Harddisk problemer

  • Hej.


    Håber der er nogle der kan hjælpe mig med mit lille problem her.
    Jeg har fået nyt bundkort, processor og harddiske. Jeg har investeret i SSD harddiske og det virker rigtig godt.


    Nu er mit problem de data jeg har liggende på den tidligere SATA harddisk. Jeg var så naiv og tro at når jeg havde installeret windows7 på de nye SSD harddiske, kunne jeg bagefter "bare" slutte den gamle harddisk til og så kopiere de data jeg skulle bruge eller bare have den kørende i baggrunden som en anden harddisk, men nej.


    Når jeg slutter den gamle harddisk til går det slet ikke an at starte computeren op, det er som om den gamle harddisk går ind og blokerer for alt hvad der tidligere er installeret på de nye SSD harddiske. Derfor er mit spørgsmål nu, hvordan får jeg adgang til alt det data jeg har liggende på den gamle harddisk så jeg igen kan komme til at se mine billeder, høre min musik osv osv.


    Mange hilsner
    Steffen.

  • Vil næsten vædde på at du skal lige en tur ind i bios, når du har sluttet din gamle disk til, og ændre din boot prioritering, så din SSD står først og din gamle disk til allersidst. Så burde du kunne hive de data ud fra den gamle evt. med total commander


    http://www.ghisler.com/download.htm


    så kan du bare flytte de data fra den ene disk til den anden.


    Mvh
    Sam

    AMD 2600X Ryzen, MSI X470 gaming plus, 16GB G.Skill 24ooMhz DDR4 ram, Noctua NH-U12S, Sapphire RX Vega 56 Pulse ,Crucial MX100 512GB SSD(OS), Crucial MX500 2TB SSD,2 WD 1.5TB Black Caviar, 4TB WD Red HD, Thermaltake thoughpower DPS G 1050 wattPSU,Lian-LI PC-011 Dynamic white, Iiyama 27" IPS skærm. Logitech Z213 højtalersæt, Win 10 pro 64 bit.

  • Hej Sam.
    Tak for dit svar. Det prøvede jeg også i går aftes, men jeg var måske en anelse træt for jeg kunne bare ikke få det til at virke.
    Jeg ved ikke om det har noget at gøre med at jeg har sat de to nye SSD harddiske op i RAID0 for jeg syntes ikke jeg kunne finde det Raidsystem som jeg havde oprettet når jeg sluttede den gamle disk til.


    Kan det evt. være en løsning at investere i en SATA til USB device og så på den måde først tilslutte harddisken når system var bootet op på de nye harddiske?