ASUS er en af verdens førende producenter af bærbare computere. Og når man ser det brede udvalg på CeBit er man heller ikke i tvivl. Der er alt fra de mindste tablets og bærbare til de største designer og gamer bærbare, der har lige så meget power som en stationær computer. Cirka halvdelen af ASUS stand på CeBit er fyldt med bærbare computere.
De første bærbare vi kigger på er ASUS K53 serien, der kommer i masser af spændende farver. K53 serien benytter deres IceCool teknologi, der groft set betyder at komponenter der afgiver varme ikke er placeret så de generer der hvor man holder eller har kontakt med den bærbare computer.

ASUS K53 serien bygger udelukkende over Intels anden generation af Core processorer. De har DDR3 hukommelse, Gbit netkort, WiFi med n support, GeForce GT 520M grafikkort og meget mere.

ASUS U53 Bamboo har en 15,6 tommer skærm og bygger over Intelx Core processorer. Der er mulighed for op til 8GB hukommelse, masser af harddisk plads, Bluetooth, multi DVD brænder, webcam, WiFi, Gbit netkort samt et GeForce 310M. Designet er elegant og der er brugt røget brun bambus

De mange ASUS bærbare, der var til frit brug var en stor succes, og mange benyttede sig af at kunne se og røre. Her er det en række mindre bærbare.

ASUS N73 serien omfatter flere forskellige modeller. De har alle en 17,3 tommer skærm med 16:9 formatet og en opløsning på 1600 x 900 pixel. Der er mulighed for at vælge mellem flere Intel Core processorer samt harddiske op til 750GB. Der er alt hvad der skal være og man finder blandt andet et GeForce GT 415M med 1GB DDR3 hukommelse. Lyden i N73 serien er lavet i samarbejde med Bang & Olufsen.
