Vandkøling af komplet computer

Skrevet den 23. Feb 2004. Artiklen er vist 19834 gange.


Del med dine venner

     


Først lige en beskrivelse af mit system.

- AMD Barton XP 2500+
- MSI KT3 Ultra ARU
- 2 x 512 mb ram
- Aopen GF4 Ti4200 128 mb ram
- 2 x Maxtor 80 GB fluid på onboard raid controller
- Kabinet er Noise control Big ATX black/silver
- PSU er JNC 400W ATX
- Eheim 1048 og der er lavet Eheim mod
- 60 x 60 cm dobbeltradiator

Et stk. hjemmefusket chipsetkøler til AMD north bridge. Da jeg ikke har adgang til de store maskiner, måtte jeg finde på noget mere simpelt.



Den er lavet af 2 stykker 2mm kobber og 2 stykker 12 mm kobberrør. Bunden er skåret ud som et kryds og kanterne bukket op, så de danner et kølehovede. Derefter er den loddet.



Næsten samme patent på dette kølehovede til et GF4 Ti4200. Det er lavet af 3 stykker kobber + 2 stykker kobberrør. En bund, en side og en top. Ret simpelt, men det virker fint. Jeg vil tro, at dette kølehovede har kostet 25 kr.



Da studsene sidder temmelig tæt på hinanden, måtte der et par 90 grader bøjninger på, for at slanger og spændebånd kan være der.



Et J2O AMD CPU kølehovede. Der er lidt fugt i det nu, for det er lige blevet testet med vand her. Et rigtig flot kølehovede. Top kvalitet.



Harddiskkøler til 2 harddiske. Jeg fandt ud af at mine harddiske ikke bliver så varme, som jeg gik og troede, men fra 45 til 38 grader er da også ok.





Her kommer en lille opfindelse min bror og jeg lavede engang. Forestil dig, at 5 kølehoveder sidder i serie med hinanden. De sidste kølehoveder i den serie, vil nok få noget varmere vand, end de første får. For ikke at skulle lave 2 strenge med deraf følgende indkøb af ekstra pumpe og radiator, valgte jeg at lave dette patent. Jeg kalder det en serie-parallel-serie deler.



Her er den udvidet lidt. Der er kommet 2 såkaldte inline følere på her. Det er 2 følere fra en Digital doc5+ jeg har sat i et T-stykke, som jeg forinden havde loddet en kobberskive i. Der er boret et lille hul til føleren i skiven og så er hullet fyldt op med 2 komponent Araldit lim. På denne måde kan jeg se temps på vand fra radiator og vand fra computeren.



Her er serie-parallel-serie deleren monteret på et stykke akrylplade og klar til at bygge i computeren.



En anden smart ting jeg godt kunne bruge, var en styring til pumpen. En med forsinket sluk af pumpen ville være fin, så jeg ”opfandt” lige en dims der kunne det. Her ses en fuglerede af den.



Sådan ser den ud på et print. Den bliver indbygget i en elektriker forgreningsdåse også kaldet membrandåse og der kommer en sikring foran transformatoren.

Den sorte IC er en såkaldt optokobler. Der sidder en lysdiode og en lysfølsom transistor inde i den, så de 5 volt lysdioden får fra USB porten på computeren, har ikke forbindelse til relæet og strømforsyningen til relæet. 10 minutter efter sluk af computeren slukkes pumpen. Tanken er, at der ikke opstår restvarme fra CPU med denne styring af pumpen.



Her ses USB pumpestyring og pumpen monteret bag computeren. Læg mærke til, at pumpen er gummiophængt. Der er muligt at sætte printer og skærm til i stikket også. Det sparer penge på standby strøm.



Her er min vandkølede PSU i en lidt anden version. Den er nok stadig ikke helt lovlig, men højspænding og lavspændingssiden på kølepladerne, har ikke elektrisk forbindelse med hinanden. Jeg fraråder at du prøver på at lave et tilsvarende mod. Jeg fraråder stærkt, at du bruger en sådan omlavet PSU, uden jordforbindelse til din computer og HPFI relæ i el-tavlen.



Der er kommet lidt flexstrømpe på her og nogle af ledningerne er ændret lidt, så det passer til min computer.



Her ses en Digital doc5+, som kan måle temperaturer 8 steder og starte 8 blæsere ved overskridelse af en indstillet temperatur. Den har blåt LCD display og er faktisk ret flot.



Bagsiden af Digital doc5+. Stik til 8 blæsere og til højre indgang for 8 følere. Der er desuden mulighed for at føre Firewire og USB frem til fronten.



Forbindelse fra radiator til Eheim pumpe.



Serie-parallel-serie deleren er her monteret i kabinettet. Det ser lidt vildt ud.

Læg mærke til den sorte blæser til venstre. Det er en 120 mm Papst, som venligst er doneret af Grillrotten. Tak for det ven. Planen med blæseren er, at den skal starte op, når temp i kabi overstiger 45 grader. Det regner jeg dog ikke med sker, for temp har hidtil maks været på 35 grader, målt i toppen af kabinettet. Det bliver sikkert lidt varmere til sommer.



En lille fuskekonstruktion jeg hurtigt lavede. Det er en varibel spændinsgregulator til at styre hastigheden på Papst blæseren. Den er monteret mellem Digital doc5+ og blæseren. Den består af en LM7805, 2 små kondensatorer, 1 modstand og et trimmepotentiometer.



