[Mekaniske Kontakter] - Hvilken kontakt skal du vælge

Skrevet den 4. Aug 2017. Artiklen er vist 3823 gange.


Del med dine venner

     


Som om at tastatur junglen i sig selv ikke er svær nok at finde rundt i, kan det være lige så forvirrende at finde ud af hvilken mekanisk kontakt man skal vælge. Der er et hav af forskellige producenter, og såkaldte farver at vælge iblandt, når nyt mekanisk tastatur skal findes. I denne lille artikel, vil jeg prøve at forklare forskellene blandt de mange forskellige mekaniske kontakter der er på markedet – eller i hvert fald de mest gængse fra de store producenter.

 

Med i vores artikel har vi naturligvis den tyske producent Cherry, som har et utal af forskellige mekaniske kontakter – vi kigger på de mest kendte af slagsen. Den kinesiske producent Kailh, skal også kigges efter, da især mange budget tastaturer benytter disse kontakter. Razer har også deres egne kontakter, og det samme gør sig gældende for Logitech. Vi kommer til at kigge på mekaniske kontakter fra alle fire producenter.

 

tweak_dk_mekaniske_kontakter_cherry_Kailh_Razer_Romer-G_1

 

Hvad er en mekanisk kontakt?

En mekanisk kontakt, er hvad der gemmer sig under hver eneste tast/knap på et mekanisk keyboard. Det er disse der gør at computeren forstår at knappen bliver aktiveret, og sender signalet videre via et USB kabel, i de fleste tilfælde. Princippet er det samme for alle mekaniske kontakter lige meget hvem producenten er, og fælles for dem alle samme er, at de består af disse seks dele:

  • Keycap: Den kappe med tal/bogstavet på.
  • Keycap mount: Det lille farvede kryds som keycappen hænger fast på.
  • Kontakt huset: En lille plastikskal hvor kontakten er samlet i.
  • Slider/glider: Den del af det farvede kryds som tænder/slukker for kontakten når den presses.
  • Metal blade: De to metalstykker der rør hinanden, når kontakten presses ned.
  • Fjederen: Den der sørger for at kontakten hopper op igen.

For at få et bedre billede af hvad de enkelte dele er, har jeg lavet et billede herunder, som giver et overblik, så alle kan være med.

 

Besøg vores samarbejdspartner MSI via banneret.

 

 

 

Nedenfor ser vi en GIF af hvordan en mekanisk kontakt fungerer. Som vi kan se, er princippet det samme, lige meget hvilken farve kontakten har. Den farvede del af kontakten presses ned, hvorved den nederste del gør, at de to metaldele får kontakt = et tryk på tastaturet. Fjederen i midten gør at kontakten springer op igen, og er klar til endnu et tryk.

 

tweak_dk_mekaniske_kontakter_cherry_Kailh_Razer_Romer-G_3

 

De tre grundlæggende typer kontakter
Som hovedregel siger man at der findes tre forskellige typer af mekaniske kontakter, som hver især har deres egenskaber og formål de er gode til. Først og fremmest er der typen med et lineært tryk. Disse trykkes ubesværet ned hele vejen, og er typisk brugt til FPS computerspil, hvor der er fart over feltet. Denne type kontakt er også typisk mere støjsvag end de to andre typer.

 

Type nummer to har et ”bump” når kontakten trykkes ned, men er stadig støjsvag, og kræver typisk samme kraft for at blive trykket ned som en lineær kontakt. Denne, og den tredje type kontakt, som en den klikkene, henvender sig typisk til RTS spil, eller folk der skriver mange lange dokumenter. Dette skyldes at bumpet, eller det hørbare klik gør, at man på intet tidspunkt er i tvivl om, hvor vidt kontakten er blevet aktiveret eller ej.

 

Mens at mekaniske kontakter typisk har en levetid på mellem 20-60 millioner tryk, alt efter producent og model, tilbyder gammeldags gummi kontakter maksimalt 5 millioner tryk, før de giver op og er slidte. Med dette i baghovedet, giver det lige pludselig mening, hvorfor et mekanisk tastatur som regel er betydeligt dyrere end et med gummi kontakter – det holder også betydeligt længere!

