Point Of View havde nogle ret interessante produkter med. Normalt kender man dem bedst for grafikkort, men de er også på vej ind på markedet for tablets.

Her er det deres 10" Mobii Tablet. Den benytter NVIDIA's Tegra 2 (250) og burde derfor kunne give rigeligt med regnekraft.

Denne model benytter en kapasitiv touchskærm hvor den ældre model de har, benytter en resistiv touchskærm, hvor man altså skal trykke i stedet for at røre. Batteriet er også blevet opgraderet fra 2400mAh til 3300mAh. Udover dette får man også muligheden for 3G ved siden af WiFi-forbindelsen.

Her er det den samme 10" Mobii tablet model vi igen ser på, her er den dog dock'et i den docking station, som Point Of View også tilbyder.

Hvis man synes 10" er for meget at have med på farten, har Point Of View også lavet en 7" tablet. Den fåes både med en uden og med en trackball. Batteriet er på ikke mindre end 4000mAh og Processoren er en Rockchip 2818 ARM9 ved 600 MHz.

Point Of View har også lavet en lille læder taske hvis man gerne vil beskytte sin tablet. Den er så smart lavet, at man også får et fuldt QWERTY tastatur med i købet. Man sætte bare USB-kablet i, og så kan man bruge tastaturet på sin tablet. Den fåes både til 7" og 10" modelleren.