Her er sat skruer i bundkortet til montering af CPU og chipset kølehoveder Her er der kommet slanger på.



Det ser slet ikke så tosset ud.



CPU og NB kølere.



Mit påfyldnings/udluftningspatent, som virkede rigtig godt. Der skal dog lige åbnes for udluftningsventilen i den anden ende af radiatoren, når man fylder vand på. Derefter kan man lufte ud, ved at starte og slukke pumpen med udluftningshanen åben. Der sker ikke noget ved, at pumpen kører. Der skal være vand op til trakten. Der vil så stige masser af bobler op i slangen.



Sådan en radiator er jo temmelig tung, så jeg har lavet en ramme med hjul under. Det ser da ikke helt tosset ud.



Her er computeren kommet på plads. Jeg har endnu ikke pillet udluftnings grejet af,

for der er en anelse luft i endnu. Det skyldes at det friske vand indeholder meget ilt.

Jeg ved godt, at det ser mindre godt ud med beige drev osv. til en sort front, men det må vente med at lave det om. Digital doc5+ med sit blå display viser CPU temp her. En sort diskettestation er på indkøbslisten.



For at vise hvordan det hele er skruet sammen, har jeg lavet denne simple tegning.



Målinger på luftkølet system.
CPU temp idle 58 grader med in a box køler.
Passiv Zalman NB køler 54 grader på kølefinnerne.
Harddisk temps 45 grader.
Print på bagsiden af GPU 58 grader.

Temps på mit system efter skift til vandkøling.
Computeren har været tændt i mindst 7 timer da disse målinger blev aflæst.

CPU idle 39 grader. Load 42 grader.
Temperatur på bagsiden af GPU 45 grader.
Hardisk temps 38 grader.
Temperatur målt i toppen af kabinettet 35 grader.
Temperatur på vand fra radiator 29,7 grader.
Vand fra computer til radiator 30,9 grader.

Mine konklusioner på ovennævnte. Meget lavere temperaturer generelt.

Overraskende lav temperatur på vandet i radiatoren, som selv efter mange timer, ikke engang bliver lunken.

Radiatoren er overkill til mit system og en langt mindre, kan sagtens gøre det.

Overraskende lav temperatur forskel på vandet fra og til radiator.

Min serie-parallel-serie deler, virker langt bedre end forventet. Den lave temperaturforskel på ind og ud vandet, indikerer, at det går stærkt med, at vandet kommer igennem systemet.

Lavere temperatur i kabinettet end forventet. Maks. 35 grader målt i toppen af kabinettet.

Temperaturer på harddiske, fra 45 til 38 grader, er ikke meget, men forskellen ville have været større med harddiske, som bliver varmere, er jeg overbevist om. Temperaturer er mål midt på toppen af harddiskene.

De er selvfølgelig lavere i siderne, hvor der er kontakt med køleren.

Lidt skuffende at vibrationer trods gummiophæng, kan forplante sig fra harddiske til kabinet. Gummiophænget er for dyrt i forhold til, hvad det er værd.

Det var overraskende let at lufte radiatoren ud.

Vandet er efter kun 2 dage, allerede ved at antage en let rødlig farve, men dette var forventet.

Der er stadig en anelse støj. En lav brummende lyd fra vibrationer lavet af de 2 harddiske høres og en meget svag brummen fra Eheim pumpen. Ingen susen fra blæsere og øredøvende støj fra computeren mere. Når man forlader værelset, kan man ikke høre om computeren er tændt. Det kunne man nemt, før jeg lavede computeren om.

Næste projekt er at male alle drev og digital doc5+ sorte og så skal der hygges lidt med at lave et blåt lcd display til printer eller USB porten.


Indholdsfortegnelse:

Indhold

0 Kommentarer
Skriv kommentar til artikler Kommentarer til artikler fra Facebook

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

High end X99 build log part 2: Vandkøling - Sådan kommer man i gang

Inden der bukkes rør tager jeg en gennemgang af nogen af de grunlæggende ting omkring vandkøling af din PC.
Læs Mere

Anden adventskonkurrence: Vind med Tweak.dk og Fractal Design

Anden advent i december nærmer sig, og derfor er Tweak.dk nu klar med vores anden adventskonkurrence i samarbe
Læs Mere

Microsoft fremviser Halo Definitive Edition samt Halo 2 trailer

Microsoft udnyttede årets Game Awards show til at fremvise de kommende Halo spil, der bød på Halo Definitive E
Læs Mere

MSI sagsøges for misbrug af ophavsretten

MSI som er en af de store hardware producenter er blevet sagsøgt. Lindze A'la Mode og fotografen Allison Rose
Læs Mere

HyperX Cloud Stinger Giveaway

Tweak.dk elsker at give ting bort, og foruden vores advents giveaway, laver vi i samarbejde med HyperX en give
Læs Mere

Silverstone udvider deres Primera serie

Silverstone har udvidet deres Primera kabinet serie med 2 nye farver, Mat sort og titanium. Primera betyder
Læs Mere

Bør du opgradere til den ny iPhone 7 eller iPhone 7 plus?

Tiden er kommet til at vælge ny smartphone, og valget kan meget nemt stå mellem iPhone 7 eller iPhone 7 plus.
Læs Mere

ARTIKEL: Øvelse gør mester, men udstyret spiller også en rolle

Du kan øve dig nok så meget, når det kommer til gaming-skills, men områder som udstyret du sidder med, stol, s
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.