 

Lige meget hvilken af de tre typer kontakter vi snakker om, er der altid tre primære features som man kigger på, når man sammenligner mekaniske kontakter. Den første er hvor meget kraft der skal bruges til at aktivere kontakten, dette måles i gram. Der næst er der distancen for, hvor langt kontakten skal trykkes ned, for at den aktiveres, som måles i millimeter (mm forkortet). Den sidste faktor er, hvor langt knappen totalt kan trykkes ned, som også måles i millimeter, ganske som aktiveringspunktet.

 

Cherry MX – Den tyske kæmpe
Med en god forståelse for hvad en mekanisk kontakt er, syntes jeg vi skal kaste os ud i og kigge på nogle tastatur kontakter. Lad os starte med den tyske producent Cherry som er verdenskendt for sine mekaniske kontakter. Firmaet blev grundlagt helt tilbage i 1983, og har lige siden fremstillet et hav af forskellige og lækre mekaniske kontakter og produkter. Lad os kigge på nogen af deres mest populære og nyeste typer herunder.

 

Cherry MX Red

  • Type: Lineær
  • Føling: Let
  • Pres krævet: 45 gram
  • Aktiveres ved: 2 mm
  • Trykkes i bund ved: 4 mm
  • Lydniveau: Stille
  • Levetid: 50 millioner tryk

Bonus info: Der er meget debat om manglen på en mærkbart aktueringspunkt (det hårde bump lige før den trykker ned og aktiverer) er godt eller skidt for gaming. Nogle vil mene den er ideel for FPS gamere, men ikke den bedste kontakt for personer der skriver lange tekster, hvor andre vil sige det modsatte.

 

 

Cherry MX Green

  • Type: Klikkene
  • Føling: Meget tung
  • Pres krævet: 80 gram
  • Aktiveres ved: 2 mm
  • Trykkes i bund ved: 4 mm
  • Lydniveau: Højt
  • Levetid: 50 millioner tryk

Bonus info: Perfekt for personer der bruger meget tid i tekstdokumenter, og kan lide et tastatur, der giver feedback. Støjer dog en hel del, når man bruger det, og er ikke så udbredt som de andre Cherry MX kontakter. Meget svært at gentage det samme tryk på lige efter hinanden.

 

Ovenover ser vi til venstre Ozone Strike Battle Spectra med Cherry MX Red kontakter, og Cooler Master MasterKeys L med grønne kontakter til højre.

 

 

Cherry MX Blue

  • Type: Klikkene
  • Føling: Tung
  • Pres krævet: 60 gram
  • Aktiveres ved: 2 mm
  • Trykkes i bund ved: 4 mm
  • Lydniveau: Højt
  • Levetid: 50 millioner tryk

Bonus info: Meget som Cherry MX Green, bare betydeligt lettere at trykke ned – 60 kontra 80 gram. Ideel til både gaming og tekstbehandling, på trods af at være larmende. Svær at trykke gentagende gange på hurtigt efter hinanden.

 

 

Cherry MX Speed

  • Type: Lineær
  • Føling: Let
  • Pres krævet: 45 gram
  • Aktiveres ved: 1.2 mm
  • Trykkes i bund ved: 4 mm
  • Lydniveau: Stille
  • Levetid: 50 millioner tryk

Bonus info: Identisk med Cherry MX Red kontakten, men aktiveres meget tidligere ved 1.2 mm i stedet for 2 mm. Dette gør den til den hurtigste kontakt på markedet, der af navnet ”Speed”. Perfekt for FPS gaming også eSport relateret.

 

Til venstre ser vi Cherry MX Blue kontakten og til højre Cherry MX Speed monteret i et Corsair K70 RGB Rapidfire som vi har testet HER.

 

 

Cherry MX Black

  • Type: Lineær
  • Føling: Tung
  • Pres krævet: 60 gram
  • Aktiveres ved: 2 mm
  • Trykkes i bund ved: 4 mm
  • Lydniveau: Stille
  • Levetid: 50 millioner tryk

Bonus info: Igen en kontakt meget som Cherry MX Red, bare meget tungere at trykke ned. Stadig lineært tryk uden bump eller klik. En super mellemting til gaming og tekstbehandling, hvis man stadig ønsker et stille tastatur.

