FSP havde overraskelser med på CeBit messen i år inden for strømforsyninger. Her ud over havde de flere andre nye produkter med på messen.
FSM AURUM Xilenser serien af strømforsyninger består af en 400W og 500W strømforsyning, der udelukkende er passivt kølet. Og det kan man knap nok kalde den. Ifølge FSP benytter den en ny teknologi, der gør at køling nærmest ikke er nødvendig. Det hænger også sammen med at det er en 80 Pluz Guld certificert strømforsyning.
Med hensyn til varme, så er FSM AURUM Xilenser ikke mere varm at røre ved sammenlignet med en aktiv kølet strømforsyning. Et rigtig spændende produkt.


Her ser vi en oversigt over flere af de andre strømforsyninger FSP havde med på CeBit messen.

En anden nyhed er FSP AURUM PRO på hele 1200W. Den er også 80 Plus guld certificeret og har komponenter af en ekstre høj kvalitet.

Og så er der også den nye FSP AURUM 92+ strømforsyning med en 80 Plus Platinum certificering. Strømforsyningne lever op til alle nuværende standarder, og så er dens effekt udnyttelse rigtig høj.


Vi har tidligere testet deres NB Q90 PLUS adapter. Den er nu kommet i flere varianter og designs.

FSP er også kommet med en ny NB Q120 PLUS adapter, der er 33 procent kraftigere end den tidligere model. Samtidig er den forbedret så den er mere effektiv.
