Sådan undgår du statisk elektricitet

Skrevet den 26. Oct 2014. Artiklen er vist 4423 gange.


Del med dine venner

     


Hvis du sidder derude og har brugt flere tusinde kroner på ny elektronik til computeren, så skulle det nødigt gå så galt, at det hele går i stykker på grund af noget, der hverken kan ses eller holdes mellem hænderne. Vi taler selvfølgelig om statisk elektricitet, og det er en af de største fjender, når man roder med blotlagte printplader og andet elektronik, der findes, når man eksempelvis bygger computer.

 

Intro

 

Tip 1: Vær jordforbundet

 

Det allerbedste, du kan gøre for at undgå statisk elektricitet, er at være konstant jordforbundet. Dette bliver du, hvis du køber et antistatisk armbånd.

 

Armbaand

Foto: www.computersalg.dk

 

Dette kan du bære på enten håndleddet eller anklen, og for at det virker, skal det være jordforbundet. Det kan du gøre ved at fastgøre krokodillenæbbet til en radiator. Du kan også fastgøre det til et metalstykke på computerens strømforsyning. For at sidstnævnte virker, skal strømforsyningen være tilsluttet stikkontakten, men strømforsyningen skal være slukket.

Du kan også købe en antistatisk bordmåtte, hvor du kan pakke dit hardware ud og installere det på. Her gælder samme regler som de, der gjaldt ved armbåndet. Altså skal det fastgøres til en jordforbundet kilde for at fungere.

 

Tip 2: Undgå gulvtæpper

 

Noget af det bedste til at opbygge statisk elektricitet er gulvtæpper. Når man, især i vintermånederne, hvor der er lav luftfugtighed, slæber fødderne hen over gulvtæppet, ræser elektronerne op gennem foden og kroppen, hvorefter de er klar til at gå til angreb på dit hardware. Det bedste, du kan gøre, er derfor at arbejde med hardware i et rum, hvor der er trægulv.

 

Tip 3: Brug antistatiske poser - og brug dem korrekt!

 

Antistatiske poser er Guds gave til hardwarefolket, men alt for mange bruger dem forkert.

 

Antistatisk pose

 

En antistatisk pose fungerer på den måde, at der på ydersiden af posen løber strømførende baner, som holder på den potentielle statiske elektricitet, så den ikke løber ind i posen, hvor man lægger sit elektronik. Altså fungerer den som et slags Faraday-bur i miniformat.

 

Forkert brug af pose

Foto: Kristian Gerken

 

Derfor er det også forkert at lægge sit grafikkort, bundkort eller lignende oven på den antistatiske pose, når der f.eks. skal tages billeder. Her er det langt bedre at finde et ikke-strømførende materiale at lægge grafikkortet på, som f.eks. kan være et stykke bølgepap.

 

Tip 4: Undgå plastik

 

Hvis der er noget, statisk elektricitet er glad for, så er det plastik. Og der er tale om plastik i snart sagt alle afskygninger. Derfor er det også en god idé at holde hardware væk fra bobleplast, indkøbsposer og andre former for plastik. Hvis du skal transportere hardware, og har du smidt den originale indpakning væk, så kan du pakke dit hardware ind i toiletpapir, inden du lægger det i en plastikpose. Det er langt fra den bedste løsning, men det mindsker risikoen for ESD (ElectroStatic Discharge, red.) gevaldigt.



0 kommentarer
Skriv kommentar til artiklen Kommentarer til artikler fra Facebook

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Stor opdatering på vej til The Division

I næste uge kan The Division se frem til en stor opdatering. Med dette kan spillet også se frem til at gøre br
Læs Mere

Super Mario Run kræver Internetforbindelse for at virke

Det nye Super Mario Run, er klar til at træde ind på scenen, men der bliver stillet krav, hvis man skal nyde d
Læs Mere

Gratis DLC til Battlefield 1 lanceres 13 december

EA rasler med DLC kanonen, og fra 13 december, kan premium members få fingerne i den nye DLC, som både indehol
Læs Mere

Ny karakter til Dota 2

Når Major Boston slutter den 10. december i Dota 2, vil der kort tid efter komme en ny opdatering. Med den vil
Læs Mere

AMD introducerer Radeon Software Crimson ReLive Edition Drivers

Radeon Software Crimson ReLive Edition er AMD's avanceret grafik software, der muliggør højtydende gaming og e
Læs Mere

Blizzard vil begynde at skrive bøger

Stort set alle spillene hos Blizzard har en historie bag sig. Om det er Overwatch, World of Warcraft eller nog
Læs Mere

Hvad kræver Windows 10 VR

Microsoft er gået med ind i virtual reality kampen, med den serie af headsets. Prisen starter ved $299 (2078.-
Læs Mere

Artikel: Få tjek på din elektronik med en ny computer

Om det er privat eller i arbejds regi, så er computeren en fast del af vores færden, og interaktionen med en c
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.