I denne guide, vil vi køle 2 harddiske med vandkøling, og samtidig reducere vibrationsstøj, samt undgå at varme fra hardiskene samles i kabinettet.
Man skal bruge følgende: 2 mm kobberplade, 12 mm kobberrør og 4 stk. 90 grader loddefittings.
Desuden skal der fremskaffes 4 stk. gummiophæng, hvis man ønsker det. Afstandstykker med 3 mm gevind kan godt bruges i stedet for.
12 mm kobberrør og og kobberplade udskåret og huller boret. Her mangler lige det korte rør til bagenden og to 90 grader loddefittings.

Konstruktionen loddet sammen. Her er brugt to 90 grader loddefittings, da man ikke kan bøje et kobberrør så skarpt.

Her prøves om det passer til en harddisk. Man kan varme en samling op og justere lidt, om nødvendigt.

Her er næste harddisk sat på.

Her er der lavet en ændring. For at rørene ikke skulle stikke for langt ind i kabinettet, er der kommet to 90 grader bøjninger mere på. Dette billede er det færdige resultat. Læg mærke til de sorte gummiophæng.
Da kobber har den kedelige egenskab, at det irrer og bliver mørkt, kan man lakere det med såkaldt Zaponlak. Det vil så bibeholde sit flotte udseende i årevis. Fladerne mod harddiskene må selvfølgelig ikke lakeres. Det vil i så fald nedsætte køleevnen.

Set fra en anden vinkel.

Prøveopstilling, inden kobberet blev poleret.

Den passer jo fint. De møtrikker, der ses for enderne af gummiophængene, er afstandstykker, så det passer med 5 1/4 tomme.

Der er ikke meget plads, men den kan være der.

Konstruktionen fylder to 5 1/4 tommer slots i højden, så det skal der være plads til.

Når man konstruerer sådan noget, skal man tage højde for alt. Det bageste rør er tæt på mainboardet, men kan fint være der. Ved visse mainboards, kan det måske være nødvendigt, at dreje røret lidt længere ud, for at der er plads nok.

Som ved alle konstruktioner med vand. Prøv det af uden for kabinettet, inden det bygges i. En utæthed er ikke at spøge med og kan blive en ret kostbar omgang. Det anbefales at bruge spændebånd på alle monterede slanger.