 

 

Cherry MX Brown

  • Type: Bumpene
  • Føling: Medium
  • Pres krævet: 45 gram
  • Aktiveres ved: 2 mm
  • Trykkes i bund ved: 4 mm
  • Lydniveau: Stille
  • Levetid: 50 millioner tryk

Bonus info: Betragtes af mange som værende den bedste allround kontakt med sit bump der giver feedback uden den høje klikkende lyd. Kræver samme trykkraft som Red og Blue, men tager det bedste fra begge verdener, og samler i samme kontakt.

 


Til venstre ser vi Cherry MX Black og til højre Cherry MX Brown. Black er efterhånden et sjældent syn, men Brown kan stadig findes i en del produkter den dag i dag.

 

Den Canadiske YouTube kanal LinusTechTips, har faktisk lavet en meget spændende video, hvor de besøger Cherry MX fabrikken i Tyskland. Selvom den er over ti minutter lang, er den faktisk ret spændende.

 

 

Kailh/Kaihua – Den direkte konkurrent
En kinesisk producent, som blev grundlagt tilbage i 1990, betegnes af mange som værende producenten der kopierer Cherry MX kontakter. Dette betyder derfor også, at de er en direkte konkurrent med deres kontakter, som sjovt nok også har samme farver og egenskaber. De producerer ikke selv nogle tastaturer, men fremstiller kontakter til en lang række producenter.

 

Egenskaberne er de samme som vi så ved Cherry MX kontakterne ovenfor, hvilket betyder at teksten herunder også er. Kailh tilbyder dog ikke helt så mange udgaver af kontakter som Cherry, men har stadig de mest gængse som er følgende:

 

Kailh Red

  • Type: Lineær
  • Føling: Let
  • Pres krævet: 50 gram
  • Aktiveres ved: 2 mm
  • Trykkes i bund ved: 4 mm
  • Lydniveau: Stille
  • Levetid: 50 millioner tryk

Bonus info: Ligesom Cherry MX Red er denne ideel for FPS gamere, men ikke den bedste kontakt for personer der skriver lange tekster. Har ikke noget feedback.

 

 

Kailh Blue

  • Type: Klikkene
  • Føling: Tung
  • Pres krævet: 60 gram
  • Aktiveres ved: 2 mm
  • Trykkes i bund ved: 4 mm
  • Lydniveau: Højt
  • Levetid: 50 millioner tryk

Bonus info: Sammenlignelig med Cherry MX Blue. Ideel til både gaming og tekstbehandling, på trods af at være larmende. Svær at trykke gentagende gange på hurtigt efter hinanden.

 

 

Kailh Black

  • Type: Lineær
  • Føling: Tung
  • Pres krævet: 60 gram
  • Aktiveres ved: 2 mm
  • Trykkes i bund ved: 4 mm
  • Lydniveau: Stille
  • Levetid: 50 millioner tryk

Bonus info: Identisk med Cherry MX Black, og minder meget om Kailh Red bare meget tungere at trykke ned. Stadig lineært tryk uden bump eller klik. En super mellemting til gaming og tekstbehandling, hvis man stadig ønsker et stille tastatur.

 

 

Kailh Brown

  • Type: Bumpene
  • Føling: Medium
  • Pres krævet: 50 gram
  • Aktiveres ved: 2 mm
  • Trykkes i bund ved: 4 mm
  • Lydniveau: Stille
  • Levetid: 50 millioner tryk

Bonus info: Ligesom Cherry MX Brown, betragtes den af mange som værende den bedste allround kontakt med sit bump, der giver feedback uden den høje klikkende lyd. Kræver samme trykkraft som Red og Blue, men tager det bedste fra begge verdener, og samler i samme kontakt.

 

Ovenfor ser vi på det første billede en Kailh Red kontakt, mens at billede to viser Kailh Red sammen med Cherry MX Red – kan du spotte hvem der er hvem?

 

Razer – Eksklusive i deres egne produkter
I 2014 besluttede Razer sig for ikke længere at benytte sig at andres kontakter, de ville lave deres egne. Faktisk samarbejder de stadigvæk den dag i dag med producenten vi lige har hilst på, Kailh/Kaihua, og en anden producent ved navn Greetech. Razer står for reseach, og firmaerne sprøjter Razer brandede kontakter ud i den anden ende. I øjeblikket tilbyder Razer tre mekaniske kontakter, samt én hybrid kontakt. Lad os tage et nærmere kig på disse herunder – denne gang er der sprøde detaljer for de rigtig nørdede!

