Filmpremierer uge 33

Skrevet den 14. Aug 2014. Artiklen er vist 1731 gange.


Del med dine venner

     


Det er efterhånden ved at være en lille tradition, at vi her på Tweak.dk præsenterer jer for ugens filmpremierer, og denne 33. uge i 2014 er ingen undtagelse. Vi skal nemlig i dag tage et kig på ”The Expendables 3”, ”Step Up: All In”, ”Magic in the Moonlight” og ”Amazonia”, som alle får premiere i de danske biografer i denne uge.

 

Intro

 

The Expendables 3:

 

Der er lagt op til et kæmpe testosteronbrag, når Sylvester Stallone har samlet flokken af machomænd i den nu tredje film om ”The Expendables”. Denne gang er flokken udvidet, og rollelisten er ganske imponerende. For at tage et par stykker, så ser vi i ”The Expendables 3” navne som Sylvester Stallone, Jason Statham, Jet Li, Wesley Snipes, Kellan Lutz, Mel Gibson, Arnold Schwarzenegger, Terry Crews og mange, mange flere.

 

The Expendables 3

 

I ”The Expendables 3” spiller Stallone igen Barney Ross, som nu står ansigt til ansigt med Conrad Stonebanks, som var med til at stifte The Expendables. Nu er Stonebanks imidlertid hoppet over på den anden side af loven, og det er nu op til Ross og de andre at stoppe ham.

 

Du kan se traileren til filmen herunder, eller du kan vente, til filmen har premiere torsdag d. 14/8 2014.

 

 

Step Up: All In:

 

Så er det tid til at kridte danseskoene, for nu har femte film i ”Step Up”-serien premiere. Der er tale om ”Step Up: All In”, som har navne som Alyson Stoner, Ryan Guzman og Briana Evigan på rollelisten.

 

Step Up All In

 

”Step Up: All In” handler om danseren Sean (Ryan Guzman), der ikke har det helt store held med at få sit gennembrud. Han ser dog en mulighed for at bryde igennem i dansekonkurrencen ”The Vortex”, hvor vinderholdet vinder en treårig kontrakt som professionelle dansere.

 

”Step Up: All In” har premiere torsdag d. 14/8 2014, og du kan se traileren til filmen herunder.

 

 

Magic in the Moonlight:

 

”Magic in the Moonlight” er filmen om tryllekunst og om afsløringen af denne, men det er også filmen om, at der altså foregår mere mellem himmel og jord, end man lige går og tror.

 

Magic in the Moonlight

 

I ”Magic in the Moonlight” møder vi Stanley, spillet af Colin Firth, der i 1920’erne tjener til dagen og vejen som tryllekunstner. Hans hobby er imidlertid at afsløre andre tryllekunstnere, og én af disse er den unge Sophia, spillet af Emma Stone. Han er fast besluttet på at afsløre hendes tryllekunstner, men det er ikke så ligetil, når hun er så betagende, som hun er, og langsomt begynder Stanley at tvivle mere og mere på, om der virkelig findes magi.

 

”Magic in the Moonlight” har premiere torsdag d. 14/8 2014, og du kan se traileren herunder.

 

 

Amazonia:

 

”Amazonia” er en familiefilm om kapucineraben Saï, der styrter ned i Amazonas’ jungle, og som nu skal lære at begå sig i den verden, den ikke kender til, da den er født i fangenskab.

 

Amazonia

 

Saï er som sagt født i fangenskab, og det overleverinstinkt, som ikke før har været nødvendigt, kommer i aktion, da den lille kapucinerabe styrter ned midt i Amazonas’ jungle. Her møder han for første gang junglens dyr, og den lille abe finder hurtigt ud af, at det ikke er alle dyr, der vil den det bedste.

 

”Amazonia” har premiere torsdag d. 14/8 2014, og du kan se traileren herunder.

 


Indholdsfortegnelse:

Ugens filmpremierer - uge 33

0 kommentarer
Skriv kommentar til artiklen Kommentarer til artikler fra Facebook

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Asus ROG Strix GL702ZC bliver første Ryzen 7

I kølvandet på AMD Ryzen og RX Vega lanceringerne, er fokus vendt på de mobile kæmper. Ryzen integrationen i b
Læs Mere

Cooler Master MasterKeys MK750 Gaming Keyboard annonceret

Cooler Master melder et nyt gaming keyboard klar til deres konstant udvidelse af gaming tastaturer. Denne gang
Læs Mere

Sådan virker Apple Pay med Face ID

Apples iPhone X er som mange af Jer ved, udstyret med ansigtsgenkendelses softwaren, Face ID, som i den grad h
Læs Mere

OnePlus stopper produktionen af OnePlus 5

Med lanceringen af det nye smartphone flagskib, OnePlus 5T, som blev sendt på markedet i sidste uge, melder On
Læs Mere

The Punisher ude som tv-serie på Netflix

Hvis du i øjeblikket leder efter en ny tv-serie at kaste dig over, så kunne The Punisher på Netflix være den i
Læs Mere

Jake Gyllenhaal favorit til at blive ny Batman

Det er ikke sikkert, at Ben Affleck fortsætter i rollen som Batman. Den opgave kan ske at blive videregivet ti
Læs Mere

Tweak News - Uge 46

Det er mandag, og vi er klar med andet skud i Tweak News kanonen, hvor vi gennemgår nyhederne for uge 46 inde
Læs Mere

Hammerhead Gaming earbuds fra Razer lanceres i Q1 2018

Gaming og PC hardware producenten Razer, har meldt nye earbuds klar til handlen. Denne gang er der tale om to
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.