Opgradering af PC eller evt. nyt køb!

  • Hejsa


    I sommers købte jeg en pc fra Elgiganten, og jeg har egentlig været rimelig godt tilfreds med den set fra et overordnet synspunkt, bortset fra grafikkortet. Naiv som jeg er, så læste jeg i tilbudsavisen (fra Elgiganten) at det skulle være en sublim computer at spille spil på, men da jeg fik sat maskinen op og havde installeret WoW (det spil jeg primært spiller), så synes jeg egentlig, at grafikken fejlede ret grumt. Kortet er et nVidia Geforce GT120 og skulle have 1gb dedikeret ram (hvad betyder det helt præcist, når ca. halvdelen af et grafikkort er dedikeret?) Umiddelbart, så tror jeg, at det er grafikkortet, der gør, at mine spil ikke kører ret godt i højere opløsninger og med diverse settings sat på højere end low.


    Derfor har jeg kigget på nogle forskellige grafikkort. Det som jeg er mest begejstret for er et ATI-grafikkort, HIS Radeon 5850 (som Tweak.dk gav 98% i en test) - det virker som et godt kort, hvor man får noget til en billig pris. Men er der evt. nogle, der ved eller har erfaring med ATI-grafikkort og WoW? Virker de bedre end nVidia-kort eller er effekten nogenlunde den samme? Jeg har også endnu et spørgsmål omkring grafikkort, og det er mere omkring CrossFire (eller SLI som det hedder, når man har med nVidia kort at gøre, kan jeg forstå?) setup. Hvor meget ekstra giver det til en computers ydelse i spil, hvis man kører med det, og kan det køres på kun én enkelt skærm?


    Det skal også lige siges, at jeg åbenbart kører med et Windows Vista 32-bit system, og min computer har faktisk 4gb ram, og jeg har læst et sted, at 32-bit systemer ikke kan yde mere end for noget der ligner højest 3gb ram. Så tænker jeg, om dette også har noget at gøre med den ringe ydelse i mine spil?


    Lige for at give jer et ekstra indblik i min pc's specs, så er de her:


    Windows Vista Home Premium 32-bit
    AMD Phenom 9650 processor
    4GB DDR2 RAM
    1TB SATA Harddisk