Gennemgang af film og serie streamingtjenester - YouBio

Skrevet den 30. Apr 2014. Artiklen er vist 1286 gange.


Del med dine venner

     


Som vi efterhånden har set, så har vi en del streamingtjenester her i Danmark, og vi håber, at du efter at have læst dagens gennemgang er blevet klogere på, om YouBio blot er endnu én i rækken, eller om YouBio er lige det, du har ledt efter.

 

YouBio intro banner

 

Intro

 

YouBio startede i 2012, og det er således en ret ny spiller på banen. YouBio tilbyder til forskel fra de andre streamingtjenester, vi har kigget på, også film on-demand, hvilket betyder, at du ikke behøver have et fortløbende abonnement for at kunne se film og serier på YouBio; du kan altså nøjes med at betale for én film eller ét serieafsnit ad gangen. Det vender vi dog tilbage til, for først skal vi lige se, hvad YouBio har af udvalg.

 

Hvad kan jeg se med YouBio?

 

Vi starter med at kigge på YouBio som film-streamingtjeneste. Her har vi som sagt mulighed for både at se film med et abonnement eller via on-demand. Abonnement betyder, at du betaler et fast beløb hver måned, hvorefter du kan se alle de film, du orker. Vælger du on-demand løsningen, er du ikke bundet af et abonnement, og du betaler således kun for de film eller de serieafsnit, du ønsker at se.

 

Film abonnement browse

 

Film leje browse

 

Brugerfladen er meget let at finde rundt i. Det er klart indikeret hvilke film, man kan se med henholdsvis en leje- og en abonnementsløsning. Endvidere kan man inddele filmene i såvel genrer som tema. Med tema forstås, at man kan vælge ”vampyrer” som tema, hvorefter YouBios udvalg af vampyrfilm bliver vist.

 

Med serier er man heller ikke i tvivl om hvilke serier, man kan se med hvilken løsning. Dog finder vi ikke her nogen form for temainddeling, men der er dog mulighed for at sortere serierne i alfabetisk rækkefølge samt efter popularitet m.v.

 

Serier abonnement browse

 

Serier leje browse

 

Det er stort set samme brugerflade, vi finder ved serierne, som vi så ved filmene, hvilket altså betyder, at det også her er meget let at finde rundt.

 

Hvad koster YouBio?

 

Vælger man on-demand løsningen, er prisen forskellig alt efter hvilken film, man lejer, men priserne går fra omkring 50 kr. for 48 timers adgang, og priserne falder desto ældre, filmene er.

Priserne for serieafsnit svinger dog en del, men de ligger generelt for 9-19 kr. pr. afsnit i 48 timer.

 

Vælger du abonnementsløsningen, skal du slippe 99 kr./md., hvorefter du har adgang til at se alle film og serier når som helst.

 

YouBio pris

 

Kan jeg bruge YouBio på min tablet eller min smartphone?

 

YouBio har apps til iOS og Android, og det gælder såvel tablets som smartphones. Derudover kan du se YouBio på PC og Mac, og du kan også se YouBio på fjernsynet. Sidstnævnte kræver, at du har et LG eller Samsung Smart TV fra efter 2012. Du kan også vælge at investere i en YouBio-boks, der koster 495 kr., som du kan sætte til dit tv.

 

Hvis du har fået YouBio-blod på tanden, eller er du blot nysgerrig og vil gerne vide mere om YouBio efter at have læst dagens artikel, foreslår vi, at du slår et smut forbi YouBios hjemmeside, som du finder ved at trykke på banneret herunder.

 

YouBio banner



0 kommentarer
Skriv kommentar til artiklen Kommentarer til artikler fra Facebook

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Skænderi over computerspil resulterer i teenager skyder og dræber kammerat

WLTX19 har sat fokus på en trist episode, som involverer en 16 årig colombiansk dreng og hans ven gennem mange
Læs Mere

Tweak News - Uge 7

Et friskt afsnit af Tweak News er landet i din inbox. Se med og bliv opdateret på den forgangne uges nyheder i
Læs Mere

LG lancerer ny smartphone i juni

Lanceringen af LG G7 har længe været det helt store samtalepunkt i og omkring LG. Nu lader den sydkoreanske vi
Læs Mere

Huawei-smartphones ankommer med et 4,000mAh-batteri

Huawei er ved at gøre klar til næste måneds pressekonference i Paris, som kommer til at finde sted den 27. mar
Læs Mere

Sony nedsætter prisen på PlayStation VR-headset

PlayStation VR er igen blevet en relativ billig fornøjelse for dig, der skulle være interesseret i at prøve op
Læs Mere

Her er prisen på Samsungs nye Notebook 9-modeller

Samsung annoncerede så sent som i december 2017 sine tre nye Notebook 9-modeller. Mange detaljer blev ved davæ
Læs Mere

Dyson på vej med tre elektriske biler

Dyson har kastet sig over markedet for elektriske biler. Virksomheden er godt i gang med at arbejde på hele tr
Læs Mere

Corsair One Elite og Corsair One Elite Plus annonceret. Mini PC spækket med power.

Corsair melder ankomst af deres nye prisvindende Corsair One PC i 2018 klæder, og denne gang navngives den lil
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.