Synology havde flere af deres nyheder inden for storage markedet med på CeBit. Blandt disse produkter er deres DiskStation DS1511+ der kan kobles sammen med DX510 og der med opnå en samlet kapacitet på 45TB.
Her er det Synology DS411slim der er til 2,5 tommer harddiske.

I low end segmentet finder man deres Synology USB Station 2, der er et billigt alternativ til en NAS boks, hvor man selv kan tilslutte sine eksterne USB harddiske, og der med genbruge det man allerede har.

Her er det en DiskStation DS1511+ samt to DS510 kabinetter, hvor et RAID 5 og et RAID 0 er spredt ud over de tre bokse. Til højre kan man lige ane deres nye DiskStation Manager 3.1 beta software, der virkelig imponerer. DiskStation DS1511+ har blandt andet iSCSI tilslutning og kan overføre op til 198MB/s over for eksempel LAN.

Synology havde også nyheden DS2411+ med. Her ser vi den sammen med en udvidelses boks der fordobler kapaciteten. Den benytter blandt andet en 1.8GHz Atom processor og har 12 interne 2,5 tommer hot swap drev tilslutninger.

Synology DiskStation DS2411+ har to 80 mm blæsere og en ATX form factor strømforsyning. Bag til er der iSCSI, to Gbit netkort og fire USB 2.0 tilslutninger.

Top modellen fra Synology er deres DiskStation DS3611xs. Modsat de andre NAS bokse benytter den langt nyere og hurtigere processor, og kan levere en langt højere ydelse i blandt andet RAID 5. Her ud over understøtter den mirroring og fail over sammen med en anden DiskStation DS3611xs boks.
