Problemer med internet efter skift til fibernet

  • Hej derude
    Jeg er for nylig flyttet i hus. Det betød at jeg er skiftet fra bredbånd over til en fibernet 10/10 forbindelse fra Dansk Bredbånd.


    Jeg står nu med det problem at min internet ikke helt fungere korrekt. Når jeg spiller spil så som warcraft III over nettet mister jeg kort forbindelse. Det betyder at jeg bliver d/c fra serveren og derfor ryger ud af det game jeg nu engang er igang med. Det drejer sig om meget få sekunder jeg mister forbindelsen og dette kan derfor ikke mærkes hvis man søger rundt på internettet spiller cs eller lign. Men det er nok til når jeg spiller online i Warcraft at jeg helt mister forbindelsen til serveren.


    Alle computere er wired. Forbindelsen er forbundet således at der stå en router i stueetagen og en i kælderen. Den i stuen står lige ved siden af modemet. Imellem routeren der står i stuen og kælderen er der et 20m kabel som der sørger for der er fobindelse i kælderen. Derefter er der et 15m kabel fra routeren i kælderen ud til hver af de to computere vi har stående i kælderen.


    Routeren i kælderen er en belkin router N1 Wireless model no. F5D8231-4


    Routeren i stuen er en philips model no: SNB5600/00


    Jeg har ringet til DB. De siger der ingen problemer er med forbindelsen.


    Er der nogen der har nogen idéer til hvad problemet kan være?


    Håber i kan hjælpe :)


    Mvh GLHF

  • På trods af at det har virket før, så start med at forbinde din computer direkte til internet forbindelsen.


    Hvis man fejlsøger på netværk, så er man ofte nødt til at simplificere opsætningen for at kunne lokalisere fejlen, det er aldrig til at vide om din primære router ikke kan lide DB forbindelsen eller om et af kablerne ikke har det så godt efter flytningen.


    Hvis du stadigvæk får problemer med ustabilitet, så prøv at se om du ikke kan udpensle fejlen mere end bare at du mister forbindelse i et spil, evt. prøv at pinge en hjemmeside såsom google.com(ping google.com -t i en konsol), i det øjeblik du mister forbindelse kan det tænkes at der samtidig ses et udfald i svar på de pings du sender af sted.


    Hvis du kan udpensle problemet, så har du også noget mere konkret at give til DB supporten, hvor du ellers risikerer at en "dum" 1st line supporter afviser det som en fejl 40.

    Husk at tænke dig om inden du poster, underbyg gerne svar med argumenter baseret på fakta og husk kilder.

  • Nu ved jeg ikke hvordan du har opsat dine routere (det er generelt skidt at have 2 routere på samme netværk), men hvis du har 2 routere der begge tildeler ip adresser, så vil du sandsynligvis få problemer.


    Enten skal router nr. 2s WAN port være forbundet til en LAN port på router #1 (ikke optimal løsning, men nemmere at opsætte).


    Eller alternativt skal du deaktivere router nr. 2s DHCP server og forbinde en af router #2s LAN porte med en LAN port på router #1.


    Naturligvis skal selve internet forbindelsen fra DB være forbundet til router #1s WAN port.

    Husk at tænke dig om inden du poster, underbyg gerne svar med argumenter baseret på fakta og husk kilder.