skal passere 4 betonmure. Det smarteste ville være at trække et solidt RJ45 kabel hele vejen fra router, og ud til skurvogn, det ved jeg godt. Men problemet er, at min nabo, ikke vil have trukket et RJ45 kabel, mellem stuehus, og udehus. Så der må signalet altså overføres vha. wifi antenner.
Jeg har lavet denne skitse, for at give et visuelt overblik over situationen:
[Blocked Image: https://dl.dropbox.com/u/56823168/internet.png]
Den stiplede linje, er wifi-signalet, og den fuldt optrukkede, er RJ45 kabel.
Min idé er at få sendt wifi-signalet fra stuehus til udehus med wifi-antenner (som naboen allerede har!) og så få lavet det sådan at det trådløse signal der kommer ud til udehuset, laves om til en kablet forbindelse, som så kan løbe de 30m gennem kabel, ud til skurvognen, for kun at skulle døje med trådløse forbindelser fra stuehus, til udehus. Og altså ikke hele vejen fra stuehus til skurvogn.
Men er det måden man ville gøre det på? - er det optimalt.
Hvis dette lyder som en god ide, altså at lave det trådløse signal, om til en kabelforbindelse, for derefter at trække et kabel ud til skurvognen. Så skal der jo opsættes en enhed af en art, til at lave det trådløse signal om til et kablet signal. Men hvilken enhed er bedst at bruge til det? Den skal jo være i stand til at modtage det trådløse signal fra routeren i stuehuset, og få den lavet om til en kablet forbindelse. Er jeg ude i et Access point, extender, repeater eller hvad?
Ovenstående er min idé til en løsning, har i en bedre idé til en løsning må i hellere end gerne bringe den på banen!
det eneste krav er som sagt, at der ikke skal være kabelforbindelse mellem stuehus og udehus.
På forhånd tak, for at i gider bruge tid på at hjælpe
Mvh. JohannesTN