Fladskærm + Parabol

  • Min morfar skal gerne have et fladskærms TV, men han bor på langeland, hvor deres eneste mulighed rigtig er expert, som kan levere og installere for ham. Jeg har set på de tver de har, og synes virkelig ikke man får en skid for prisen. Jeg har fundet nogen bedre, som også er betydeligt billigere.
    Men hvis vi køber fra nettet, skal vi selv sætte det til, og det kan min morfar i al fald ikke. Han har kun DR1 og TV2 og så en boks med tyske kanaler via parabol. Så kommer spørgsmålet, er det til at sætte op selv ?
    Jeg har ikke prøvet det før, men det lyder da ikke så svært igen. og evt. en som kan guide mig til det, hvis det er en sværere proces ?


    http://www.expert.dk/da/TvVide…plasma/5025232605170.aspx
    Dette TV hvis det har noget at sige. Det koster kun 6000 hos proshop

  • Det er nu ikke så nemt endda, hvis det skal blive godt (udnytte det bedre billede på fladskærmen), og TV2 ikke skal blive sort. Et CRT fjernsyn havde han vel før. Det har kun scart. Er den box for tysk parabol tilsluttet via scart ? Har boxen hdmi ? Scart kan ikke give bedre billede end 768x576 pixels. Danmark tager han vel ned via antenne. Har du tænkt på, at TV2 inden længe kræver en DVB-T2 tuner ? Du kan også spørge på recorder.dk hvor der er rigtig mange TV-eksperter.
    Om dvb-t2 og TV2-HD: [size=small]* Nyhed: Boxer lancerer pr. 1. April 2012 HD kanaler i Danmark, og vil i den anledning også lancere TV2 HD, for at kunne se TV2 HD kanalen samt flere senere offentliggjorte HD kanaler, vil det være nødvendigt at have en tuner med DVB-T2 og med CI+ godkendt kortlæser. Dette kan være indbygget i TV'et eller som en ekstern tuner boks.[/size]

  • Al den slags kender jeg slet ikke til, da jeg aldrig har rodet med sådan noget, og selv bruger et ret gammelt TV. Men det han har nu, er gammelt ligesom mit. En kæmpe sony kasse, som jeg tror bruger scart. HDMI var vist ikke opfundet dengang.
    Ved bare, at han kun har DR1 & TV2 og tyske kanaler fra parabol. Han har ikke de store krav til alt det der hightech noget som wifi og HD kanaler. Han vil bare have et nyt større TV, som han kan beholde sine nuværende kanaler på

  • Giv nu ikke op ! Det fjernsyn, du har fundet, har faktisk DVB-T2. Det har også en scart (og hdmi). På den lidt længere bane ville jeg nok udskifte den boks til en med hdmi, men de plejer ikke at være dyre. Plasmaskærme bruger meget strøm, denne er specificeret til 125 watt. Det kan let blive til 2 kr. om dagen med 2,2 kr/kWh, og det er da lidt meget for en pensionist. Jeg ved intet om paraboler og deres modtagere, og er også mere til LCD TV med LED backlight. Men smag og behag.