 

Razer Green

  • Type: Klikkene
  • Føling: Tung
  • Pres krævet: 55 gram
  • Aktiveres ved: 1.9 mm
  • Trykkes i bund ved: 4 mm
  • Lydniveau: Højt
  • Levetid: 80 millioner tryk

Bonus info: Betydeligt længere levetid end Cherry MX kontakter. Kræver lidt mere kraft for at blive trykket ned, i forhold til konkurrenterne fra Cherry og Kailh. Ellers fuldt ud identisk med Cherry og Kailh Blue kontakterne, og perfekt for skrivning af tekster, men selvfølgelig også gaming.

 

Billede to ovenfor viser Razer Green monteret i deres BlackWidow Chroma V2 tastatur – klik HER for at finde testen!

 

 

Razer Orange

  • Type: Klikkene
  • Føling: Medium
  • Pres krævet: 45 gram
  • Aktiveres ved: 1.9 mm
  • Trykkes i bund ved: 4 mm
  • Lydniveau: Stille
  • Levetid: 80 millioner tryk

Bonus info: Perfekt for gaming og skrivning af lange dokumenter. Næsten en tro kopi af Kailh Brown kontakten med et bump der ikke klikker.

 

 

 

Razer Yellow

  • Type: Lineær
  • Føling: Let
  • Pres krævet: 45 gram
  • Aktiveres ved: 1.2 mm
  • Trykkes i bund ved: 3.5 mm
  • Lydniveau: Stille
  • Levetid: 80 millioner tryk

Bonus info: Kan bedst sammenlignes med Cherry MX Speed kontakten. Har samme aktiverings punkt, men ikke helt så lang afstand til bunden af kontakten 0.5 mm til forskel. Den absolut hurtigste kontakt fra Razer, som er perfekt til FPS spil og andre opgaver, hvor høj fart er alt afgørende!

 

Razer Yellow kan blandt andet findes i deres BlackWidow Chroma V2 tastatur

 

 

Razer Mecha-Membrane

  • Type: Bumpene
  • Føling: Medium
  • Pres krævet: ?
  • Aktiveres ved: ?
  • Trykkes i bund ved: ?
  • Lydniveau: Højt
  • Levetid: ?

Bonus info: En lidt sjov kontakt fra Razer, som der overraskende nok ikke er særlig mange oplysninger omkring. Tager det bedste fra en gummi kontakt, og kombinerer det med hvad vi kender fra de mekaniske. Er en forholdsvis støjende kontakt, som bedst egner sig til gaming.

 

Kontakten kan findes i Razer Ornata tastaturet som vi har testet HER.

 

 

Nedenfor finder du en video af, hvordan fabrikationen af Razers mekaniske kontakter foregår – den er faktisk ret så spændende, og tager kun to minutter af din tid.

 

 

 

Logitech Romer-G – En alene kontakt i flokken
En stor spiller på markedet, som laver næsten alt til gameren og det moderne hjem. I samarbejde med Omron, kom Romer-G kontakten til verden, og som findes i flere af Logitechs egne produkter – ikke andre naturligvis. Er designet fra bunden og op til at knuse konkurrenterne, og rette op på de ”fejl” de har lavet, som Logitech selv siger.

 

Romer-G

  • Type: Lineær/bumpene
  • Føling: Let
  • Pres krævet: 45 gram
  • Aktiveres ved: 1.5 mm
  • Trykkes i bund ved: 3 mm
  • Lydniveau: Stille
  • Levetid: 70 millioner tryk

Bonus info: Designet udelukkende med gaming i tankerne. Aktiverings afstand, er en blanding mellem MX Speed og en Red kontakt. Der er kortere til bunden, hvilket betyder, at kontakten kan trykkes hurtigere igen. Høj levetid, men ikke muligt at skifte Keycaps ud, da kun Logitechs egne passer – øv!

 

Romer-G kan blandt andet findes i Logitech G PRO gaming tastatur som vi har testet HER.

