Skrevet den 4. Jun 2014. Artiklen er vist 1521 gange.
Del med dine venner
Tweak.dk kigger igen i denne uge på de film, der får premiere i denne uge. Vi har i denne uge hele 7 film, der har premiere i denne uge. Onsdag har "Edge of Tomorrow" og "Våbensmuglingen" premiere, og torsdag kommer turen til "A Million Ways to Die in the West", "Locke", "The Double", "Miraklet" og "The East". Læs endelig med, hvis du er blevet nysgerrig.
Edge of Tomorrow
I ”Edge of Tomorrow” skal Tom Cruise igen ud at kæmpe mod rumvæsner. Europa er nemlig blevet angrebet af dræberaliens, og Tom Cruise skal i rollen som den faktisk uegnede soldat William Cage kæmpe i forreste række.
Han mister imidlertid hurtigt livet, men han genoplives igen, og skal igen tage kampen op med de onde rumvæsner. Dog er han ikke alene, og han har bl.a. Rita Vrataski, spillet af Emily Blunt, ved sin side.
”Edge of Tomorrow” har premiere onsdag 4/6 2014, og du kan se traileren til filmen herunder.
Våbensmuglingen
”Våbensmuglingen” bygger over tilfangetagelsen af danskeren Niels Holck, der fra et fly sammen med englænderen Peter Bleach kastede våben ned over Indien. Niels Holck undslipper de indiske myndigheder, mens Peter Bleach anholdes i Calcutta.
Niels Holck kan dog ikke holde sig under radaren for evigt, og fra hans skjulested i Danmark trækkes han nu frem i søgelyset, og de indiske myndigheder vil have ham udleveret til retsforfølgelse i Indien. Dog er det svært at finde hoved og hale i de mange informationer og oplysninger i sagen.
Filmen om Niels Holck og Peter Bleach, ”Våbensmuglingen”, har premiere 4. juni 2014, og traileren til filmen kan ses via Vimeo linket herunder.
”A Million Ways to Die in the West” handler om fårehyrden Alfred, spillet af Seth MacFarlane, der mister sin kæreste. Alt held synes nu ude, men de kun indtil, han møder pigen Anna, spillet af Charlize Theron.
Der er dog en forhindring, og det viser sig at være en ikke helt uoverstigelig én af slagsen. Anna er nemlig gift med den pistolsvingende ”tough guy” Clinch Leatherwood, spillet af Liam Neeson. Alfred skal derfor nu finde ud af, om han er mand nok til at se Clinch Leatherwood i øjnene for at få det, han vil have, nemlig Anna.
”A Million Ways to Die in the West” har premiere i de danske biografer torsdag 5. juni. Du kan se traileren herunder.
Locke
Videre til ”Locke”, som er en ganske unormal film. Med unormal menes ”unormal” i ordets allermest bogstavelige forstand. Tom Hardy, der spiller Ivan Locke”, er nemlig den eneste person, man ser i filmen. De andre personer på rollelisten er blot til stede med deres stemmer.
Ivan Locke er en bygningsarbejder, for hvem alt er ved at ramle og falde sammen. Hans engangsknald har ført et barn med sig. Han er i unåde på arbejdet, og hans kone er edderrasende. Derfor vælger Ivan at sætte sig ud i bilen og føre det valg ud i livet, han har truffet.
”Locke” har premiere torsdag 5. juni, og du kan se traileren herunder.
The Double
”The Double” handler om Simon James (Jesse Eisenberg), der dag ud og dag ind checker ind på sit kønsløse og anonyme kontorjob. Han gør ikke noget væsen af sig, og af samme årsag lægges der ikke mærke til ham. Hverken af hans chef, kolleger eller den smukke Hannah (Mia Wasikowska), som han ikke tør invitere ud.
Helt galt går det, da den smarte James Simon (Jesse Eisenberg) ansættes i firmaet. James ligner Simon på en prik, og det udnytter han at snuppe Hannah for øjnene af Simon.
Filmen har premiere 5. juni, og du kan se traileren herunder.
Miraklet
”Miraklet” er en dansk film med Ulrich Thomsen og Sonja Richter i hovedrollerne som henholdsvis Jakob og Johanna. Johanna sidder i kørestol og ser med længsel tilbage på den tid, hun var byens bedste danser og på den tid, hvor hun var fri og ikke var ulykkeligt gift med Erik, som er landsbyens præst.
Det hele kommer dog til at se lysere ud, da hendes gamle dansepartner, Jakob, vender tilbage til byen. Her finder hun ud af, at hun stadig har masser af følelser for ham.
Hvis du vil se mere til ”Miraklet”, som har premiere 5. juni, kan du se traileren herunder.
The East
Sidste film i denne uge er ”The East”, som har bl.a. Alexander Skarsgård og Ellen Page i hovedrollerne. Filmen handler om gruppen ”The East”, som er en slags anarkist-Robin Hood-gruppering, der straffer de firmaer, der ikke altid handler helt efter reglerne.
Sarah Moss, spillet af Brit Marling, indsættes i gruppen af et privat efterretningsfirma. Planen går dog lidt i vasken, da hun efter en rum tid begynder at forstå, hvorfor ”The East” har valgt at gøre det, de gør.
Er du blevet nysgerrig, kan du se ”The East” i biografen fra d. 5. juni. Du kan også se traileren herunder.