Alt du skal vide om USB 3.1

Skrevet den 24. Aug 2014. Artiklen er vist 3553 gange.


Del med dine venner

     


IT-verdenen udvikler sig ustandseligt, og det kan være svært at følge med. I øjeblikket sker der en hel masse på USB-fronten, hvor en ny standard har set dagens lys. Navnet er USB 3.1, og den har været noget tid undervejs. Nu er standarderne imidlertid på plads, så nu kan vi også løfte sløret for, hvad USB 3.1 kommer til at være for en størrelse.

 

Intro

 

USB 3.1 stikket bliver vendbart

 

En af de helt store ting ved USB 3.1 er, at stikket, som kommer til at lyde navnet ”Type-C”, bliver vendbart. Det betyder, at du ikke kan komme til at vende det forkert, når du sætter det i computeren. Dette er i modsætning til tidligere USB stik, som kun kunne vende på én måde.

 

USB 3.1 bliver IKKE direkte bagudkompatibel med tidligere USB-versioner...

 

Man kan ikke foretage landvindinger uden at gå på kompromis med visse ting. Et af disse kompromiser bliver bagudkompatibilitet. Vi har indtil videre været vant til, at USB 3.0 har været kompatibel med USB 2.0 stik, da de fysiske dimensioner på stikkene har været ens. Det er IKKE tilfældet med USB 3.1, der kommer til at benytte en helt ny type stik.

 

...men det bliver muligt at købe adapterstik

 

Frygt ej. Du kan sagtens købe et USB stick med USB 3.1 interface og bruge det sammen med din computer, der ”kun” har et USB 3.0 stik. Der skal blot et adapterkabel/-stik imellem. USB 3.1 er derfor, lige som sine forgængere, ikke en proprietær standard.

 

USB 3.1 får en teoretisk tophastighed på 10 Gbps

 

Hastigheden skrues i vejret, når USB 3.1 kommer på gaden. Hele 10 Gbps kommer hastigheden op på, og dermed fordobles den teoretiske tophastighed fra USB 3.0. Samtidig kan overhead komme ned på så lidt som 3%, da der benyttes en anden encodingteknik i overførslen. Dog har tidlige tests vist, at der stadig mangler en del i teknikken, da overførsler her har ligget på 7,2 Gbps, hvilket svarer til ca. 30% overhead.

 

I praksis svarer 10 Gbps og 7,2 Gbps til henholdsvis ca. 1,25 GBps og 900 MBps. Dermed er USB 3.1, uanset 3% eller 30% overhead, stadig hurtigere end eks. SATA III, som har en teoretisk tophastighed på 6 Gbps, hvilket svarer til ca. 750 MBps. Derfor glæder vi os også til, at SATA Express for alvor kommer på markedet, da det muliggør hastigheder på op til 12 Gbps, hvilket nedsætter muligheden for flaskehalse i forbindelse med brugen af USB 3.1.

 

USB 3.1 kan transportere mere strøm

 

USB 2.0 og 3.0 har været i stand til at transportere 5 ampere, og det samme er USB 3.1. Der, hvor forskellen ligger, er i watt, hvor USB 3.1 er i stand til at overføre op til 100 watt, hvilket selvfølgelig foregår ved 20 volt. Dette går godt i spænd med, at vores smartphones og tablets bliver større og større og dermed sluger mere strøm, hvorfor et større batteri også er nødvendigt. Med en lav strømeffekt og -spænding kan en opladning af et stort batteri tage uendeligt lang tid, men med USB 3.1 nedsættes denne tid.

 

Den rå strømeffekt og -spænding er en ting, men der er også sket en anden spændende ting. Hvor strømstyrken for USB 3.0 er begrænset til 1,5 A ved samtidig dataoverførsel, kan USB 3.1 håndtere op til 3 A ved samtidig dataoverførsel.

 

USB 3.1 Type-C stik

 

USB 3.1 stikket (Type-C) bliver et lille stik

 

Type-C stikket, som det hedder, bliver et lille stik, og det bliver faktisk på størrelse med et micro USB stik, som også hedder Type-B. Dermed bliver Type-C porten ikke større end 8,4 x 2,6 mm.

 

Afrunding

 

Ovenstående er, hvad vi indtil videre ved om den nye USB 3.1 standard. Der vil fremover komme nye oplysninger, når standarden begynder at blive udrullet. Vi holder jer selvfølgelig opdaterede, når der er nyt i ”sagen”.


Indholdsfortegnelse:

Hvad er USB 3.1?

0 kommentarer
Skriv kommentar til artiklen Kommentarer til artikler fra Facebook

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Apple klar med forbedring af deres Magic Mouse

Apples Magic Mouse har været genstand for kritik. Nu er der i samarbejde med virksomheden Elevation Lab blevet
Læs Mere

Netflix lancerer 'Sunlamp' til dit hjem

Netflix kommer til udsætning til alle os der har lange vintre, og godt kunne bruge noget mere lys. Med deres e
Læs Mere

Nyt online netværk vil livestream 'high-profile' retssager

Mediate grundlæggeren Dan Abrams planlægger at lancere et online netværk, hvis formål er at sende live fra ret
Læs Mere

Core count vs frequency, hvad er vigtigst i gaming?

Mens vi venter på Ryzens officielle udgivelse d. 2 marts, foregår der en meget interessant diskussion på forsk
Læs Mere

Dette super-batteri følger med LG X Power2

LG har forsøgt at implementere det optimale smartphone-batteri. Det bliver gjort tilgængelig til LG X Power2.
Læs Mere

Intet Bluetooth-headset til Nintendo Switch

Nintendo-fansene må desværre skyde en lang pil efter håbet om at påføre sig et Bluetooth-headset, når der skal
Læs Mere

Leaked: Huawei P10

Der er god grund til at glæde sig til den kommende Mobile World Congress. Her er der en smartphone, som Huawei
Læs Mere

Futurama får sit eget mobilspil

Futurama har haft massiv succes som tegnefilms-serie. Nu prøver man at gå ny veje ved at se, om det er muligt
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.