 

 

Andre 

Der er så mange forskellige kontakter og varianter af samme på markedet at vi kan sidde og snakke om dem til dommedag. Men lige på falderebet kan vi nævne et par mere. Topres "Topre" kontakt er en sjov blanding mellem (gys) membran gummi og magnetiske kontakter, hvor man indstille aktueringspunktet "on the fly" - Disse er dog lidt svære at finde på det nordiske marked for tiden. Firmaet Gateron laver som Kailh primært kontakter der er kloner af Cherry, men de har også nogle få varianter der er unikke, hvor trykvægten er blødere/hårdere end normalt.

 

 

Til sidst har vi Alps kontakterne der kendes ved at have en markant anderledes stilk/slider end man er vant til med Cherry krydset - Dette betyder selvfølgelig at keycaps ikke er tværkompatible. Dette er dog forholdsvis en entusiast kontakt, som typisk kun ses på gamle Apple keyboards og selvbyggede tastaturer.

 

 

 

 

Opsummering
Vi har nu været igennem de mest gængse spillere på markedet, hvad angår mekaniske kontakter til tastaturer. Der er dog et par andre producenter vi har undladt at tage med, men disse er langt fra lige så udbredte, så de får ikke opmærksomhed fra os i denne omgang – måske senere, lad os vide hvis det kunne have interesse.

 

Jeg håber denne lille artikel har hjulpet dig med at blive klogere på, hvad der er at vælge mellem, når det kommer til mekaniske kontakter i tastaturer. I hvert fald når det kommer til hvordan de fungerer, samt hvad forskellene er. Som jeg startede med at nævne, kan det være lidt af en jungle at finde rundt i. Hvad end du er fritids- eller hardcore gamer, eller arbejder en masse med dokumenter, er der en mekanisk kontakt der vil matche lige netop dit behov - uden tvivl. Hvad end du måtte falde for Cherry, Kailh, Razer eller en helt fjerde. Hvis du mener der er noget vi har overse,t eller måske burde tilføje, så lad os endelig høre fra dig i forummet!

 

 

Der skal lyde en stor tak til Razer, som har gjort denne artikel mulig takket være deres BlackWidow Chroma V2 tastaur med deres Yellow kontakter, som vi manglede til vores samling af kontakter fra dem. Jeg takker af for nu, god læselyst fremover her på Tweak.dk -  Danmarks bedste hardware site!

 

tweak_dk_mekaniske_kontakter_cherry_Kailh_Razer_Romer-G_24

 


Indholdsfortegnelse:



0 kommentarer
Skriv kommentar til artiklen Kommentarer til artikler fra Facebook

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Mineski melder afbud til Kroatien

Familiære årsager har fået Mineski til at træffe en svær, men i sidste ende nem beslutning om ikke at stille f
Læs Mere

Uno kan være på vej til Nintendo Switch

Først var det Monopoly, og nu kan det snart gå hen at blive Uno's tur til at blive en del af det forunderlige
Læs Mere

Gran Turismo Sport Super bundlen indkluderer en Mazda 2018 MX-5

Gran Turismo Sport Super bundlen indkluderer en Mazda 2018 MX-5, og en række andre fede gaming produkter. Enes
Læs Mere

Apple Pay kommer til Sverige, Finland og Danmark i næste uge

Apple Pay kommer til Sverige, Finland og Danmark i næste uge, og sammen med iOS 11.1. skulle der komme nye fea
Læs Mere

Wolfenstein II The New Colossus Launch Trailer

Fristende ny Wolfenstein II The New Colossus Launch Trailer sendt ud for at friste fans og andet godtfolk. Spi
Læs Mere

Apple releaser macOS High Sierra 10.13.1 Beta 3

Igår spottede vi informationer omkring et snarligt release af en ny iOS 11.1 beta 3, og nu har Apple så offici
Læs Mere

De første billeder af Gigabyte GeForce GTX 1070 Ti Gaming grafikkort spottet

De første billeder af Gigabyte GeForce GTX 1070 Ti Gaming grafikkort spottet af redaktionen på Videocardz, og
Læs Mere

Razer giver deres Blade Stealth bærbar og Core en overhaling

Razer har opgraderet deres ultraportable 12 tommer Blade Stealth bærbar, som denne gang giver et potentielt pe
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.